« Tilbage til søgeresultaterne
Norske Kvinders Valgret
„Hidtil reneste Fiasko«.
I en Artikel i »Urd« Nr. 13 1916 har en kendt norsk Kvindesags-Kvinde, Kaja Geelmuyden, haft Lejlighed til at udtale sig om sine Grunde til den Forening, hun for nylig har stiftet og hvis Formaal det er at lære norske Kvinder: »Hvordan de paa bedste og fornuftigste Maade skal, bruge Stemmeretten«.
Vi gengiver her et Uddrag af Artiklen:
»Det som nu gjælder, er at faa kvinderne til at ta sig sammen, og optræde samlet, vise at det er noget bestemt de vil og at de ogsaa har evnen til at gennemføre sine planer. Vi maa jo en gang indse at de umulig kan fortsætte saadan som det nu er, at mændene skal overlates at styre med det hele samfund. De maa finde sig i at kvinderne har et ord at si naar spørsmaalet gjælder det rent praktiske omraade, hvor vi dog, naar alt kommer til alt, har større betingelser end mændene til at klare bra-serne. Jeg kan nævne en saadan enkelt ting som den maate ide fleste leiligheter er indrettet: tror De det var blit saadan hvis d’hrr. bygmestre og arkitekter hadde tat en ganske almindelig praktisk og fornuftig husmor tilraads ved indretningen? Den samme bornerte upraktiskhet viser mændene, naar det gjælder sociale samfundsspørsmaal.
- Men tror De at vi har kvinder som sitter inde med de nødvendige betingelser for at kunne paata sig saadant arbeide?
- Vi har tusenvis av kvinder som kan og vil klare det. For paa det omraade, der hvor det gjælder samfundets Vel, der behøves ingen »kjendte« navne. Den tro maa vi komme væk fra. Det vi har bruk for er kvinder med sund sans, ditto fornuft og praktisk dygtighet. Tænk bare paa alle de udmerkede sykepleierske vi har rundt om i landet - for bare at nævne de enkelte - hvad sitter ikke de inde med af erfaring og praktiske kundskaper. Mænd er ikke og vil aldrig bli praktise. Et slaaende bevis derpaa er, at likeoverfor den kolossale økonomiske misére som for tiden hersker her i byen, er deres tanker absolut ikke koncentrert paa hvordan de bedst skal avhjælpe den - nei, for dem er det ulike vigtigere at faa regulert Storgaten og bygge byen et nyt raadhus?
- Kvinderne bør efter Deres mening ikke benytte sin stemmeret i politikens tjeneste?
- Der er ikke noget som heter politik! det er kun arbeide og stræv efter at komme frem, det er kam-pen om magten og om matfatet, hvor en sak ofres hensynsløst for at den enkelte eller partiet skal seire. Og det er ikke det vi kvinder vil, vi vil ikke drive nogen partipropaganda. Vi ønsker kun at ha like meget at si som mændene i spørsmaal der hører Hjemme i det praktiske liv.
- Men hvordan vil De naa kvinderne rundt om i landet?
- Ved foredrag. Vi har jo alt holdt paa i flere aar, men man maa drive paa, gjenta og gjenta. Det er et seigt arbeide for man skal utrydde saa meget av det gamle først. En ny tanke kan ikke faa tid til at gro saa længe sindet er optat av en gammel tanke. Og stemmeretten for kvinder, saaledes som den har været utøvet indtil nu, har været den reneste fiasko. Nu faar vi samle os som parti og se hvad vi da kan opnaa - hittil har mændene absolut ikke vørt os, de har trodd at kunne by os hvadsomhelst og fortsætte ganske rolig med at være eneraadende - de steller med alt mellem himmel og jord, baade det de skjønner og det de ikke skjønner. Kvinderne skylder baade sig selv og landet at ta haand i hanke med i det praktiske sociale samfundsarbejde. Jeg er ikke i tvil om at det ogsaa vil lykkes os at vinde frem, om det end kan komme til at koste baade tid og arbeide.«
