« Tilbage til søgeresultaterne
Lidt om Tilsyn med Plejebørn
At have Tilsyn med Plejebørn er i Reglen mere vanskeligt, end det ser ud til, det er nemlig saaledes, at paa enkelte Tilfælde nær har Folk Plejebørn, før de søger om Tilladelse, og faar de saa ikke denne, saa staar man med Børnene. Moderen er i Plads, men skal sørge for Pleje til Barnet, eller maaske skal Kommunen det, og der kan godt gaa lang Tid, før det bliver ordnet, imidlertid faar det spæde Barn ikke den Pleje, der tiltrænges; i saadanne Tilfælde vilde det være af stor Betydning, om der, som en Læge tidligere har omtalt, var kommunale Børnehjem, hvor der var ansat en Kvinde, som var uddannet i Børnepleje. Jeg bor i en Fabriksby og har haft Tilsyn med Plejebørn i 13 Aar, i mit Distrikt havde jeg kun 6 at tilse i de første Aar, medens jeg nu har 20. Enkelte Hjem er rigtig gode, hvor jeg kun behøver at komme 4 Gange om Aaret, andre har jeg maattet tilse hver Uge og til forskellige Tider paa Dagen, indtil det er lykkedes mig at faa Barnet anbragt i en bedre Pleje. Havde vi her i Kommunen et saadant Børnehjem, hvor man vidste, at Børnene fik det godt, vilde jeg være mere tilbøjelig til ikke at anbefale mange af de Plejehjem, som søger om Tilladelse; dog foretrækker jeg et godt Plejehjem i Stedet for Børnehjem. Det er ikke nemt at afgøre første Gang, man tilser et Hjem, om det er egnet til Plejehjem, men da nu Barnet næsten altid er der, førend Plejetilladelsen gives, har jeg undertiden søgt Oplysning hos Sogneraadsformanden eller Familiens Læge, og ved stadig Tilsyn kan man saa snart lære Hjemmet nogenlunde at kende. Det er jo næsten altid de smaa Hjem, der er Plejehjem, og mange Gange betales der saa lidt for dem til de Fordringer, der stilles; den laveste Plejeløn, jeg har opført, er 12 Kr. mdl., den højeste er 25 Kr., og tit er det vanskeligt for Plejeforældrene at faa Pengene.
Desuden synes jeg, at Plejetilsynet burde lønnes, ikke fordi jeg derfor vilde gøre mit Arbejde bedre, men fordi der gaar saa megen Tid fra mit eget Hjem; jeg har flere Gange tænkt paa at trække mig tilbage, men naar jeg saa tænker paa de store Piger, som jeg nu har tilset saa mange Aar, har jeg alligevel ikke kunnet slippe dem. Kunde det ikke tænkes, at Dansk Kvindesamfund vilde være med til at løse den Opgave at faa indført kommunale Børnehjem; det vilde være en Hjælp for Plejetilsynet og til Gavn for mange smaa Børn.
Anna Ussing.
Som Deltager i nylig afholdte Fællesmøde har jeg meget interesseret hørt paa Forhandlingerne om Tilsyn med Plejebørn. Spørgsmaalet: „hvorledes Børn beskyttes mod deres naturlige Mødre" blev der gaaet let over.
I mange Hjem er Plejebarnet vokset fast, og selv uden egentlig Forstaaelse af dets usikre Stilling. Selv et større Barn skønner ikke Faren, før det forfærdelige indtræffer.
Den ukendte Moder kommer; i Kraft af vor Lovgivning tager hun sit Barn, hensynsløst og uden Skaansel anbringer hun det, hvor hun nu finder for godt, og ødelægger et lykkeligt Hjem.
Var det ikke en Sag af Betydning at tage op, for alle de gode, samvittighedsfulde Kvinder, som ofrer af deres Arbejdskraft i Børne-Forsorgens Tjeneste?
Den Lov, der gaar ud fra, at en ugift Moder, som bevisligt aldrig har haft med sit Barn at gøre, er dets bedste Beskytter og eneraadig over det til langt ud over Konfirmationsalderen, burde der rokkes ved saasnaft det kan lade sig gøre.
Nykøbing F. i Juni 1916.
Anna Ottosen.
