« Tilbage til søgeresultaterne
Det gaar nok!
Efter at lykkelig og vel det attraaede Maal, alm. Valgret, er naaet ved den nye Grundlov, synes det, som om flere Vælgere har faaet Betænkeligheder med Hensyn til de 30 % Nyvælgeres Kvalifikationer, og slutter sig stærkt til den 1ste Artikel om dette Spørgsmaal i Nr. 6 af „Kvinden og Samfundet” med Overskrift „Haster det?”
Man maa nu ikke tillade sig at betragte de 30 % som en interneret Hob Stemmekvæg, ret uvidende og med ringe Dømmekraft.
En fælles Undervisning i Kommune-, Real- og Højskole og ved Universitet, gode Folkekaar, Valgret o. s. v. - alt det har Friheden givet os alle, og det giver igen Fart og bestemt Kulør. I den sidste Menneskealder er Kvinderne fløjet op som Elektriciteten selv, efterhaanden som Bommene faldt.
De fik ved Grundloven af 1849 en passiv Rolle - uden derfor at have manglet Forudsætningerne for Forstaaelse af Politik eller Landets Anliggender; men Mændene vilde saa gerne agere for dem alle.
Professionelle Politikere var der ikke Masser af til at begynde med, de uddannedes dog snart, der fattedes aldrig Folk til den politiske Forretning.
Den almene Mand gik til politiske Møder for at høre og lære af Holmgangen, læste Aviser, kritiserede, diskuterede det talte og læste med Venner og Bekendte, tilbad eller udskældte Kandidaterne som Stemningen var til „Højre” eller „Venstre”.
Kvinderne og Børnene lyttede til med Interesse og snakkede undertiden med, kan jeg tro.
Saaledes er efterhaanden hele Danmarks Befolkning bleven gennemsyret af politisk Sans og Følelse, som Regnen stille gennemvæder Jorden.
Politik var mere ligetil i gamle Dage som Hammerslag, nu som Hæklearbejde.
Sønnerne tog sædvanligvis Faderens Teorier og Anskuelser i Eje, Moderen og Døtrene ligeledes, især da, hvis Faderen var en god Fader - Forholdene skaber Politiken.
Om de 3 Paragrafer vil jeg kun sige, at de i Virkeligheden er afgjorte alle tre ved de forudgaaende kommunale Valg, Sogneraadsvalg, Hjælpekassevalg etc. Kvinderne har dér stemt efter politiske Anskuelser Landet over, og tilhører Partierne. Den, som staar stille og ser sig tilbage, bliver til en Saltstøtte. Baaden er gaaet til Havs! - og vi sidder med vort gyldne Valgæble i Haanden og vinker lystigt ind til de blege paa Strandbredden: „Det gaar nok!” - Vi sejler ud for at plukke os nogle flere Æbler af det skønne Frihedstræ.
Vamdrup, 23. April 1916.
Marie Hansen.
Haster det?
Hjertelig Tak til Frk. Daugaard! Artiklen: „Haster det?” er som talt ud af mit Hjerte. Naar vi nu endelig har faaet nogen Frihed, lad os saa ikke øjeblikkelig binde os selv fast til Partierne, endog før vi kan være klar over, hvilket, der passer os bedst under de nuværende Forhold.
Katrine Kristensen.
