« Tilbage til søgeresultaterne
Dr. Phil Jenny Hempel
Den 5. Juli forsvarede mag. scient. Jenny Hempel paa Københavns Universitet sin Doktordisputatsafhandling med følgende Titel: „Bidrag til Kundskaben om Succulenternes Fysiologi. En plantefysiologisk Studie".
De officielle Opponenter var Professorerne W. Johannsen og Biilmann, der begge udtalte deres Anerkendelse af det store Arbejde, som her var nedlagt og den Grundighed, Forstaaelse og Samvittighedsfuldhed", som det var præget af. Deres Opposition var iøvrigt af ren formel Natur.
Prof. Biilmann. opholdt sig saaledes ved den forvirrende Bredde, som Præses havde givet sit Værk, der var rigt paa unødvendige Gentagelser.
Professor Johannsen, der i D. K.s Kredse vil være kendt for sit underholdende og instruktive Foredrag om Arvelighedsspørgsmaalet ved vort Formandsmøde i 1014, og hvis Assistent Dr. Hempel har været, bebrejdede „kære Præses", at hun i sit Arbejde havde fjernet sig for meget fra sin ”første videnskabelige Kærlighed", Plantefysiologien, og har mere nærmet sig Kemien.
Man saa det bl.a. deraf, at hun havde skrevet at „Knusning er nødvendig” for at faa Plantesafterne frem, naar hun dog fra sit tidligere Arbejde maatte kende Plantefysiologernes Methode: Kloroformering af Planten.
Han haabede paa hendes værdifulde Tilbagevenden til Fysiologien, og imødesaa ogsaa med Interesse de Forelæsninger, som hun forhaabentlig vilde benytte sig af sin Ret til at give ved Københavns Universitet. -
Præses imødegik et Par af Indvendingerne og takkede for Oppositionen, der sikkert vilde gavne hende meget i hendes fremtidige Arbejde.
Ingen af det ret talrige Auditorium begærede Ordet for at opponere paa det meget specielle Omraade, og Præses sluttede derefter med at takke Professorerne og ønske Held og Lykke for vort Universitet.
Jenny Hempel er 34 Aar gammel. 1904 blev hun Student fra N. Zahles Skole, 1910 Magister i Naturhistorie, med Botanik som Hovedfag og Plantefysiologi som Speciale. I 1909 fik hun Universitetets Guldmedaille for sin Afhandling om „Æternarkosens Indvirkning paa Planternes Stofskifte". Denne Afhandling har hun offentliggjort paa Engelsk i „Videnskabernes Selskabs Skrifter".
Hun arbejdede derefter som Assistent hos Professor W. Johannsen ved hans Arvelighedsundersøgelser. Siden Nytaar 1914 har Dr. Hempel været ansat som Assistent ved Carlsberg-Laboratoriets kemiske Afdeling.
Hun har studeret en Tid i Zürich hos Professor Schulze og har tillige givet en Række Forelæsninger ved Folke-Universitetsforeningen over „Stoffernes Kredsløb i Naturen set fra et plontefysiologisk Standpunkt".
Benytter Doktoren sig af sin Forelæsningsret, er hun den første Kvinde, der bliver Universitetslærer i dette vanskelige Fag: Plantefysiologien.
Dr. Hempel er den 11te i Rækken af kvindelige Doktorer, og den 7de Dr. phil., de øvrige er Dr. med. - Med den statsvidenskabelige og den juridiske Doktorgrad har ingen Kvinde givet sig i Kast - endnu.