« Tilbage til søgeresultaterne
Silkeblusen
Den Artikel i Nummer 7 om Silkeblusen var jo meget trist at læse.
Hvad kan vi gøre for at forbedre Syerskernes Kaar? Det Spørgsmaal forekommer mig meget brændende. Dansk Kvindesf. har jo arbejdet derfor i mange Aar, og saa er vi dog endnu saa langt tilbage.
Kan vi ikke faa en Diskussion derom i Gang?
Nogle har foreslaaet, at vi Kvinder skulde slaa os sammen om ikke at handle hos de Grosserer, der betaler saa daarligt og sige til andre: „Vil De betale Syerskerne saa og saa meget, vil vi handle hos Dem.” Men jeg tror, det er vanskeligt at opnaa noget dér. Lad os faa nogle store Møder med Diskussion derom til Vinter, saa der paa forskellig Maade kan agiteres for Sagen.
Det forekommer mig, at vi Kvinder maa træde mere offentlig frem med det, slaa - om jeg saa maa sige - paa den store Tromme. Jeg tror sikkert, at der i det Stille bliver gjort en Del, men det har jo dog hidindtil intet forslaaet.