Litteratur

Dora Overgaard: Glasmalersken - en Udstillingsfortælling fra det lykkelige Belgien. - 151 S.

H. Hagerups Forlag.

Det er en Glæde at forny Bekendt­skabet med denne fine, højt kultive­rede og talentfulde kvindelige For fat­ter. Dora Overgaard har, siden hun skrev sin sidste Bog, tilegnet sig et Herredømme over Sproget, en Fart og Farve over Skildringerne, og en træf­fende Sikkerhed i Skitseringen af de mange Typer af forskellig Nationali­tet som under Fortællingens Fremadskriden dukker frem og forsvinder i det internationale Mylder, der som en levende Strøm skyller gennem det dengang saa lykkelige Belgiens Hovedstad i Udstillingsaaret 1910. Rent bortset fra den vemodige Interesse det altid har at læse om de Steder, som Verdenskrigen nu hærgende et gaaet henover, vilde denne lille Bog ogsaa uden at være set paa Krigens brandrøde Baggrund have vundet taknem­melige Læsere i den Kreds, som ikke blot læser en Bog for Handlingens og det indspundne Kærlighedsmotivs Skyld, men glæder sig ved at faa sin Forestillingskreds udvidet gennem Indblik i Forhold, som man ikke selv har haft Lejlighed til at gøre sig be­kendt med. Og af denne Bog er der meget at lære baade om det fordums og det moderne Belgien. Forfatterens Iagttagelsesevne er lige opladt og in­teresseret, hvad enten hun ved sit el­skende Par, Liége-Amerikaneren og den lille yndefulde Glasmalerske, fø­rer os gennem den moderne Verdens­by, Kong Leopolds parfumerede „Pe­tit Paris”, eller den gamle, flanderske By med dens gothiske Kathedraler og middelalderlige Torvepladser, eller gennem det katholske Brüssel, med dets brogede Kermesse og verdensbe­rømte Manneke-Statue. Fortræffelige er ogsaa Skildringerne af Flyverkonkurrencen med den verdensberømte Flyvers tragiske Nedstyrtning og Død, og fra Ostende med Kasinoets Spille­sale, hvor den fornemme, internatio­nale Verden udfolder al sin Luksus og lastefulde Overkultur. Man føler, at Dora Overgaard har set sig meget om i Verden og dannet sig et selv­stændigt og uhildet Syn paa Forhold og Mennesker. Endelig er den lille Kærlighedshistorie, hvorom disse bro­gede og levende Skildringer danner Rammen, fint og yndefuldt fortalt uden dog et Øjeblik at forekomme virkelighedsfjern eller sentimental. Den virker i sig selv som et Glasma­leri med skære Farver, sammenstemt af en kunstelskende Kvindes varsom­me Haand.

Man glemmer næsten over alt det smukke og ypperlige i denne Bog at paatale Forfatterens lidt ukunstneriske Tilbøjelighed til mod Slutningen at lave Bunkebryllup og af et godt

Hjerte forene baade dem, som elsker hinanden, og dem, som hidtil har væ­ret hinanden ligegyldige; Ja selv dem, som ligefrem har næret fjendtlige Fø­lelser mod hinanden.