« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde 1916
Torsdag den 15. Juni.
Retsreformen.
Kl. 8 om Aftenen afholdtes et af ca. 1000 Mennesker besøgt offentlig Møde; med Politimester Goll, Aarhus, som Taler. Emnet var Retsreformen, og det livlige og interessante Foredrag, fulgtes med stor Interesse, holdt som det blev i en populær og let fattelig Form.
„Kv. og Samf." har jo ikke Plads til at gengive hele Foredraget, men vi henviser til Aug. Goll: „Lov om Rettens Pleje i populær Fremstilling".
Ang. de Forhold, der særlig interesserer Kvinderne, udtalte Politimesteren:
Imidlertid har jo Retsplejeloven som bekendt haft det Uheld, endnu før den er traadt i Kraft, at fremkalde en ikke ringe Opposition hos et Flertal af Befolkningen, Landets Kvinder. Grunden hertil er, at Loven, samtidig med at den giver Kvinderne Adgang til at være Nævninger og Sagførere, nægter den Ret til Dommer-, Politimester- og Overanklager-embederne.
Det er mig ubekendt, om Spørgsmaalet om paa disse Omraader, og da særlig for Dommerstillingernes Vedk. at ligestille Kønnene, har været særlig debatteret i de sidste Proceskom-missioner, hvis Arbejder ligger til Grund for Loven. Paa Rigsdagen blev Spørgsmaalet ikke rejst, og man kan altsaa kun gætte sig til, hvad Aarsagerne har været til den Ulighed, Loven saaledes etablerer mellem Mænd og Kvinder.
Der er i saa Henseende særlig en Betragtning, jeg kan tænke mig har spillet en Rolle - de gamle velkendte Argumenter med Kvindens Mangel paa Objektivet, Logik og Overblik, ser jeg ganske bort fra: dem er vi jo paa alle andre Omraader ganske kommet ud over.
Den Betragtning, jeg tænker paa, er, at jo unægtelig Dommergerningen udkræver dels en betydelig Livserfaring i Samfundslivet i Almindelighed, dels et ret indgaaende Kendskab til Kønslivet i dettes aller intimeste Detailler og ikke mindst til dets Afarter, ofte af den mest modbydelige Karakter.
Denne Livserfaring og dette Kendskab mener man ikke at kunne forudsætte hos Kvinder - og da særlig ikke hos Kvinder af de sociale Lag og med den Dannelse, som Dommergerningen forudsætter, saa meget mindre, som det vel her i Reglen vil komme til at dreje sig om ugifte Kvinder. At der her er Vanskeligheder, store Vanskeligheder - vil ingen, som kender en Dommers Gerning og véd, hvad han daglig ikke blot maa stikke Næsen i, men bogstavelig svømme rundt i, kunne benægte.
Og man kan ikke afvise disse Vanskeligheder ved at henvise til, at det maa Læger ogsaa, og at Kvinder med Ære og Dygtighed snart i mange Aar har kunnet være Læger. Thi man kan vælge, om man vil gaa til en mandlig eller kvindelig Læge, og en Læge kan sige nej til de Patienter, han ikke ønsker at behandle. Men man kan ikke vælge, hvilken Forhørsdommer eller Politimester, man vil henvende sig til, og Dommeren eller Politimesteren kan ikke afvise de Sager, der kommer til ham, under Henvisning til sin Blufærdighed.
Og endelig virker Lægen inden 4 Vægge, paa Tomandshaand, i Fortrolighed, medens Dommeren maa være forberedt paa at arbejde for aabne Døre, i fuld Offentlighed med manges Øjne og Ører rettede paa sig. - Det er ikke vanskeligt at tænke sig Sager, forestille sig Situationer, udmale sig Perspektiver, i hvilke man - i hvert Fald med vore nuværende Begreber - næsten vil finde det utænkeligt, at en Kvinde skulde staa som den aktive og ledende Person.
Jeg kunde derfor vel tænke mig, at man i Proceskommissioner og maaske ogsaa i Rigsdagen har anset Dommergerningen for en Virksomhed, fra hvilken Kvindens psykiske Ejendommeligheder udelukkede hende paa samme Maade som hendes fysiske Ejendommeligheder udelukker hende fra Militærtjenesten - paa en vis Maade er jo Dommervirksomheden en Soldatergerning mod Samfundets indre Fjender.
I hvert Fald kunde jeg tænke mig, at man har ment, at Forholdet var saaledes for Tiden og i en overskuelig Fremtid, selv om Forholdene under en ny Generation, hvis hele Opfattelse af Kvindens Stilling og Forhold var undergaaet en gennemgribende Forandring, kunde tænkes at stille sig anderledes.
Afgørende forekommer den hele Betragtningsmaade mig dog ikke for Spørgsmaalet i dets Helhed.
Overalt, hvor Dommergerningen er fordelt paa flere Hænder, og hvor der altsaa er Mulighed for en Deling af Arbejdet, kan Kvinder efter min Opfattelse meget vel finde deres Plads. Dette gælder baade i Højesteret og i Landsretterne. Det gælder endvidere i Embederne som Overanklager.
Det er altsaa netop kun som Forhørsdommere - altsaa som Underretsdommere - og som Politimestre, at Kvinderne faktisk maa anses for uegnede. Men nogen principiel Grund til at udelukke dem fra Dommerembederne som saadanne, ligger jo ikke heri. I Praksis vilde Sagen da sikkert ogsaa løses meget simpelt derved, at ingen Kvinde nogensinde vilde falde paa at søge et Underdommer- eller Politimesterembede og i hvert Fald - hvis hun søgte det - ikke vilde faa det, uden for maaske ganske enkelte særlige Undtagelsestilfælde.
Jeg ser derfor ingen praktisk, paaviselig Grund til, som sket i Retsplejeloven, ganske at afskære Kvinderne fra alle Dommerembeder. Og foreligger der ikke en saadan, da kan jeg ikke se rettere, end at Retfærdigheden kræver, og den ny Grundlov nødvendiggør, at der i Principet aabnes Kvinder den samme Adgang som Mænd til ogsaa at beklæde Dommerembeder.
Jeg for mit Vedkommende nærer ingen Betænkelighed ved at dele Dommergerningen med dem.
Hulda Petersen, Aarhus, der var Ordstyrer ved dette Møde, takkede Politimester Goll for hans overordentlige interessante Foredrag. Samværet fortsattes derefter i de tilstødende hyggelige Lokaler.
Fredag d. 16. Juni.
Distrikterne holder Møde.
Det kneb med at skaffe den fornødne Plads til, at 8 store Møder kunde holdes uafhængig af hverandre. Dette var det eneste Punkt, hvor det glippede for den ellers i enhver Henseende ideelt indrettede Forsamlingsbygning.
Navnlig i Retning af Lokalernes Properhed ønsker vi at komplimentere de dygtige Værtsfolk. (Vi har nogen Erfaring i, hvor lidt propre Mødelokaler kan være).
Til Repræsentanter i Fællesstyrelsen for Distrikterne valgtes:
Nordjydske Dis.: Ingeborg Tolderlund, Thisted. (Sup. Mette Nielsen Aabybro).
Østjydske: Petrea Holt, Aalborg. (Sup.Christine Jensen-Storch, Aalborg).
Vestjydske: Karen Johansen, Holstebro. (Sup.: Anna Olesen, Struer) .
Midtjydske: Charlotte Moestrup, Aarhus, (Sup.: Thora Skakke, Odder).
Sydjydske: Helen Clay-Pedersen, Kolding. (Sup.: Karen Berleme-Nix, Fredericia).
Fyn: Marie Riising-Rasmussen, Odense. (Sup: Elise Bjerre, Kerteminde).
Sjælland: Elisa Petersen, Næstved, (Sup.: Elisabeth Kemp, Hillerød).
Lolland-Falster: .Oline Olsen, Nykøbing F. (Sup.: Marie Larsen, Nykøbing F.).
- - -
Paa Slaget 11 ringede Dagens Ordstyrer, Petrine Jensen sammen og gav Ordet til Ulrikke Mathiesen, København, der indledede Københavns Kredsens Forslag om
Kvinders Optagelse i Prisreguleringskommissionen.
Ulrikke Mathiesen: Som en af dem, der i høj Grad har følt Trykket af disse Tiders Vanskeligheder for Husmødre og Nødvendigheden af de Foranstaltninger, som disse særlige Forhold kræver, har jeg bragt Spørgsmaalet: „Kvinder i Prisreguleringskommissionen" frem i Københavnskredsen.
Skønt vi hverken har Krig eller Misvækst her i Landet, er vore Fødevarer steget gennemgaaende med 35 Procent efter Opgørelse fra Statistisk Bureau, altsaa saaledes, at for de smaa Hjem med under 2000 Kr. Aarsindtægt er Udgiften steget med 500 Kr. aarlig de sidste 2 Aar. De, der
lider mest under Dyrtiden, er Kvinder og Børn. Det er en Kunst at være Husmoder i disse Tider. Selv om Mand og Børn bliver nogenlunde mætte, halvsulter Moderen i altfor mange smaa Hjem.
I „Statistiske Efterretninger" offentliggøres der med Mellemrum Lister over Dagspriser paa Fødevarer. Paa følgende Fødevarer er der sat Maksimalpris, og da de netop bruges i de smaa Hjem, er det beklageligt, at de ikke findes paa Markedet: Svinehoved, Grissetæer, Nyrer, Hjerter, Smaakød. Der er dog baade Hoved, Tæer, Hjerte og Nyrer paa en Gris, det maa altsaa forsvinde ad Omveje, siden det ikke er i Handelen. Af Fedt kan man kun faa krydret Fed, men ikke Flommefedt, som er 40 Øre billigere pr. kg.. Hestekød kan faas, men det er steget til over det dobbelte. Af Fisk er Sild og Torsk ogsaa fordyret, Sild koster 11 Øre Stykket, Torsk 95 Øre pr. kg, saltet Sild 20 á 25 Øre pr. Stk., Rugbrød er steget med 15 à 20 Øre pr. 4 kg, Kartofler koster 16 Øre pr. kg, Løg 3 Kr. pr. kg, Margarine er steget til 1,82 pr. kg.
Men det, som gaar mest ud over smaa Børn, er Mælkens Fordyrelse, før 17 Øre nu 24 à 25 Øre Literen. Børn faar i mange Tilfælde skummet Mælk med ringere Næringsindhold, l Liter skummet Mælk koster 14 Øre.
Er der nu intet gjort for at bøde paa dette? Jo adskilligt. Regeringen har nedsat en Prisreguleringskommission, som har Magt til at fastsætte Maksimalpriser paa vort Forbrug, men den bestaar udelukkende af Mænd. Jeg skal ikke komme ind paa at kritisere Kommissionens Foranstaltninger. Den staar sikkert overfor store Vanskeligheder; men jeg skal blot hævde, at da dens Bestemmelse i saa høj Grad griber ind i Hjemmets Interesser, saa bør der ogsaa være Kvinder i Prisreguleringskommissionen.
For os, som i de mange Aar har kæmpet for Kvinders Ret og Ligestilhed med Mænd, er det en Skuffelse, at Kvinder er udelukket; naar vi har krævet Ret for os og vore Børn, har man Gang paa Gang slynget os i Møde: „Bliv hjemme og pas din Gryde", men nu, der skal tages Bestemmelse om, at faa Mad i Gryden, kan Mænd saa udmærket tage Bestemmelse alene.
Dernæst har humane Arbejdsgivere givet Dyrtidstillæg. Staten støtter Kommunen med Børnebespisning; Mælkebilletter uddeles; Hjælpekasser, Menighedsplejerne, Fagforeningerne giver Hjælp, men der er altid skjult Nød, som i disse Tider er dobbelt tung.
Det er ikke min Mening, at de, der producerer vort Forbrug, ikke skal have Fortjeneste paa deres Frembringelser, hvad enten det er Landmænd, Gartnere, Fiskere o. s. v., de skal selvfølgelig have en Fortjeneste saa de kan staa sig ved deres Produktion og lønne deres Medhjælpere, men det synes mig, der er Grund til at fælde Dom over dem som opskruer Prisen og kun paa Papiret er et Led i Omsætningen.
For et Aar siden fik jeg at vide, at et Medlem af Prisreguleringskommissionen; havde udtalt: „Vort Arbejde i Kommissionen maa være tilfredsstillende, der er ingen Husmoder, som klager." Vi var saa en Kreds af Kvinder, der indsendte en Klage til Justitsministeren over Mangel paa billige Fødevarer.
Jeg har i denne Indledning ønsket at fremhæve:
At der maa Kvinder i Prisreguleringskommissionen.
Naar Kommissionen fastsætter Maksimalpriser paa Fødevarer, maa den ogsaa sørge for at Varerne findes i Detailhandel.
At Kvinder og Børn lider mest under Dyrtiden.
Den Diskussion der paafulgte var livlig, men gav ikke noget særligt Nyt, hvorfor vi af Pladshensyn skal indskrænke os til at anføre den Resolution, som Diskussionen resulterede i.
Resolution:
Danske Kvindesamfunds Fællesmøde d. 16. Juni 1916 udtaler, at Husmødre som Forbrugere bør være repræsenteret i Prisreguleringskommissioner.
Kl. 2 afholdtes offentligt Forhandlingsmøde om:
Lige Løn for lige Arbejde.
Spørgsmaalet indlededes af Hr. cand. polit Helge Smith, Kbhvn. Hans Foredrag vil efter Manuskriptet blive aftrykt i et af de allerførste Numre af „Kv. og Samf." Den efter Foredraget førte Diskussion vil følge med Foredraget.
Kl. 4 1/2 fortsatte de utrættelige Tillidsmænd med Forhandling om
Tilsyn med Plejebørn.
Gyrithe Lemche: D. K.s Udvalg ang. Børneforsorg, som jo er opstaaet ved en Forening af tre tidligere selvstændige Udvalg, har Opgaver i flere Retninger, men alle tilsigtede at forbedre Børns Kaar, særlig ad Lovgivningens Vej, i Overensstemmelse med § l, Stk. c i vort Program.
Vi har i sidste Aar som de foregaaende Aar forgæves ventet paa, at der skulde blive forelagt et Forslag paa Rigsdagen til Ændringer i Loven af 14. April 1905 om forbryderiske Børn og unge Personer efter at den Kommission, som i sin Tid blev nedsat til at overveje Spørgsmaalet forlængst har afgivet sin Betænkning, men da vi har Grund til at tro, at man har ønsket at udsætte Sagen, til Kvinders Valgret træder i Kraft, har D. K.s Udvalg angaaende Børneforsorg intet kunnet foretage sig med Hensyn til de Børn, som er undergivet Værgeraadet Tilsyn, derimod har Udvalget ligesom tidligere haft sin Opmærksomhed henvendt paa Plejebørnstilsynet og forøget sit Materiale til Belysning af dette Spørgsmaal.
Vi har saaledes gennem vor Lyngbykreds faaet tilstillet en Oversigt over de private Plejehjem i Nordre Birk, udarbejdet af Kredslægen for Københavns Amts Nordre Lægekreds og omfattende 130 Plejehjem, beliggende i 15 Kommuner. Denne Oversigt belærer os om, at meget finder Sted, som ikke burde finde Sted, og at der trænges til Ændringer i Loven om Tilsyn med Plejebørn. Det fremgaar desuden af denne Oversigt, at Forældrene og ikke mindst Mødrene viser en beklagelig Mangel paa interesse for de Børn, de sætter i Pleje. I 27 Tilfælde af de angivne 130 yder Moderen intet som helst til sit Barns Underhold, hverken Penge, Klæder eller anden Hjælp. I 15 Tilfælde betaler heller ikke Faderen noget, men Bidraget udbetales af Magistrat eller Kommune. I mange Tilfælde faar Plejeforældrene saa lidt til Barnets Underhold, at det er meget vanskeligt for Tilsynet at gaa saa strængt til Værks, som det burde overfor Plejehjemmet.
Børneforsorgsudvalget har derfor drøftet, om det ikke burde tages under Overvejelse, næste Gang Loven om Børn, fødte udenfor Ægteskab, skal revideres, at Virke for, at Moderen ogsaa skal sættes i Bidrag i Forhold til sine Indtægter i Tilfælde af, at hun ikke selv beholder Barnet hos
Sig.
Med Hensyn til Tilsynet med Plejebørn har omtalte Oversigt ogsaa bestyrket Udvalget i dets tidligere fremsatte Anskuelse, at det frivillige, ulønnede Tilsyn virker højst uensartet her i Landet, og selv om det i nogle Tilfælde virker upaaklageligt, i andre Tilfælde er absolut ufyldestgørende, hvilket tildels skyldes, at det ikke er undergivet en fast sagkyndig Kontrol, saaledes som i København, hvor det sorterer under Sundhedskommissionen og Kredslæger. Vi kunde ønske en lignende Kontrol indført rundt om i Landet, saa meget mere som det nu iflg. justitsministeriel Instruks af 31. Marts 1915 paahviler Kredslægerne at føre Tilsyn med de indenfor Lægekredsen værende Plejehjem. Der bestaar imidlertid i Øjeblikket ingen lovbestemt Forbindelse mellem Kredslægerne og det af Kommunerne beskikkede Tilsyn; at tilvejebringe et saadant og stille de kommunalt ansatte tilsynsførende under Kredslægens Kontrol, mener vi, er en Vej, som tør anbefales.
Da vi har erfaret, at Loven om Tilsyn, med Plejebørn ikke har været til Behandling siden 1895, og det er vor Formening, at der tiltrænges Ændringer i den ovenfor angivne Retning, anbefaler vi derfor Fællesmødet at give sit Minde til, at Fællesstyrelsen indgaar til Regering og Rigsdag med et Andragende af følgende Ordlyd:
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse har gennem Indberetninger fra Landsforbundets mange Kredsafdelinger Landet over bragt i Erfaring, at vore Plejebørnsforhold, mange Steder langt fra er saa betryggende, som Lov af 1. Marts 1895 om Tilsyn med Plejebørn tilsigtede at gøre dem, og det ret betydelige Materiale, som er stillet til vor Raadighed gennem vore Kredsstyrelser, har givet os det Indtryk, at de paaklagede Mangler for en stor Del maa tilskrives det nuværende kommunale Tilsyn, som er overdraget frivillige tilsynsførende, der ofte hverken har tilstrækkelig Tid eller tilstrækkelig Indsigt til at foretage et stadigt og fyldestgørende Tilsyn, og hvis Arbejde desuden savner Tilstedeværelsen af en sagkyndig, tilforordnet Kontrol.
Vi tillader os derfor at andrage den høje Regering om, at Loven af 1. Marts 1895 om Tilsyn med Plejebørn i en nær Fremtid maa blive taget op til Gennemsyn i et Udvalg eller en Kommission, hvori vi forudsætter, at der vil blive indvalgt ogsaa Kvinder.
Vi tillader os tillige at udtale som vor Opfattelse af de Ændringer, der tiltrænges, at man bør gaa bort fra det nuværende frivillige og ofte utilstrækkelig sagkyndige Tilsyn til et eventuelt lønnet Tilsyn, der fortrinsvis bør varetages af Personer, som fra en forudgaaende Virksomhed paa Børnehjem, Hospitaler, Kliniker o. l. kan præstere Bevis for, at de er i Besiddelse af den Sagkundskab baade med Hensyn til Børnepleje og sanitære Forhold, som bør kunne fordres af den, som skal føre et betryggende Tilsyn. (Vi kunde tænke os anvendte i dette Øjemed Menighedsplejersker eller Kommunesygeplejersker paa Steder i Landet, hvor saadanne findes, idet vi vilde antage, at de kunde overkomme Plejetilsynet ved Siden af deres øvrige Gerning). Endvidere tillader vi os at udtale som vor Formening, at Kontrollen med de Tilsynførende bør udenfor København over-overdrages Landets Kredslæger, hvem jo allerede Tilsyn med Plejebørn paahviler iflg. § 11 i Instruks for Kredslæger, udstedt af Justitsministeren 31. Marts 1915 i Henhold til Lov af 21. April 1914 om Embedslægevæsenets Ordning.
Vi tror, at man ad den her foreslaaede Vej vil kunne afhjælpe en Del af de nuværende Mangler ved Plejebørnsforholdene og tilvejebringe, hvad Loven af 1895 tilsigtede men ikke opnaaede: et regelmæssigt, ensartet og betryggende kontrolleret Tilsyn med Plejebørn Landet over.
Diskussion.
Ulrikke Mathiesen, Kbhvn.: Kan de Børn, der er adopteret før Loven traadte i Kraft ikke komme ind under det nye Tilsyn, som forlanges i Resolutionen.
Kathrine Eir. Strib: Synes man her er ved at underkende Adoptivforældrenes Ret. Frygter de gode Hjem vil trække sig tilbage, hvis vi faar et strængt Tilsyn.
Cecilie Lütken, København: Det er ikke praktisk, at Landsygeplejersker skal føre Tilsynet, dertil er de for afhængige af Befolkningen, det bør være Sygeplejersker ansatte under Kredslægerne.
Ulrikke Mathiesen: Har tænkt paa de Børn, der er „Handelsvarer". Har ikke tænkt paa de Hjem, der af Godhed har taget et Barn.
Ingeborg Thanning, Hobro: Har Tilsyn med 8-9 Plejebørn. Har haft flere Tilfælde, hvor Adoption er sket, fordi Plejeforældrene holdt af Børnene og vilde beholde dem uden Betaling.
Lilli Dircks, Holstebro: Synes det nuværende Tilsyn mangler Myndighed til at gribe effektivt ind.
Christine Jensen-Storch, Aalborg: Man stal være varsom med at kræve, at Tilsynet skal være lønnet; det bliver let til „Ben", der uddeles af andre Grunde end Hensynet til Børnene. „Børnesagens Venner" staar tvivlende overfor Spørgsmaalet: Lønnet Tilsyn. De private Plejehjems Antal formindskes, de store Byer bliver nødt til at oprette flere kommunale Hjem. Vil anbefale Tilsyn med Dagplejebørn, som nu er fuldstændig uden Tilsyn.
Dirigenten indskrænker her Taletiden til 2 Minutter.
Gyrithe Lemche: Det er ikke med Begejstring, at Udv. har foreslaaet, at Tilsynet skal udøves af Landsygeplejersker, men fordi vi mente, at alt andet vil blive for dyrt og derfor standse Reformen. Vil dog gerne undlade i Andragendet at tale om, hvem der skal føre Tilsynet, Hovedsagen er jo, at Arbejdet tages op af en Kommission, hvori der sidder Kvinder. Selv om Forholdene i Aalborg er udmærkede, er det bevisligt, at de mange andre Steder er skandaløse.
Marg. Westergaard, Ebeltoft: Kender kun gode Plejehjem. Der, hvor Børnene har det godt, f. Eks. hos Bedsteforældre, skal man ikke se for meget paa Renligheden. Det er Kærlighed, det først kommer an paa.
Elise Jensen, Ringkøbing: Undrer sig over, at man ikke synes at kende Plejehjemsforeningen, der fører Tilsyn og skaffer gode Hjem.
Karen Mouridsen, Lejrskov: Synes det er udmærket at foreslaa Menighedssygeplejerskerne som Tilsyn, de har alle Betingelser for at kende de virkelige Forhold.
E. Brandt-Jørgensen, Slagelse: Fraraader lønnet Tilsyn, - sikker paa, at der ikke er nogen Kommune, hvor der ikke findes Kvinder, der vil gøre dette Arbejde uden Løn.
Dr. Reinhard, Kbhvn.: Forstaar ikke den Vending, Diskussionen har taget. Spørgsmaalet er jo dog, hvem der trænger mest til Beskyttelse, de gode Hjem eller de værgeløse Børn. Skal Tilsynet være lønnet, maa der ogsaa kræves en vis Uddannelse for dette Tilsyn.- Forholdene er jo forskellige paa Landet; i smaa Byer og store Byer. - Kbhvn. og Omegn trænger mere til et effektivt Tilsyn.
Johanne Pedersen, Gylling: Kan man forudsætte, at et lønnet Tilsyn vil være mere interesseret end et ulønnet?
Gyrithe Lemche: Støtter Tanken om at faa Dagplejehjem ind under Tilsynet, kan gøres ved en Henvendelse til Kommissionen, behøver ikke at staa i Resolutionen. Trækker Sætningen om Sygeplejerskerne tilbage.
Christine Jensen-Storck: Foreslaar at „lønnet" udgaar.
Dr. Reinhard: Foreslaar at der skal staa „kontrolleret, eventuelt lønnet Tilsyn".
Gyrithe Lemche: Forholdene har flere Steder tvunget Myndighederne til at gaa til lønnet Tilsyn, det er Fremtidens Vej. Vil foreslaa at man siger „som Regel lønnet".
Ved Afstemningen fik Dr. Reinhards Forslag 100 Stemmer. G. Lemches 54. Derefter vedtages Andragendet uforandret og enstemmigt.
Kvinderne og Kirkespørgsmaalet.
Astrid Hostrup: Er der noget, der særlig ligger Kvinderne paa Hjerte af vore mange Samfundsanliggender, saa er det sikkert, hvad der vedrører vore Kirke- og Skoleforhold. Det er Kvinderne, der især fylder vore Kirker, og det ligger jo ogsaa Mødrene stærkt paa Sinde, hvilken aandelig Paavirkning, deres Børn faar i Skolen. Derfor maa vi protestere mod, at et saa indgribende Spørgsmaal som Religionsundervisningen i Folkeskolen tages op til Behandling i Rigsdagen, før Kvinder kan gøre deres Indflydelse gældende.
Jeg skal ikke komme ind paa Spørgsmaalet, Religionsundervisning eller ikke Religionsundervisning. Det ligger ikke for her, men da Fællesstyrelsen, efter den trykte Dagsorden er udsendt, er bleven opfordret til ogsaa at optage Spørgsmaalet: „Vigtige Kirkespørgsmaal", skal jeg paa Fællesstyrelsens Vegne stille Resolutionen i følgende Ordlyd:
Resolution:
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Aarhus den 16. Juni 1916 udtaler sit Ønske om, at vigtige Kirke- og Skolespørgsmaal ikke afgøres før Kvinderne bliver medbestemmende.
Vedtages enstemmig.
Lørdag d. 17. Juni.
Valg.
T h. Daugaard: Da E. Meyland-Larsen er bleven syg har Fællesstyrelsen anmodet B. Scheuer om at træde i hendes Sted som Medlem af Valgstyrelsen. Vedtages.
Valgstyrelsen bestaar af Damerne Scheuer, Zahle, Alstrup og Daugaard, hver med tre Hælpere, nemlig Damerne Salling, Ribe, - Hoffmeyer, Nakskov, - Conradsen, Førslev, - Runge, Horsens, - Esmann, Esbjerg, - Illum, Kbhvn., - Jessen, Aarhus, - Iversen, Lyngby, - Westergaard, Ebeltoft, - Nielsen, Holstebro og Grønning, Kbhvn. -
Gyrithe Lemche anbefaler til et af de løse Mandater Astrid Rickmann, som vor eneste Jurist i Fællesstyrelsen. Louise Neergaard anbefaler Julie Arenholt og Karen Hessel til Forretningsudvalget, Johanne Andersen, og Astrid Rickmann til de løse Mandater. Ingeborg Tolderlund, Thisted, Kristence Jensen, Odder, Caroline Friis, Skanderborg, Claudine Jeelsbak, Veerst, og Kath. Bjerre, Aarhus anbefaler varmt Astrid Hostrup til et af de løse Mandater. Kirstine Hansen og Ida Mynster, Marvede, anbefaler Zerine Nielsen, Marvede til et af de løse Mandater. Elisa Berre, Kjerteminde. Anna Esmann, Esbjerg og M. Riising-Rasmussen anbefaler Johanne Andersen til et af de løse Mandater. A. Stampe-Feddersen og Ingeb. Tolderlund anbefaler til F. U. Christine Møller og Bjørg Bløndal, Anna Rædder, Svendborg anbefaler Johanne Andersen og Karen Hessel.
Karen Johansen, Holstebro Midtjydske Distrikt kan ikke vente at faa 2 Kandidater ind, maatte have valgt Astrid Hostrup som Distriktets Repræsentant, hvis de vilde sikre sig hende. Anbefaler Johanne Andersen og Astrid Rickmann til de løse Mandater.
M. Riising-Rasmussen anbefaler Julie Arenholt som et godt Navn med gode Forbindelser og en fremskudt Plads i det politiske Liv.
Th. Daugaard anbefaler Bjørg Bløndal, Johanne Andersen og Astrid Rickmann, - vil til Damerne Julie Arenholts og Karen Hessels Kandidatur sige, at det i Øjeblikket ikke kommer an paa for D. K. at have altfor udprægede Partikvinder i Arbejdet. Har erfaret, at D. K. kommer længst af den lige Vej uden Forbindelser.
Clay Pedersen, Kolding anbefaler Esther Carstensen.
Elisabeth Kemp, Hillerød, anbefaler Astrid Hostrup og Astrid Rickmann.
Louise Neergaard, København, anbefaler atter Julie Arenholt og Karen Hessel, gør Th. Daugaard opmærksom paa, at Marie Illum og Esther Carstensen som Medlemmer af F. U. ogsaa anbefaler disse Kandidater, og synes altsaa at se anderledes paa det end Th. Daugaard, og det øvrige F. U.
Anna Bransager-Nielsen, Roskilde, anbefaler Julie Arenholt og Karen Hessel.
Camilla Nielsen og B. Berg-Nielsen Kbhvn., anbefaler L. Basse-Møller.
Valgt blev til F. U.
L. Basse-Møller ............ 261 St.
A. Stampe-Feddersen........ 255 „
G. Lemche................ 245 „
E. Carstensen............... 187 „
B. Bløndal............ 159 „
K. Hessel................ 153 „
Derefter fik J. Arenholt...... 147 „
og C. Møller............ 71 „
Til de løse Mandater blev valgt:
A. Rickmann.............. 188 „
J. Andersen.............. 187 „
Derefter fik:
A. Hostrup .............. 87 „
Z. Nielsen, Marvede ...... 10 „
J. Arenholt............... 8 „
H. Berg ............. 3 „
Paa Grund af det fremrykkede Tidspunkt vedtager man ved Haandsoprækning at vælge Julie Arenholt og Christine Møller til Suppleanter for Forretningsudvalget og Astrid Hostrup til Suppleant for de løse Mandater.
Til D. Kvinders Nationalraad genvælges Esther Carstensen og Ragna Schou. Til „Kvindernes Bygning" nyvælges Th. Daugaard i Stedet for Anna Olsen.
Til Revisorer genvælges Eline Hansen og Louise Neergaard.
„Kvinden og Samfundet".
Gyrithe Lemche: Jeg har ønsket at benytte denne Time, hvor Stemmetællingen foregaar, til at tale med Medlemmerne om vort Blads økonomiske og redaktionelle ’Forhold, og jeg vil begynde med de økonomiske. Regnskabet for 1915 udviser et Underskud paa 1381 Kr. 20 Ø.
Det ser jo mistrøstende ud, men jeg beder Dem huske paa, at den i 1914 vedtagne Kontingentforhøjelse à 25 Øre pr. Medlem ikke kom til at træde i Kraft paa Grund af Verdenskrigen, og et Underskud var derfor uundgaaeligt i hvert Tilfælde, thi allerede i 1914 kunde Bladet ikke bære sig. Men hertil kom som en Følge af Krigen: formindskede Annonceindtægter, stigende Papirpriser og dertil som Følge af den nye Postlov forøgede Udgifter til Postvæsnet. Alt sammen bidrog til at taarne Udgifterne op og førte til den høje Underballance, Regnskabet for 1915 udviser. Vi har nu dette Lig i Lasten at føre med ind i Regnskabet for 1916. Ganske vist faar vi i Aar forøgede Indtægter paa Grund af Kontigentforhøjelsen, men naar vi skal betale en Gæld paa 1381 Kr. 20 Ø. bagud og desuden 600 Kr. i Redaktørhonorar, 100 Kr. til Kontorhold, 50 Kr. mere end før til Husleje og større Tilskud til Telefon og andre af de til Ekspeditionen hørende Udgifter, siger det sig selv, at vi ikke alene ikke vil faa dækket Gælden helt, men al vi vil faa en ny Underbalance. For at komme paa ret Køl og faa Liget smidt overbord har Redaktionen derfor med Fællesstyrelsens Tilladelse foretaget det usædvanlige Skridt at indskrænke Bladets Størrelse til det halve for hvert andet Nummer. Medlemmerne bevarer vist et levende Indtryk af den ynkværdige Skikkelse, hvori Bladet præsenterede sig for dem den 30. April. Takket være enkelte Medlemmers Offervillighed er dette imidlertid endnu kun sket én Gang og kan forhaabentlig ogsaa fremtidig afværges, om Offervillighedens Kilde vil vedblive at flyde, til vi er paa ret Køl igen. Foreløbig har vi sikret os mod ny Stigning af Papirudgiften, idet vi har købt et større Oplag Papir til Øjeblikkets Pris, som for Tiden er ikke mindre end ca. 50 pCt. højere end før Krigen. Jeg er forberedt paa, at her vil blive anket som saa tidt før, over, at vi ikke kan faa bragt vore Annonceindtægter i Vejret, men Redaktionen vil, som saa tidt før, advare Medlemmerne mod at fæste for stor Lid til Annoncerne som Livskilde for „Kv. og Sf." Et Blad med et saa ideelt Formaal som vort, kan og bør ikke søge sin Livskilde i Annoncerne, men i Medlemmernes Kærlighed til Bladet og urokkelige Fortsæt om at føre det videre ad de samme rene og lige Veje, som det altid har fulgt. Vilde vi betræde Akkordens Vej, sikre os f. Eks. Annoncerne fra de store Modemagasiner, fylde vore Spalter med fikse, kvikke Annoncetekster, ja maaske, slaa ind paa den af et af vore Dameblade anviste Vej at lade, vore Medlemmer optræde i Bladet som Mannequiner for de sidste Moder, - et Par af vore
Medlemmer har jo allerede optraadt i „Politiken" som en Slags Mannequiner for Buksemoden - da tør jeg spaa Dem, at vort Blad vilde gaa en Guldalder i møde i bogstavelig Forstand. Men da jeg gaar ud fra, at vi ikke vil det, maa jeg atter appellere til Offervilligheden, thi Sandheden er trods den sidste Kontingentforhøjelse den, at man ikke kan redigere et Blad i den Skikkelse „Kv. og Sf." fremtræder, for 1 Kr. om Aaret pr. Medlem. Vi har et andet Kvindeblad i mindre Størrelse og ringere Udstyr, som betales med 3 Kr. om Aaret. Heri har De Beviset for, hvori Grunden til vor Underbalance maa søges.
Jeg vil derefter gaa over til at tale om Bladets redaktionelle Forhold, da det jo staar i saa nær Forbindelse med det, jeg før kaldte dets Livskilde: Medlemmernes Kærlighed til Bladet. De ved alle, at der baade i Bladet og her paa Fællesmødet er udtalt Misfornøjelse med den Maade, hvorpaa »Kv. og Sf." redigeres, og jeg er glad over, at denne Misfornøjelse ikke er fremkommen fra anonymt Hold, men med Navns Underskrift og personlig fremført, og jeg takker baade Fru Jensen Storck og Fru Camilla Nielsen derfor. Lad os da nu for aabent Tæppe forhandle dette Spørgsmaal, at vi kan komme til Forstaaelse derom. Jeg opfordrer alle Medlemmer, som deler den udtalte Misfornøjelse, til fra dette Sted at fremkomme med deres Kritik. Det er Medlemmerne, som ejer Bladet og siger, hvorledes det skal skrives; selvfølgelig ikke i den Forstand, at de bestemmer, hvad Redaktøren skal skrive eller lade være med at skrive, men de bestemmer hvem, der skal redigere Bladet. - Den Gang jeg overtog Redaktionen, skrev jeg i Bladet, at jeg bad Medlemmerne om ikke at vise mig Skaansel og Overbærenhed, hvis jeg paa noget Punkt fraveg D. K.s Program, tonede partipolitisk Flag, skrev i Modstrid med Fællesmødets engang vedtagne Beslutninger, gik paa Akkord med Kvindesagens evig lurende Reaktionstilbøjeligheder. Hvis jeg i noget Punkt har fraveget dette Tilsagn, er De berettiget til at dadle mig, og jeg tager villig mod Dadlen, men bebrejder De mig, at jeg for nidkært har værget det Program, De selv har betroet mig at værge, da kan jeg ikke erkende mig for brødefuld, men gentager blot, hvad jeg før, sagde: Det er Dem, som bestemmer, hvem der skal redigere „Kvinden og Samfundet’’.
Diskussion.
Christine Jensen-Storck, Aalborg. Vil gerne have sit Indlæg i Bladet for den 30. April drøftet her for at se, om hun staar alene med sin Mening. Har haft flere Beviser paa Tomands Haand paa, at hun ikke stod ene. (Refererer, paa Opfordring, kort, hvad hendes Indlæg i Bladet gik ud paa.)
Elise Jensen, Ringkøbing: Vil takke Redaktionen, fordi den rent og klart har tonet Flaget.
Kamilla Perssen, Kbtovn.: Slutter sig til den sidste Taler, haaber at Medlemmerne vedblivende vil støtte Bladet i denne vanskelige Tid. Alle bør rette en Tak til Redaktøren; det har hun ærlig fortjent.
Karen Johansen, Holstebro: Redaktionen har ikke alene Ret men ogsaa Pligt, til at angribe, naar Kvindesagen misforstaas eller mishandles, og andet har Redaktionen ikke gjort. Der bruges maaske lovlig stærke Ord, men Ordskiftet er frit, saa man har intet at beklage sig over. Haaber at Kredsene vil sørge for, at Bladet vedblivende udgaar i sin nuværende Størrelse Aaret ud.
Th. Daugaard: De Indsendere, der har protesteret mod Artikler i „Kv. og Samf." har givet deres Protester mod den juridisk ansvarshavende Redaktør et uberettiget personligt Præg, ønsker her at sige, at hun (Th. D.) og ikke G. Lemche har ført Kampagnen mod „Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret".
Kath. Bjerre, Aarhus: Det er en Misforstaaelse, naar det siges, at Redaktionen har protesteret mod, at Kvinder der taler offentligt skulde være forpligtede til at omtale Kvindesagen. Hvad den har protesteret imod er en slet og misvisende Omtale af Kvindesagen.
Frederikke Jochimsen, Silkeborg: Redaktionen har Pligt til at slaa ned paa dem, der træder Kvindesagen for nær. Lad os faa et Overslag over, hvad Bladet behøver af Penge og lad os skaffe disse Penge.
Zerine Nielsen, Marvede: Glad ved at læse Bladet. Skuffet ved at se det lille Nummer for 30. April. Foreslaer da Pladsen er knap, at Anmeldelserne om Kvindekunst udgaar.
Julie Højmark, Bering: „Hold et Møde mindre i Kredsene og send de derved sparede Penge til Bladet."
L. Neergaard, Kbhvn.: Vil takke Redaktionen som Helhed, men har fundet Tonen lovlig skarp; har saaledes fundet det pinligt at læse flere Artikler, fordi de var lovlig personlige og har fyldt for meget op.
Christine Jensen-Storck, Aalborg: Vil .takke L. Neergaard for hendes Mod og sige til Karen Johansen, at hun (Jensen-Storck) ikke har villet forsvare nogen enkelt blandt Landets offentlige kvindelige Talere, men hun vilde hævde, at man ikke kan forlange, at de altid skal tage Kvindesagen ind i deres Foredrag.
Nanna Voigt, Varde: Det kan føles som en Pine at læse de stærke Ord; men Uvidenhed og Mangel paa Forstaaelse kan have fremkaldt dem.
Larsen-Ledet, Aarhus: De kvindelige Talere, der taler om Kvindesagen uden at kende til den, fortjener at revses. Tager sin Hat af for „Kv. og Samf.", fordi det siger sin Mening rent ud.
Karen Johansen, Holstebro: Retter atter Christine Jensen-Storcks Opfattelse: En Kvinde kan selvfølgelig tale offentligt uden at omtale Kvindesagen, men hun kan ikke tale offentligt om denne Sag paa en forkert og misvisende Maade uden at vente en Tilrettevisning fra rette Sted.
Dr. Reinhard: Vil bestemt overfor L. Neergaard hævde, at „Kv. og Samf" i sine Angreb ikke er personlig. -
Maren Marcussen, Kolding: Giver Christine Jensen-Storck sin udelte Tilslutning.
Thyra Dyekjær,:Grenaa: Lad os støtte Bladet økonomisk. Foreslaar en Indsamling her véd Mødet og rundt om i Kredsene.
Charlotte Hansen, Kbhvn.: Støtter Forslaget om en Indsamling.
G. Lemche; Har ikke ved at sætte denne Sag paa Dagsordenen villet fremkalde noget Tillidsvotum, men er dog glad for Tilslutningen. Har angrebet en historisk Fremstilling af Kvindesagen, hvori Taleren forsaa sig mod historiske Kendsgerninger. Vil fralægge sig at have været personlig.
Diskussionen sluttede med Indsamlingen, der som Resultat gav 258 Kr.
Næste Fællesmøde.
Aalborg Kredsen indbød Fællesmødet til Aalborg næste Aar. Indbydelsen modtoges med Begejstring.
