« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Vilh. Bergsøe: Fra Mark og Skov. Billeder af Insekternes Liv. - 2 Bind. - I ny Bearbejdelse ved C. Wesenberg-Lund. - G. B. N. F.
Bergsøes berømte Bog „Fra Mark og Skov" foreligger her i ny og betydelig omarbejdet Udgave af Dr. Wesenberg-Lund, der, saavidt vi kan skønne, har løst Opgaven paa en pietetsfuld og samvittighedsfuld Maade. Ikke ubetydelige Dele er blevne omarbejdede efter Tidens Fordringer og under Hensyn til vor nuværende Viden paa dette Omraade, men mange Dele af Bogen fremtræder dog i den oprindelige bergsøeske Skikkelse.
Det vilde føre os langt ud over dette Blads Spalter, hvis vi skulde omtale Bogen i dens Helhed. En Bog paa over 1000 Sider er det umuligt at anmelde indgaaende paa saa ringe Plads. Vi vælger at omtale nogle enkelte Træk af Myrernes Liv som en Prøve paa, hvad Bogen indeholder.
»Det er jo karakteristisk for Myrerne, at de lever i ordnede Samfund paa noget lignende Maade som Bierne. Der er Hanner, Hunner og Arbejdere, som hver har sine Opgaver; men det er morsomt at se, hvor forskelligt Samfundene former sig efter de forskellige ydre Vilkaar. Hannerne varierer mindst; de mangler altid Brod men har veludviklede Parringsorganer, nogle Arter har Vinger, andre ingen eller kun Rudimenter deraf; hos saadanne ligner Hannerne ofte Arbejderne. Hunnerne optræder i de forskellige Myresamfund under mange flere forskellige Former. Der er Arter, hvor man ved Siden af de normale Hunnen finder andre, der er byggede som disse men mindre, slankere og med en mærkelig lille Bagkrop. Endvidere træffer man hos talrige Myreslægter Hunner, som med Hensyn til deres Kønsorganer er virkelige Hunner, og som ogsaa parrer sig med Hannerne, men som hvad Hoved og Bryst angaar har Arbejdernes Præg. Undertiden - som hos Vandremyrerne - træffes ganske afvigende Hunformer. Arbejderne, som altid er de fleste, er Hunner men uden fuld Udvikling af Kønsorganerne og uden Vinger. Som Følge af disse Omdannelser er de meget rørligere, og de synes ogsaa at være de intelligenteste; men deres Sanseorganer, navnlig Synet, er ringere udviklede.
Overordentlig interessant er Skildringen af deres Bolig og Livet derinde, og ejendommelige Træk tyder paa, at ikke alle deres Handlinger beror paa Instinkt alene. Deres Forhold til Bladlusene, til disses Vifter eller Hvileæg, som de opsamler om Efteraaret, bringer ned i Tuerne for om Foraaret igen at bringe dem ud paa Planterne o. s. v., indeholder mange Træk, der vækker til Eftertanke og Tro paa, at vi her har bevidste Udslag af disse Dyrs mærkelige Intelligens for os.
Paa Bergsøes Tid mente man, at Bladlusene, „Myrernes Malkekøer", fra Honningrørerne
afsondrede den Honning, som Myrerne levede af, men en senere Forsker har vist, at Draaberne kommer frem fra Gattet, og at det i Virkeligheden er Bladlusenes Ekskrementer, som Myrerne lever af. Bliver Ekskrementerne ikke opsuget af Myrerne, udsprøjter Bladlusene dem som Honningdug. - Til Gengæld for den Nytte, Myrerne har af Bladlusene, beskyttes disse af hine og forsvares mod Fjender.
Disse Antydninger maa være nok. Pladsen tillader os ikke at gennemgaa de mange interessante Enkeltheder, som Bogen rummer. Vi skulde tro, at denne maatte være en kærkommen Gave for alle unge, der interesserer sig for Naturen, og som i disse smaa Insekters Liv og Væremaade vil finde mangt et Træk, som yderligere kan vække deres Interesse og kærlighed til Naturen og dens rige Dyrefauna.
F.-
