« Tilbage til søgeresultaterne
D. K. Fællesmøde 1916
Det gik med D. K.s Fællesmøde i Aar, som det plejer at gaa: Skyerne skiltes ad, Blæsten faldt til Ro, Solen nedlod sig til at skinne, men ikke længere end, at Mødets Deltagere kunde naa at slippe tørskindede hjem, thi Solen er en økonomisk Husmoder, som ikke ødsler med sine Varer i Dyrtid, og der hersker jo i denne Sommer Dyrtid paa smukt Vejr som paa alt andet.
Trods nogle enkelte Byger lagde yejret ingen Hindringer i Vejen for Mødets Festprogram. Og det maa vi forlods sige, at aldrig har et Festprogram dannet en saa skøn og stemningsvækkende Ramme om vore Forhandlingers Alvor som ved dette Møde.
I selve Aarhus berømte Teater
bød Kredsen sine Gæster velkommen med en Kantate for Solo, Kor og Orkester, hvis Tekst var forfattet af Digteren Olaf Hansen, og hvis Musik skyldtes den velkendte kvindelige Komponist Hilda Sehested. Mandlig og kvindelig Kunst havde saaledes ved denne Lejlighed forenet sig om at bringe Kvindesagen sin Hyldest og frembragt et Værk i skønneste Samklang. Vi skal i næste Numer aftrykke Kantaten.
Tilskuerrummet var fyldt omtrent til sidste Plads, da Tæppet gik op, og D. K.s hvide Banner, omgivet af sin unge Fanevagt med de statelige røde Skærf præsenterede sig i Baggrundens Midte, medens det hvidklædte Kvindekor dannede Halvkreds til venstre for Tilskuerne, og det kvindelige Strygeorkester tilhøjre.
Efter at Forsamlingen staaende havde af sunget D. K.s Bannersang, traadte Hilda Sehested frem i Forgrunden og løftede Taktstokken, - Kantatens første Afdeling blev udført.
Formanden for Aarhuskredsen, Kathinka Bjerre, traadte derefter frem og holdt følgende Velkomsttale:
Paa Kvindesamfunds Aarhuskreds’ Vegne har jeg den Ære at byde den store Forsamling velkommen, som i Dag fylder Aarhus Teater. – Vi takker Repræsentanterne for Byens Øvrighed, for Kirke og Skole, for Byraad og Teater, for Pressen og for de mange Hjem, som gæstfrit har aabnet sig for vore Gæster, fordi De er kommet til Stede. - I særlig Grad vender jeg mig dog til Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse med dens Formand Astrid Stampe Feddersen til vor kære gamle Æresformand Jutta Bojsen Møller, som har gjort os den Glæde at komme til Aarhus, og til de mange tilrejsende Gæster fra D. K.s forskellige Kredse. Vi ønsker Dem alle, at De foruden det Udbytte, De venter Dem af selve Fællesmødet, tillige vil have Glæde af Opholdet i Aarhus By med dens smukke Omgivelser.
Vi føler det som en stor Ære, at D. K. i Aar har rejst sit Banner i Aarhus, det Banner, som jeg tror, alle vore Medlemmer er kommet til at holde af - ikke blot, fordi det i sig selv er saa smukt, men tillige, fordi det saa rammende udtrykker Kvindesagens Udvikling og dens fremtidige Opgave:
Den unge Pige med Guldhornet, Skatten, som hun har draget frem af Jorden, det er Kvinden, der har faaet Øje for den overordentlige Betydning, det vilde have for hende selv og for hendes Land, om hun vandt den Ret, der tilkom hende som Menneske, Retten til som Mandens jævnbyrdige at udvikle sig efter sine Evner uden at hæmmes af Skranker, der ikke var rejst af Naturen selv, men som Tidernes Ugunst og snævre Fordomme havde rejst paa hendes Vej, og Retten til ved Mandens Side, men ud fra sin ejendommelige Natur, at dele Omsorgen og Ansvaret for Landets Styrelse.
For at opnaa denne Ret har „Kvindesagens Kvinde” kæmpet mere end et halvt Aarhundrede, for den har hun - for at bruge Forfatterens Ord - „baaret Byrder” og døjet „Haan og Latter - for sig og for sin Datter og for den hele Slægt.” Ad Veje, der var mørke, fordi der kun faldt et sparsomt Forstaaelsens Lys fra hendes Samtid paa dem, som var krogede og slyngede, som Bjergbestigernes Veje plejer at være det, men som aldrig var Krogveje, aldrig behøvede at skjule sig i Mørket, arbejdede hun sig frem, indtil den ene - Mathilde Fibiger, Kvindesagens Martyr - var blevet efterfulgt af et Tog af Kvinder, hvis Krav ikke kunde overhøres, og som efterhaanden vandt Forstaaelse hos mange af Samtidens gode Mænd og Kvinder.
Grundloven af 1615 er vel ikke traadt i Kraft endnu, men ved den naaede danske Kvinder dog den Tinde, hvorfra de kan se ind over det Land, som de vil vinde: Ved den har de faaet Midlet i Hænde til at gennemføre, hvad der endnu staar tilbage i Retning af Mands og Kvindes Ligestilling herhjemme.
Den unge Kvinde paa Banneret knæler ned, idet hun holder Guldhornet op mod Lyset. Hun er greben af Ærefrygt for den Skat, hun har faaet i Eje. Som hun vogter sin Skat, saaledes ved vi, at det bliver vor Sag at tilegne os den Ret, Grundloven hjemler os, i Ærbødighed for den Opgave, den stiller os, og i fuld Erkendelse af vort Medansvar for kommende Tiders Udvikling.
Som Bannerbilledets unge Kvinde er omgivet af Symbolerne paa den danske Natur: Bølgelinierne, Bøgegrenene, saaledes maa vort Arbejde bygges paa hjemlig Grund, om det skal kunne finde Jordbund herhjemme, og som Billedet er nøje forenet med det Dannebrog, der danner Bannerets Revers, saaledes ved vi, at vort Arbejde, hvorledes det end former sig, dog altid i sin dybeste Grund maa stilles i Fædrelandets, og derigennem i Menneskehedens Tjeneste.
Vi har i Fællesstyrelsens Formand, Astrid Stampe Feddersen, et lysende Eksempel paa en trofast Arbejder: Fra Ungdommens Dage har hun Været blandt Førerne i den hjemlige Kvindebevægelse, hun har været med blandt dem, som gjorde de brydsomme Veje farbare.
Hendes klare Blik, hendes ubestikkelige Retsind og hendes varme Fædrelandsfølelse lod hende altid se, hvor Vejen gik: Jeg samler, hvad jeg her har haft at sige, i en Tak til vor Formand for, hvad hun har været for Dansk Kvindesamfund, og i et Ønske om, at hun ogsaa i den kommende Tid maa have Kræfter til at staa som D. K.s øverste Leder.
Derefter indtog Fællesstyrelsens Formand, Astrid Stampe Feddersen, hendes Plads og Udtalte:
Maa jeg paa hele D. K.s Vegne bringe Aarhuskredsen vor varme oprigtige Tak, fordi den har villet modtage os til Fællesmøde i Aar. Aarhuskredsen hører til D. K.s ældste grundmurede Kredse, og Grunden er lagt af én af vore første udmærkede Vejbrydere, idet den stiftedes for 30 Aar siden af vor altfor tidlig afdøde, sjælden ægte og varmtfølende Kvindesagsven - Svend Høgsbro, - Vi er alle glade over at samles i denne naturfagre By ved det brusende Kattegat og glæder os over, at Kvinderne her har „fundet Guldhornene”, d. v. s. har skønnet sit eget Menneskeværd, skønnet, at de ikke er en ringere Skabning end Manden, men hans jævnbyrdige i et og alt. Vi glæder os over, at de har samlet sig for at naa frem til Ligestillethed, og har arbejdet sammen med hele det store D. K., der spænder som et Net over hele Danmark.
Poul Drachmann siger i sit Smaaskrift om Danmarks Fremtid, at de danske Bælter og Sunde, som skiller Landet ad i mindre Dele, nemt kommer til ogsaa at skille Folket, saa de fristes til stedlig Fædrelandskærlighed, og føler sig som Jyder, Fynboere, Sjællændere o. s. v. mere end som Danske.
Men her i D. K. er vi ikke Jyder, Fynboere, Sjællændere o. s. v., men vi er ét; vi er danske Kvinder og Mænd, som stræber af al vor Magt og med ærlig Hu mod vort store Maal: Lige Ret for Mand og Kvinde.
Vi Vil takke Aarhuskredsen for dens udmærkede Arbejde for vort Maal, og i denne Stund vil vi fremfor alt takke den varmt, fordi den har aabnet sine Døre for alle D. K.s mange Tillidsmænd og vist os den store Gæstfrihed at modtage os paa en saa smuk Maade, og denne Tak vil vi rette til Arhuskredsens udmærkede og dygtige Formand, Kath. Bjerre.
Aabningshøjtideligheden sluttedes med Kantatens anden Del. Fra Teatrets Festlighed gik Vejen saa til Arbejdet i Forsamlingshuset paa Østergade.
Hver Arbejdsdag under Aarhusmødet havde sin stemningsfulde Indledning. Anden Dags Morgen samledes Deltagerne til Andagt i Domkirken, hvor Domprovst Lindhardt holdt en gribende Tale til Tillidsmændene og ønskede dem Velsignelse til deres Gerning for Land og Folk.
Ved Mathilde Fibigers Grav.
Sidste Mødedag fik en ikke mindre stemningsfuld Indledning end de to foregaaende Dage, Den 17. Juni er Mathilde Fibigers Dødsdag, og D. K. Medlemmer samledes derfor i den tidlige Morgenstund paa den gamle Kirkegaard midt i Byen, hvor hendes Grav ligger. Saa stort et Følge har sikkert ikke staaet ved det lille snevre Gravsted, dengang hun, den stille, beskedne Arbejder en Junidag 1872 blev sænket til den Hvile, hun saa længe havde sukket efter. I Rækker paa tre stod de her, hendes Efterfølgere, lige fra Graven og ned til Kirkegaardens Port. „Pris mig lykkelig, naar jeg er død, thi da skal jeg først leve.” - Aldrig har disse Ord af Mathilde Fibiger bekræftet sig skønnere end i denne stille Morgenandagt ved hendes Grav.
Efter at D. K.s Banner var plantet bag ved Gravstenen, lagde Æresformanden, Jutta Bojsen Møller en stor Krans med brede Baand i Dannebroges Farver paa Graven og talte om den afdøde Vejbryder for Kvindernes Frigørelse.
Vil nogen binde, en Krans om min Stav,
Han lægge den paa min Moders Grav.
Disse Ord af Grundtvig kommer man til at tænke paa her ved denne Grav, - Staven, det er den Sag, som samler os i disse Dage og som vi gerne vil prise og ære, og derfor lægger vi nu Kransen paa vor unge Moder, Mathilde Fibigers Grav.
Ingen aned i fjerneste Drøm.
At frem Du løftet af Tidens Strøm,
Hvad nu skal mindes Mathilde.
Som Moses fra Bjærget kun fik Lov at kigge ind i det forjættede Land og blev saa taget op til Himlen, saadan gik det ogsaa hende, men vi tror, at deroppe fra kan hun tænke paa os hernede og bede til Gud, for at den Sag, som hun slog til Lyd for, at den maa blive til Gavn og Velsignelse for os selv og hele Samfundet, - ja, det give Gud!
Derefter sang det store Kvindefølge „Dejlig er Jorden”, og til Tonerne af „Aases Død” af Grieg, spillet af et Hornorkester, satte Toget sig i Bevægelse, og defilerede forbi Graven og gennem de skyggefulde Alléer i Retning af Udgangen.
Hermed var den lille Højtidelighed endt, og Dansk Kvindesamfund havde paa den smukkeste Maade mindet Mathilde Fibiger: Kvindesagens Martyr, som hun i disse Dage gentagne Gange er blevet kaldt.
Uforglemmelig vil denne Morgenstund paa Aarhus gamle Kirkegaard staa i vor Erindring; de store Grønninger med de spredte Gravhøje og Høstakkene, som fyldte Luften med deres krydrede Vellugt, det viftende Løv i Trækronerne ved Togets Sider og Hornenes dybe Alvorstoner.
Byen og dens Febertravlhed forekom os saa langt borte, Tiden stod stille her mellem Gravene, det var ikke paa en snart halvhundredaarig Grav vi havde lagt vor Krans men paa en frisk ny kastet Tue, saa nær i Pagt følte vi os i det Øjeblik med Mathilde Fibiger, som tilhørte hun vor egen Samtid og ikke den Slægt, som levede for 44 Aar siden.
Med Sindet fyldt af Højtid gik vi til vort Arbejde: Valget af dem, som paa de styrende Pladser skal føre Mathilde Fibigers Gerning videre.
Friluftsmødet
fandt Sted ved Ørnereden, hvor Deltagerne førtes ud med Dampbaade eller tilvogns. Første Taler var Aage Meyer Benediktsen, som talte om „Stat og Nation”, et gribende og tankevækkende Foredrag, holdt med den Veltalenhedens Glød, som gør Aage Meyer Benediktsen til en af vore første Folketalere. Desværre var Tiden saa knapt tilmaalt, at Talen maatte begrænses til en halv Time, hvis store omfattende Emne krævede mindst en Time, og det var ikke mindre end et Kunststykke af Taleren uden Forberedelse at kunne sammentrænge sit Foredrag til den halve Tid, og dog faa det væsentlige sagt. Næste Taler var Gyrithe Lemche.
Festmaaltidet.
Dagen sluttede med en festlig Fællesspisning i Forsamlingshuset som havde samlet over 500 Mennesker. Foran Scenen i Salens Baggrund var en Talerstol rejst, hvorfra alle Talerne blev holdt. Mellem Talerne musiceredes der fra et Orkester oppe paa Scenen, og Sange skrevne til Lejligheden fulgte Slag i Slag ligesom Talerne.
I et lille morsomt Intermezzo tolkede „Digteren Vadum” fra Scenen i højstemte Vers sin Begejstring for Kvindemødet og varierede meget fornøjeligt de fra „Kvinden og Samfundet” bekendte Ord: Det haster ikke! Først langt ud paa Aftenen skiltes Deltagerne for pr. Jernbane eller Dampskib at stævne hjem hver til sin Kant af Landet. Dansk Kvindesamfunds 24. Fællesmøde var tilende.
Forhandlingerne.
I Forsamlingsbygningen paa Østergade i den festligt smykkede Sal, aabnede vor Formand Astrid Stampe Feddersen D. K.s Fællesmøde 1916.
Til Ordstyrere valgtes Hulda Petersen og Petrine Jensen, Aarhus.
Ved Navneopraabet konstateredes det at ca. 270 Tillidsmænd var mødt, ca. 70 af disse var anmeldt efter Anmeldelsesfristens Udløb, men godkendtes af Forsamlingen som stemmeberettigede. Desuden var 12 Medlemmer af Fællesstyrelsen mødt.
Til Valgstyrelsen valgtes E. Meyland-Larsen, Rudkøbing, Kath. Alstrup, Viborg, Emma Zahle, Næstved, og Th. Daugaard, København.
Formandens Beretning.
Astrid Stampe Feddersen: Ingen af os havde vist tænkt sig, da vi ifjor samledes til Fællesmøde i Odense, at vi igen i Aar skulde samles under Trykket af den forfærdelige Verdensulykke, som denne grufulde Krig er! Om to Maaneder har den varet i samfulde to Aar og fyldt Verden med Sorg, Lidelse og Elendighed, og selv i de Lande, som har været saa lykkelige at kunne holde sig neutrale, hemmet Fredens Arbejde.
Trods alt var der dog Fest over vort Fællesmøde ifjor. Vi Kvinder havde endelig naaet det, vi saa mange Aar havde kæmpet for: politisk Ligestilling med Mændene, og det kastede en egen Glans over vort Møde, at vi vidste, at det var grundlovsvedtaget, at inden Aaret var omme skulde vi Kvinder gaa til Valg som Mændenes Ligestillede, og den 5. Juni 1916 skulde den Rigsdag samles, som vi Kvinder havde været med til at vælge. Men Krigen, som hindrer frit menneskeligt Liv, selv i de neutrale Lande, lagde ogsaa sin dødbringende Haand paa Kvindernes unge Frihed. Regering og Rigsdag enedes om at udsætte Valget efter den nye Grundlov i det mindste til 1917 for ikke at udsætte Landet for de Vanskeligheder et Kampvalg, en Styrkeprøve mellem Partierne, hvor der maaske vilde falde mange uforsigtige Ytringer, kunde volde.
D. K. mente ikke, at vi Kvinder, der endnu er politisk uansvarlige og ikke har større Kendskab til de vanskelige udenrigske Forhold, end Aviserne giver, turde protestere paa anden Maade end i Kv. og Sf., og dette har vi gjort, men vi følte og føler en dyb Skuffelse over stadig at skulle se Statsskibet styret af en Rigsdag og Regering, hvor Kvinderne er aldeles uden den Indflydelse, som det er vor lovlige Ret at udøve.
Dette har naturligvis lagt sin lammende Haand paa D. K.s politiske Virksomhed, men lidt har vi dog faaet udrettet Blandt de mange Udvalg, som nedsaltes ved vort første Fællesstyrelsesmøde efter Odensemødet, nedsattes ogsaa et Udvalg til at virke for, at de kvindelige Synsmaader blev repræsenterede paa Rigsdagen. Udvalget holdt Møde med indbudte Repræsentanter for de forskellige politiske Partier, som alle efter Indbydelse havde sendt en Repræsentant paa nær Socialdemokraterne. Man forelagde dem D. K.s Odenseprogram og bad dem virke for, at deres Partier stillede sig velvillig overfor de forskellige Punkter deri, hvilket de lovede. Derefter sendte
D. K. sit Program til Formændene for de politiske Organisationer med samme Anmodning. Og vi har haft den store Tilfredsstillelse, at de tre Partier i deres Arbejdsprogrammer har optaget fra vort Program Kravet om Kvinders retslige Ligestilling med Mænd. Et enkelt Parti (Venstre) har desuden lovet at ville støtte Kvinders Stræben efter at uddanne sig til deres særlige Gerning i Hjemmet; det konservative Folkeparti har udtalt at ville støtte Kvindernes Stræben efter at udvikle og dygtiggøre sig til den frie, selvstændige Samfundsborgers Arbejde og Ansvar. Det radikale Parti har særlig fremhævet Kvinders lige Adgang med Mænd til at beklæde Embeder.
Det socialdemokratiske Parti har ikke udtalt sig om Kvinderne paa sit Program, men af deres Repræsentanters Udtalelser paa Rigsdagen fremgaar det, at dette Parti ikke stiller sig mindre velvillig overfor Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd end de andre Partier.
Dansk Kvindesamfund har ogsaa rettet Anmodning til Formændene for de politiske Partier om ved de kommende Valg at stille kvindelige Kandidater op.
Det samme Udvalg havde ogsaa forberedt sig paa, at D. K. ved det ventede Rigsdagsvalg skulde adspørge Kandidaterne, om de vilde virke for flere forskellige Ting, som særlig vedrørte Kvinderne, saasom Kvinders Adgang til Embeder, lige Løn for lige Arbejde, Hustruens Retsstilling og Raadigheden over Børnene o. s. v., o. s. v. Men da Valget ikke blev til noget, faldt dette bort.
Der er af Afholdsorganisationerne blevet rettet Anmodning til D. K. om at adspørge ved Valgene, om Kandidaten vil virke for Spiritusforbud, ligesom Foreningen „Svalen” har anmodet os om at adspørge, om Kandidaten vil virke for Dyreværn, idet man har gjort gældende, at det var Sager, der laa Kvinderne saa nær. Det gør de ogsaa, lige saa vel som Fredssagen, men D. K. har maattet svare til disse som til tidligere Anmodninger, at vi kun virker for Sager, der kommer ind under Kvindesagen - Kvindens Ligestilling med Manden - og ikke kan optage andre Sager paa vort Arbejdsprogram, dels fordi vi har fuldt op af Arbejde og ikke kan overkomme mere, dels fordi det vilde virke splittende, om vi optog disse Sager, om hvilke der er delte Meninger imellem D. K.s Medlemmer. Vi knyttes alle sammen af vort ene store Maal: „Lige Ret for Mand og Kvinde”, alle politiske Partier, Forbudstilhængere og Modstandere, forsvarsnihilistiske Fredsvenner og forsvarsvenlige Fredsvenner, alle kan vi arbejde sammen, naar vi holder vort store Formaal rent og klart og kun arbejder for det.
Har vi end - paa Grund af Forholdene - ikke kunnet arbejde direkte politisk, saa har vi samlet vore Kræfter paa det indirekte, politiske Arbejde, nemlig paa at oplyse Kvinderne rundt om i Kredsene om det Samfund, hvis Styrelse de nu er kaldede til at faa indflydelse paa. D. K. har særlig sat sine Kræfter ind paa at faa oprettet Kursus i Samfundslære. I Efterhøst blev der nedsat et Udvalg, som Skolebestyrer Iversen, Lyngby, blev Medlem af. Han har i flere Aar ledet et Kursus i Samfundslære i Lyngby, som har givet saa udmærkede Resultater, og i Samraad med ham sendte Udvalget i Efterhøst alle Kredsene en Plan for slige Kursus, og han har tillige udarbejdet en Ledetraad i Samfundslære indeholdende en Gennemgang af Grundloven indtil Par. 40, og en Fortsættelse af
denne Ledetraad vil med det første blive udsendt.
Fuldt saa grundig som Udvalget havde tænkt sig det, er disse Kursus i Samfundslære ikke bleven gennemførte, men der er dog udført et godt Arbejde paa det Omraade ude i Kredsene Der er bleven udsendt Forespørgsel til alle Kredsene om, hvorvidt der har været afholdt Kursus i Samfundslære, hvilken Plan man har fulgt o. s. v. 56 Kredse har svaret. 23 af disse har haft en Slags Kursus eller oplysende Foredrag med Spørgetime. Af disse 23 har igen kun 10, været helt eller delvis, saaledes, som Udvalget har tænkt sig. I første Linie staar her Lyngby Kredsen, derefter Aale, Helsingør,
Nr. Sundby, Nordby paa Fanø; Ulfborg, Struer, Stubbekøbing, Thisted og Roskilde. I Aale Kredsen har man forfattet et kortfattet Uddrag af vor Forfatnings Historie. De øvrige 13 hører nærmest ind under Betegnelsen: „Oplysende Foredrag med Spørgetime”. Ungdomsudvalget i Kbhvns. Kredsen har afholdt to Kursus i Samfundslære, og D. K.s Hovedkontor har faaet et ganske udmærket Kursus med Skolebestyrer Iversen som Lærer. D. K. har Planer om til næste Aar at faa hele denne Virksomhed, som vi anser for noget af det, der i Øjeblikket er det vigtigste, udvidet og vil derfor søge at skaffe os nogen pekuniær Støtte. Men da det endnu kun er Planer, vil vi ikke omtale dem videre. - Af andet politisk Oplysningsarbejde maa nævnes, at flere af Kredsene, f. Eks. Københavns Kredsen har faaet en Politiker af hvert Parti til at holde Foredrag, for at Kvinderne kunde danne sig en selvstændig Mening om vore politiske Forhold.
Med vor smukke, stolte Plan: som et Minde om, at vi Kvinder har faaet politisk Valgret og Valgbarhed, at rejse en Statue af Dronning Margrethe paa Slotsholmen midt i Danmarks Hovedstad, kan der nu under Krigen ikke arbejdes noget videre, da man i denne Dyrtid ikke kan begynde paa en Indsamling. Men der er dannet et Forbund af kvindelige Landsorganisationer i hele Landet, og det er dette Forbunds Plan at se at faa indsamlet saa mange Penge, at der kan udskrives en Konkurrence mellem Billedhuggere.
Saa har D. K. haft sit vanlige Arbejde: At staa paa Vagt. Et Led i dette Arbejde er det, at Fællesstyrelsen d. 9. Juli 1915 indgav et Andragende til det Udvalg Landstinget havde nedsat, om Forslag til Lov om den kommunale Beskatning, og bad om, at der i Loven maatte blive indsat en Bestemmelse om, at den gifte Kvinde maatte betale sin Skat uafhængig af Manden: Loven siger nemlig, at Manden betaler Skat baade af sin Hustrus Særindtægt og af deres fælles Indtægt. Og saa kan det hænde, at Hustruen mister sin kommunale Valgret, naar Manden ikke har betalt Skat, ja, det vides at være hændt, at en Mand, som ikke ønskede, at hans Hustru skulde udøve sin kom. Valgret, har undladt at betale Skat, Men Landstingets Udvalg har ikke under hele sidste Rigsdagssamling afgivet nogen Betænkning, hvorfor D. Kv.s Udvalg intet videre har kunnet foretage sig.
I Anledning af Retsreformens Vedtagelse har D. K. indgivet et Andragende til Justitsministeren, hvori D. K. peger paa flere Paragrafer, hvori Ordet „Mænd” bruges, hvilket synes at udelukke Kvinder. Det synes ifølge „Lov om Rettens Pleje” som om kun Mænd kan beklæde „Dommerembeder ved Landets samtlige Retter”, som om kun Mænd kan blive Justitssekretærer og Fuldmægtige ved Højesteret, Landretterne o. s. v., o. s. v., Retsvidner, offentlige Anklagere, Politimestre, Medlemmer af Forligskommissionen, samt Vidner og Vurderingsmænd ved Ekskutionsforretninger. - I alle disse Paragrafer bruges Ordet Mænd; men da alle Partierne i sine Programmer har optaget Kvindens retslige Ligestilling med Manden, maa man antage, at det alene bør opfattes som Gentagelser af en i, den tidligere Lov anvendt Sprogbrug, som er bleven staaende uforandret overalt, hvor der ikke er Tale om Indførelse af et nyt Krav. D. K. ansøger derfor i sit Andragende om, enten at Ordet „Mænd” de paagældende Steder maa blive ombyttet med et Ord, som ogsaa omfatter Kvinder, eller at Loven maa blive ledsaget af en Tilkendegivelse af, at Ordet Mand skal opfattes i Betydningen Menneske, hvilket det betød i gamle Dage og endnu stundom betyder i vor nuværende Sprogbrug (f. Eks. Formand), saaledes at det ikke udelukker Ansættelsen af en Kvinde, hvor en slig ønsker at søge Stillingen og er vel egnet dertil.
Overfor „Den skandinaviske Familieretskommission” har D. K. ogsaa søgt at fremkomme med sine Synspunkter. - I Septbr. 1915 modtog D. K. fra Fru Estrid Hein, Medlem af den
skandinaviske Familieretskommission, Kommissionens Udkast til en Lov om Formueforholdet mellem Ægtefæller. Udkastet havde en rent foreløbig Karakter og maatte behandles med stor Diskretion, da en Kommission selvfølgelig ikke ønsker sine Overvejelser og Meninger drøftede af udenforstaaende, saa længe Arbejdet endnu er paa de rent forberedende Trin.
D. K.s Familieretsudvalg udarbejdede en udførlig og motiveret Betænkning over de Spørgsmaal, der er af Interesse for Kvinderne, og denne Betænkning blev, efter at have været forelagt Forretningsudvalget, sendt til Fru Hein, der har bragt vore Ønsker videre til Kommissionen.
Men selv om selve Kommissionens foreløbige Forslag er udelukket fra almindelig Drøftelse, er der selvfølgelig intet i Vejen for, at Spørgsmaalene om Ændringen af Formueforholdet mellem Ægtefæller kan drøftes i Dansk Kvindesamfund, og dette har ogsaa i nogen Grad fundet Sted, dels ved Artikler i „Kvinden og Samf.”, dels ved Foredrag i Kredsene og endelig ved Januarmødet, hvor Fru Valfrid Palmgren Munch-Petersen fremhævede de Ønsker, der særlig ligger Kvinderne paa Hjerte. Endelig skal i denne Forbindelse nævnes den vellykkede Fest, som D. K. i Decbr. 1915 gav for Familieretskommissionens Medlemmer, ved hvilken Lejlighed Familieretsudvalgets Formand Fru Holten-Bechtolsheim, f. Rickmann, pegede paa de Punkter, der i Udvalgets Betænkninger er lagt mest Vægt paa.
Ved Formandsmødet gjorde D. K. en lille Fest for de islandske Kvinder for at udtale vor store Glæde over, at vore Søstre paa Island havde faaet politisk Valgret og Valgbarhed, ligesom de danske Kvinder. Og det var en Fornøjelse at se en hel Del af de unge islandske Kvinder, der er bosiddende her i Kbhvn., som vore Gæster, nogle endogsaa i den smukke ejendommelige Nationaldragt og faa Lejlighed til en Gang at lægge for Dagen, hvor varmt vi føler for det gamle og dog saa ungdomsfriske islandske Folk, der under Frihedens Fane udvikler sig med rivende Fart.
De husker nok, at det paa Mødet paa Marienlyst 1914 efter det nordiske Kvindesagsmøde af Tillidsmændene fra de forskellige Organisationer i alle de nordiske Lande enstemmig vedtoges, at vi skulde se at danne en fast nordisk Organisation, som kunde holde Sambaandet mellem de nordiske Folk vedlige og være det Redskab, hvorigennem vi virkede, naar vi ønskede at træde op i Fællesskab. Alle Organisationerne lovede hver at indsende sit Forslag til D. K. Men saa
kom Krigen, og kun fra et Land - Finland - fik vi et Forslag, de andre foreslog, at vi skulde vente til efter Krigen. Men Krigen synes jo ikke at ville holde op, og D. K. syntes saa, at det var galt, at det nordiske Samarbejde, der var saa godt begyndt i 1914, skulde visne hen og hvile i aarevis. Dertil kom, at D. K. syntes, at det kunde være af Betydning, mens den skandinaviske Familieretskommission sad, at fremkomme med en fælles nordisk Udtalelse om, hvad der - paa det familieretlige Omraade -, var de nordiske Kvinders Mindstekrav. D. K. sendte derfor i Novbr. i Fjor en Skrivelse til alle Repræsentanter, der deltog i Mødet paa Marienlyst 1914, med Forespørgsel om hver Organisation vilde sende en Tillidsmand herned som D. K.s Gæst i Januar 1916 for at vi kunde forhandle om at danne en nordisk Organisation og om at fremkomme med en fælles nordisk Udtalelse til Familieretskommissionen. - Desværre sendte kun Sverige Tillidsmænd herned, men vi udarbejdede sammen paa Grundlag af det finske Forslag om Organisation, et Forslag, som vi derefter har sendt til Finlands, Norges og Islands Repræsentanter. Vi har ikke endnu faaet Svar, men der er Udsigt til, at der inden Aaret 1916 løber ud, bliver et mindre nordisk Møde i Stockholm, hvor Formerne for den nordiske Organisation saa skulde vedtages.
Den fælles nordiske Udtalelse om Kvindernes Mindstekrav til Familieretskommissionen viste det sig ikke at være saa let at faa istand, dels paa Grund af et lidt forskelligt Syn paa, hvad vi mente var det mindste, Kvinderne kunde kræve, og dels fordi Norge ikke havde sendt nogen Repræsentant; senere har vi dog faaet personlig og skriftlig Forbindelse med Norge, der viser at ogsaa der finder man Tanken god.
Imidlertid udviklede Forholdene i Sverige sig saa hurtigt, at svenske Kvinder maatte skyndsomst indsende deres Udtalelse, hvis den skulde blive af Værdi, - Man arbejdede nu paa, at Danmark og Norge i Fællesskab skal indgive deres og henvise til den svenske. - Dette vil ogsaa give D. K. Lejlighed til at udtale sig officielt og direkte til Kommissionen, hvilket ikke kunde ske gennem det fortrolige iøvrigt meget værdifulde Samarbejde med et enkelt Medlem af Kommissionen, som jeg nys omtalte. Det nordiske Udvalg bad Familieretsudvalget, hvis Formand havde tiltraadt dette Udvalg, om at forme vor og pege paa, at de andre nordiske Lande ogsaa havde sendt eller vilde sende en Udtalelse. -
De synes maaske at vore Resultater kun er smaa, men det er ikke saa let at faa saa mange Hoveder under en Hat. Vort Arbejde med den nordiske Sag har ikke været ringe, og det vil sikkert krones med Held, naar vi giver Tid. Et kan De stole paa; det nordiske Samarbejde skal ikke blive glemt eller syltet hen; vi vil altid være vaagne og ivrige for at opdyrke den Mark, som vil kunne give saa rig Frugt. -
Paa det praktiske Omraade har D. K. arbejdet støt og roligt som altid, og der har været holdt Kursus over hele Landet.
Der har været afholdt statsunderstøttede Kursus ialt paa 31 Steder: 18 Steder Kursus i Husholdnings og Sundhedslære med ialt ca. 800 Elever og 13 Steder Kursus i Syning med ialt ca. 200 Elever. -
Den praktiske Ledelse er nu lagt ind under Hovedkontoret, og dette har øget Kontorets Arbejde en Del, men Systemet syntes at virke udmærket. Desværre har der været flere Udgifter for Kontoret, som jo vil mærkes paa Regnskabet. Vor Skrivemaskine var slidt op, og vi maatte købe en ny, og Afgiften for Telefon er sat op, da vi havde mere end 2000 Samtaler. Huslejen er ogsaa sat op, men om vor - som sædvanlig - sørgelige økonomiske Stilling er det iøvrigt forbeholdt Kassereren at tale.
Jeg maa ogsaa nævne, at D. K. har modtaget to Gaver. Dagmar Hjorts Mand har givet os Restoplaget af sin afdøde Hustrus Bog: Kvinderetsbevægelsen i Amerika, hvilket vi i høj Grad paaskønner, og der er blevet sendt et Eksemplar til hver af Fællesstyrelsens Medlemmer. Der findes endnu en Del Eksemplarer, og hvis nogen sætter Pris paa at eje den aldeles udmærkede Bog, bedes De henvende sig til Hovedkontoret. Frkn. Laurberg og Gad har givet os Filmen til Valgrettoget den 5. Juni paa Amalienborg Slotsplads, og det er en stor Fornøjelse at eje den. Jeg haaber, at det vil lykkes os at vise den til Tillidsmændene ved dette Møde, og det vil sikkert more dem, der ikke var med hin mindeværdige Dag, at se hvor smukt, stilfuldt og imponerende det hele gik til.
De har nok lagt Mærke til, at Geheimekonferensraadinde Andræs Mindelegat ved Brødrene Andræs smukke og rigelige Gave er vokset, saa at vi i Aar har haft den store Glæde at kunne uddele 1700 Kr., men til næste Aar vil den Sum, D. K. faar at raade over, igen blive øget.
Som De tidligere har hørt, blev der i 1913 i afdøde Lærer Ludvig Triers Bo oprettet et Legat, kaldet „Ludvig Triers Legat til Fremme af Kvinders økonomiske Selvstændighed”. Og D. K. anmodedes om at styre dette Legat og uddele Renten af Kapitalen, naar denne engang blev ledig. Foreløbig skulde nogle Slægtninge af Ludvig Trier nyde Renten, saa længe de levede. Nu er imidlertid en Kapital paa omkring 14,000 Kr. i Februar i Aar bleven ledig ved en Legatnyders Død; den vil i Juni Termin blive udbetalt til D. K., og vi vil altsaa til næste Aar faa en endnu større Sum at uddele til hint udmærkede Formaal.
Det er en meget stor Glæde, at der gives Mennesker, som tænker paa at støtte uformuende Kvinder i deres haarde Kamp for at uddanne sig, og jeg vilde kun inderlig ønske, at mange vilde følge efter i deres Spor. Ganske vist er det for det meste Mænd, der ejer Penge, og Kvinder har sjældent meget at raade over. Men det er dog underligt, at de, som hidtil har givet os Penge til at støtte Kvinders Uddannelse til Selverhverv, kun er Mænd. Gid der blandt velhavende, barnløse Kvinder maatte findes nogle, som fik en saa dyb Følelse af, hvor haardt det er for en Kvinde, der skal uddanne sig til Selverhverv, at maatte kæmpe med smaa Kaar, at de i deres Testamente bestemte en Sum til at øge vore to udmærkede Legater med.
Fjorten nye Kredse er stiftet siden sidste Fællesmøde.
De fleste af dem har Repræsentanter paa dette Møde, og jeg byder herved disse nye Kræfter i vort Arbejde hjertelig velkommen.
Vi havde haabet paa en større Tilvækst, men dels har Krigen sikkert ogsaa her virket hæmmende, dels har mange haft det Fejlsyn, at naar vi først havde faaet Valgretten, saa var Maalet naaet, og der var ikke mere at arbejde for. Men hvor tager de dog Fejl! Hvor vilde det være sørgeligt, om vi
Kvinder nu, da der ligger saa meget Arbejde for os: Arbejde for at oplyse Kvinderne og Vagttjeneste for at passe paa, - om vi nu splittedes for alle Vinde og lod de enkelte sejle sin egen Sø. Nej, D. K. er et grundmuret Hus bygget paa den faste Grund af stille, trofast, slidsomt Arbejde, som Modgang og Skuffelser ikke har kunnet styrte i Grus. Skulde saa Medgangen kunne det? Nej, Medgangen maa lære os at fordoble vore Kræfter, saa at vi sætter alt ind paa at faa flere Kredse og flere Medlemmer, som knyttes fast og inderlig sammen i Arbejdet for at oplyse Kvinderne og holde et vaagent Øje med, hvor Kvinder bliver forbigaaede eller glemte. Samfundet er, som Manden har skabt det, og Manden har skabt det efter sit Hoved og til sit Tarv: der vil løbe meget Vand i Stranden, inden Kvinden faar tilkæmpet sig den Plads, tilkommer hende, og kan udøve den Indflydelse gennem sin Moderlighed, som i saa høj Grad tiltrænges, og først naar det Maal naas, er D. K.s Arbejde overflødigt. Lad os derfor holde trofast ud; være glade over det gode Vaaben, vi har faaet i Valgretten og stadig lægge flere og flere Kredse og Medlemmer til vor lille Flok.
Regnskabet aflægges.
Kassereren Anna Olsen aflagde Regnskabet, der balancerede med Kr. 17,038,86. Underskud
Kr. 1606,48. Det godkendtes enstemmigt.
Kamilla Nielsen, Kbhvn., foreslog, at Regnskabet skulde omdeles i Særtryk ved Mødets Aabning, samt at Tillidsmændene i Fremtiden, skulde have Rejsediæter af Kredsenes Tilskud til
Fællesmødet.
B. Berg-Nielsen, M. a. F.: Regnskabet bliver trykt i „Kv. og Samf.” inden Fællesmødet. Særtryk er ikke nødvendige.
Kassereren: De 10 Øre pr. Medlem til Fællesmødets Afholdelse slaar slet Ikke til. Mødekredsen maa give et stort Tilskud foruden. Tillidsmændenes Rejse maa Kredsene selv afholde.
Tak til Anna Olsen.
Formanden motiverede her en hjertelig Tak til Anna Olsen, som i 10 Aar har været Kasserer for
D. K.s Fælleskasse, men som desværre ikke vilde lade sig genvælge. - Forsamlingen sluttede sig med Begejstring til denne Tak. –
Fællesstyrelsen havde ved sit Møde d. 14. juni overrakt D. K.s Emblem i Guld til Anna Olsen med Tak for godt og trofast Samarbejde.
Udvalgsberetninger.
Af disse var anmeldt 4, idet de øvrige Udvalgs Arbejde blev omtalt i Formandens Beretning.
Udvalget ang. en ny Sangbog:
Astrid Hostrup: Paa Grand af de høje Priser paa Papir og Trykning maa Udv. bestemt fraraade, at man skrider til Anskaffelse af en ny Sangbog og foreslaar derfor, at dette Arbejde hviler indtil videre. Vedtages.
Udv. ang. Læresteder for unge Piger.
Astrid Hostrup: Udvalget bestaar af Johanne Anders Mosegaard, Birgitte Berg-Nielsen og Astrid Hostrup.
Vejen til at faa Part i et saadant Foretagende var, om vi kunde benytte Dagspressen og gennem den avertere om gode dygtige Hjem, der vilde paatage sig at uddanne unge Pager i Husgerning. Vi tør ikke gaa denne Vej af Frygt for, at de Hjem, der meldte sig, muligt ikke var Opgaven voksen, og endnu værre kun vilde skaffe sig en billig Arbejdskraft. Gennem privat Bekendtskab har vi faaet gjort en lille, men god Begyndelse, idet to Hjem, et i Herning, og et i København, har paataget sig denne Opgave. Det har været til gensidig Glæde baade for Husmoderen og hendes Elev.
Der er mange Hjem med veluddannede Husmødre, og disse kunde løse en smuk Samfundsopgave ved at tage mod unge, flinke Piger. Vi har faaet et Udkast til en Dagbog, som vi Synes er praktisk. Eleven skriver her om sit daglige Arbejde, om det, der skal udføres en Gang om Ugen.
Beskrivelse af Storvask. En Maaneds Regnskab. Oversigt over en Maaneds daglig Madlavning, Syltning, Slagtning og Bagning.
Vi haaber, at Dansk Kvindesamfunds mange Husmødre vil hjælpe os til at finde de rette Hjem, saa denne lille Spire kan vokse til et stort Træ og blive en af Dansk Kvindesamfunds mange gode Gerninger.
Udv. ang. Oprettelse af Statsseminarier for Kvinder.
D. K. har til Kultusministeriet indgivet Andragende om Oprettelse af Statsseminarier for Kvinder. Det har været under Overvejelse at ansøge om, at Kvinder maatte faa Adgang til Statens Seminarier for Mænd, men vi kom til det Resultat, at de nuværende Statsseminarier, der er indrettede alene med Mændenes Tarv for Øje, vanskeligt vil kunne blive fuldgode Læresteder for Kvinder. Vi mener derfor, det er bedre at arbejde for Oprettelse af gode fuldt tidssvarende Statsseminarier for Kvinder.
Udv. ang. Mormonerne og Kvinderne.
Missionens Formand, Pastor Frimodt-Møller, fastslaar, at Flerkoneriet er en Kendsgerning medens Oplysninger som er søgt gennem Danske Kvinders Nationalraad hos det amerikanske Nationalraad gaar ud paa, at Flerkoneriet ikke alene er forbudt, men ogsaa ophørt. Faktisk er det i alle Tilfælde, at da Mormonstaten Utah blev optaget i de nordamerikanske Fristaters Forbund, var det under den bestemte Betingelse, at baade Staten og Kirken skulde ophæve Flerkoneriet.
Men kan Udvalget saaledes ikke siges at være kommet til noget bestemt Standpunkt overfor Mormonsagen, saa har det i det mindste faaet den meget værdifulde Oplysning, at der findes noget, der hedder Utahmissionen, som beskæftiger sig med Mormonernes Propaganda, saaledes at det vilde være urimeligt for D. K., der i Forvejen er overbebyrdet med Arbejde, ogsaa at tage dette op.
Udvalget henstiller derfor, at Fællesmødet vedtager ikke at tage et Arbejde op imod Mormonpropagandaen, da dette bør overlades til Utahmissionen. For de Kredse, der har Indtryk af, at der paa deres Egn drives Propaganda, staar det aabent at henvende sig til Utahmissionen, som med Glæde paatager sig at skaffe Foredragsholdere om Sagen.
Forslag til Distriktslovene.
Vil findes trykt i et af de første Numre af „Kv. og Samf.”, saaledes som det blev endelig vedtaget.
