« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Dora Overgaard: Glasmalersken - en Udstillingsfortælling fra det lykkelige Belgien. - 151 S.
H. Hagerups Forlag.
Det er en Glæde at forny Bekendtskabet med denne fine, højt kultiverede og talentfulde kvindelige For fatter. Dora Overgaard har, siden hun skrev sin sidste Bog, tilegnet sig et Herredømme over Sproget, en Fart og Farve over Skildringerne, og en træffende Sikkerhed i Skitseringen af de mange Typer af forskellig Nationalitet som under Fortællingens Fremadskriden dukker frem og forsvinder i det internationale Mylder, der som en levende Strøm skyller gennem det dengang saa lykkelige Belgiens Hovedstad i Udstillingsaaret 1910. Rent bortset fra den vemodige Interesse det altid har at læse om de Steder, som Verdenskrigen nu hærgende et gaaet henover, vilde denne lille Bog ogsaa uden at være set paa Krigens brandrøde Baggrund have vundet taknemmelige Læsere i den Kreds, som ikke blot læser en Bog for Handlingens og det indspundne Kærlighedsmotivs Skyld, men glæder sig ved at faa sin Forestillingskreds udvidet gennem Indblik i Forhold, som man ikke selv har haft Lejlighed til at gøre sig bekendt med. Og af denne Bog er der meget at lære baade om det fordums og det moderne Belgien. Forfatterens Iagttagelsesevne er lige opladt og interesseret, hvad enten hun ved sit elskende Par, Liége-Amerikaneren og den lille yndefulde Glasmalerske, fører os gennem den moderne Verdensby, Kong Leopolds parfumerede „Petit Paris”, eller den gamle, flanderske By med dens gothiske Kathedraler og middelalderlige Torvepladser, eller gennem det katholske Brüssel, med dets brogede Kermesse og verdensberømte Manneke-Statue. Fortræffelige er ogsaa Skildringerne af Flyverkonkurrencen med den verdensberømte Flyvers tragiske Nedstyrtning og Død, og fra Ostende med Kasinoets Spillesale, hvor den fornemme, internationale Verden udfolder al sin Luksus og lastefulde Overkultur. Man føler, at Dora Overgaard har set sig meget om i Verden og dannet sig et selvstændigt og uhildet Syn paa Forhold og Mennesker. Endelig er den lille Kærlighedshistorie, hvorom disse brogede og levende Skildringer danner Rammen, fint og yndefuldt fortalt uden dog et Øjeblik at forekomme virkelighedsfjern eller sentimental. Den virker i sig selv som et Glasmaleri med skære Farver, sammenstemt af en kunstelskende Kvindes varsomme Haand.
Man glemmer næsten over alt det smukke og ypperlige i denne Bog at paatale Forfatterens lidt ukunstneriske Tilbøjelighed til mod Slutningen at lave Bunkebryllup og af et godt
Hjerte forene baade dem, som elsker hinanden, og dem, som hidtil har været hinanden ligegyldige; Ja selv dem, som ligefrem har næret fjendtlige Følelser mod hinanden.
Vi kunde have ønsket denne Afslutning efter gammel Recept udeladt, men denne Indvending er forøvrig saa uvæsentlig, sammenholdt med alt det, som i denne Fortælling er at rose, at den ikke skal hindre os i paa det varmeste at anbefale vore Læsere at skaffe sig Bogen i Hænde og følge Forfatteren gennem det dengang saa lykkelige og nu saa mishandlede og forurettede Belgien.