« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Kollatsloven
Man har i disse Dage fra Kvindehold, i en Henvendelse til Rigsdagen Anmodet om, „at Forhandlingerne om det Forslag til Lov, som nu er forelagt Rigsdagen angaaende Ændring i Reglerne om det kirkelige Tilsyn med Folkekirkens Præster maa blive Udsat til det Tidspunkt, hvor Valg til Rigsdagen har fundet Sted under Grundloven af 5. Juni 1915, og Kvinden derved er sat i Stand til al indtræde i sine politiske Rettigheder.
Det synes særlig at have været Kvinder fra konservativ Side, der har sluttet sig til denne Adresse. I hvert Fald findes der blandt Underskriverne Navne paa mange Kvinder, der har en fremskudt Plads indenfor „Det konservative Folkeparti” og „Konservativ Kvindeforening”.
Blandt Underskriverne findes ogsaa Navnet paa en landskendt Kvinde af Venstrepartiet.
Fra kristelig Side har man imidlertid ogsaa rørt paa sig i Anledning af Kollatsloven. Efter „Hovedstaden” af 22. Juni har De kvindelige Medlemmer af 29. Menighedssamfund i København samt Landsstyrelsen for K. F. U. K. og „Missionen blandt kvindelige Arbejdere i København” rettet en lignende Henvendelse som den ovenfor anførte til Rigsdagen.
Maa vi for Klarheds Skyld fremhæve, at disse Henvendelser ikke maa forveksles med den Resolution, som D. K.s ca. 300 Repræsentanter vedtog paa sit Aarsmøde den 16. Juni og som lyder:
„Dansk Kvindesamfunds Fælles-Møde i Aarhus d. 16. Juni 1916 udtaler som sit Ønske, at vigtige Kirke- og Skolespørgsmaal ikke afgøres, før Kvinderne bliver medbestemmende.”
Denne Resolution er den 20. Juni indsendt til Kirkeministeren og til Formændene for begge Ting.
Forslag til en Udtalelse angaaende Religionsundervisningen i Skolerne blev anmeldt d. 10. Maj fra et Medlemsmøde i vor Aarhuskreds. Dette Forslag fandtes paa den trykte Dagsorden, der udsendtes den 20. Maj, hvorefter der bebudedes Ændringsforslag til ogsaa at medtage ,,vigtige Kirkespørgsmaal”. Resolutionen er saaledes ikke, som antaget fra flere Sider, Frugten af nogen Art af Kulissepolitik, rettet mod et bestemt Enkeltpunkt i vor kirkelige Lovgivning som Kollatslovforslaget, der i Mellemtiden er bleven politisk aktuelt.
D. K. sigter med sin Resolution udover Øjeblikket, og har særlig haft den forventede Hovedrevision i vor Kirke- og Skoleordning for Øje. - Kollatslovforslaget blev end ikke nævnt under Forhandlingerne af vor Resolution. -
Saavidt om de faktiske Forhold indenfor D.K. angaaende denne Resolution. De er klare og ligetil, og vi skulde heller ikke have følt os foranledigede til nærmere at belyse dem her i Bladet, hvis man ikke fra anden Side havde benyttet D. K.s Resolution som Udgangspunkt for den Udtalelse, som vi omtaler i Begyndelsen af denne Artikel, og som alene er rettet mod Kollatslovforslaget. Der tales saaledes om, at man har „ment at maatte slutte sig til Dansk Kvindesamfunds Resolution”, - at da „Kvinderne i Aarhus” rørte paa sig, syntes man ogsaa Kvinderne i Hovedstaden maatte følge trop. - En besynderlig Forvirring! Hvem har foraarsaget den? - Vi har gerne villet meddele vore Læsere Navnet paa den Kvinde, der, ganske vist først i den elvte Time fik den Tanke, at her maatte Kvinden tale. Ingen synes at ville vedkende sig dette.
Vi har foretaget adskillige Henvendelser til forskellige af Underskriverne, men vises stadig fra den ene til den anden. -
To Medlemmer af Den konservative Kvindeforenings Styrelse erklærer, at de „efter Opfordring af et Medlem af Rigsdagen”, „paa Opfordring af en Politiker” har sat sig i Spidsen for Adressen. Fra kristelig Side forlyder det, at det er en landskendt Kvinde i K. F. U. K., der er Moder til Ideen, men det betvivles fra anden Side i de kristelige Lejre. - I Menighedssamfundene, hvor vi har henvendt os, hedder det, at Opfordringen skete til dem i Hovedstyrelsens Navn. Og taler vi med enkelte kvindelige Medlemmer af Menighedssamfundene, vil de mene, at Sagen ikke har været forelagt dem til Afstemning!!
Missionen blandt kvindelige Arbejdere mener ikke, at den behøver at sige, hvem „der opfordrede den til at deltage”.
Paa vort atter og atter gentagne Spørgsmaal: Hvem er den Kvinde, i hvis Hjærte Tanken om denne Aktion er opstaaet, har vi kun faaet undvigende Svar. - Ingen synes at ville vedkende sig Ideen.
Vi troede, at vi stod overfor en fra Kvindeside opstaaet Tanke om en Kvinde-Aktion, og vilde som saadan have budt den velkommen; vi har efterhaanden faaet det Indtryk, at Kvinderne her har været Skakbrikker i Hænderne paa Parti- og Kirkepolitikere. - Og det Perspektiv, der ved en saadan Lejlighed aabner sig med Hensyn til, hvad Kvinderne kan bruges til, naar man behøver en Fortrop, er ikke opbyggeligt.
Vi er ikke desto mindre endnu overmaade villige til at lade os overbevise om, at denne Bevægelse alligevel har sin Rod hos Kvinder. Ingen skal være gladere end vi ved i næste Nummer at offentliggøre Navnet paa den Kvinde, der bevisligt er Idéens Moder.
Efter at ovenstaaende var skrevet, har vi modtaget Svar fra Kristne Kvinders Vælgerforening, som var blandt dem, vi henvendte os til om Oplysninger.
Det er det eneste klare Svar, vi har faaet paa alle vore Henvendelser, og vi beklager, at Pladsen ikke tillader os at aftrykke det. Det gaar ud paa, at Kr. Kv. Vælgerforening ikke har taget Initiativet til Adressen, og at Styrelsen paa en Henvendelse har svaret, at den ikke „paa forhastet og hovedkuls Maade” vil lægge sin Stemme i Vægtskaalen overfor „den partipolitiske Behandling” af dette Spørgsmaal.
Altsaa heller ikke her vedkender man sig Moderskabet, vil overhovedet ikke have med Sagen at gøre. - Hvem er det da?
