« Tilbage til søgeresultaterne

Haster det?

Af: Dora Lacoppidan-Koefoed

« Se emneord

Naar Frøken Daugaard opkaster dette Spørgsmaal og derved tilken­degiver sin egen Stilling dertil, saa kan man sige sig selv, at dette er et Spørgsmaal, der neppe kan besvares, men kun kan belyses. Og dog er Spørgsmaalet aktuelt, nærmest mel­lem Kvinder - og Mænd - af det op­rindelige, grundtvigske, kristelig­politiske Parti, det forhenværende moderate Parti, hvis Førere har ra-dikaliseret Partiet. Det er disse, som føler sig brøstholdne og politisk hjemløse. Og da netop disse Kvinder er stærkt interesserede Mennesker, der har været f ørende i Arbejdet for Kvindernes Frigørelse, saa staar de saa underlig tomhændede nu, da det politiske Arbejde skal begyndes. Og saa - bliver disse gode Kræfter uden­for Arbejdet.

Der er andre Kvinder, hvis Frem­tidssyn er: Ophævelse af Parti-Poli­tik og Indførelse af en Politik, der kun tager Sigte paa Sagen, paa den Sag eller de Opgaver, der ejer deres Interesse. Dette er vistnok den egentlige Kvindepolitik, et ideelt, men meget fjernt Fremtidssyn; og disse Kvinder vil foreløbig afgive deres Stemme til det Parti, der tager de­res specielle Sag paa Program, - bliver altsaa alligevel Partigængere. Hertil kommer, at den nye Valglov næsten har umuliggjort Sær-Interesser og Løsgængeri i dansk Politik igennem Fastholden af Enkeltmands­kredse (udenfor København) og Par­tidannelser paa mindst 10,000 Med­lemmer. Jeg kan derfor ikke  ret­tere, end at vil Kvinden virkelig ryd­de Vej og Sti i dansk Politik, saa maa de begynde indvendig fra, inden­for Partierne og der gøre sig stærkt gældende. Saalænge vi har det sto­re, stærkt krævende, socialdemokratiske Parti, der sætter Skel, kan der jo ikke opnaas Enighed om Dannel­se af et upolitisk Kvindeparti. Et saadant Ideal maa tages i Perspek­tiv; thi Politik er i en uoverskuelig Fremtid den økonomiske Brydnings-kamp mellem Mændene med den gifte Kvinde ved deres Side. - Der er end­nu en Chance for Kvinder udenfor Partierne, at de undertiden ved Valg­handlingen kan virke som »Tungen paa Vægtskaalen"; men Tilfældet ind­træffer maaske ikke ofte; der kan ikke regnes med denne Indflydelse, og Chancen er, synes mig, ikke helt fair.

Om det haster? Dertil vil jeg svare med Fynboen Rasmus Rasks bekend­te Ord, hidtil gældende for Mænd, nu ogsaa for Kvinder: »Sit Fædreland skylder man alt, hvad man kan ud­rette!«

Dora Lacoppidan-Koefoed,

Odense.

Medlem af det konservative Folkepartis Vælgerforening.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner