« Tilbage til søgeresultaterne

Den første - -

« Se emneord

Ved det grønne Bord.

Cand. theol. Rigmor Larsen er den første danske Kvinde, der har taget theologisk Embedseksamen.

Hun er født 1892 i Københayn og gik i Kommuneskole fra hun var 6 til 14 Aar, derefter kom hun paa Wedels Kursus, hvorfra hun som syttenaarig blev Student i 1909.

„Jeg tænkte ikke paa at studere Theologi allerede den Gang," siger Rigmor Larsen, „jeg vidste heller ikke, at der var kvindelige theologiske Studenter, jeg troede, at man studerede Theologi for at blive Præst, og da jeg den Gang gik ud fra som noget selvfølgeligt, at Præsteembedet var forbeholdt Mænd, valgte jeg at læse til Skoleembedseksamen med Historie som Hoved­fag og Fransk og Engelsk som Bifag.

I Begyndelsen af Septbr. 1911 fik jeg en Afløsningsopgave i Historie (Frankrigs Historie i det 16-17. Aarhundrede) kasseret med den Bemærkning, af Professor Fridericia, at jeg var for ung og umoden til at tænke paa at gaa op til Eksa­men i Historie. Jeg gav mig deref­ter til at studere Kristendomskund­skab som var foreslaaet som Fag og som gælder for to Bifag. Jeg læ­ste Pensum en Gang igennem, men da Faget ikke var bleven officielt anerkendt, da jeg var færdig, maatte jeg igen vende mig til Historien og fik ogsaa en ny Afløsningsopgave antaget til Bedømmelse. Imidlertid døde Professor Fredericia, og jeg fik først Meddelelse om at Opgaven var antaget, efter at Forordningen om Indførelsen af det nye Fag, Kristendomskundskab, var kommet, og jeg var gaaet i Lag med at forberede mig paa Eksamen heri. Denne tog jeg i 1914. Men allerede i Sommeren 1913 var jeg klar over at ville studere Theologi med det Formaal at blive Præst. Jeg tog derefter Prøven i Hebræisk i 1914 og nu den afsluttende Eks­amen i 1916.

Man har lovet mig Optagelse paa Vikarlisten ved Kommunesko­lerne om ca. 1/2 Aar, hvis jeg til den Tid fastholder mit Ønske om Ansættelse ved Kommuneskolen, og jeg agter nu at tage den pæda­gogiske Prøve ved Universitetet for indtil videre at heskæftige mig med Undervisning."

-  -  -

Vi omtaler i en anden Ar­tikel Emnet „Kvindelige Præ­ster” og henviser til denne. - Vi vil senere mere indgaaende komme tilbage til Sagen.

 

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner