« Tilbage til søgeresultaterne
Et og andet i Anledning af Fællesmødet i Aarhus
Efter i disse Dage at have overværet „Dansk Kvindesamfund”s Fællesmøde her i Aarhus ttrænger man til at udtale sin varme Tak for det Store, velorganiserede og vidtspændende Arbejde, særlig jo paa de Omraader der angaar Forsorg for Kvinder og Børn, som D. K. har udført. Det viser, hvor ypperligt Kvinder er egnede til at organisere og udføre Samfundsarbejder, og hvor betimeligt det er, at de er med i Regerings- og Lovgivningsarbejder, hvor der før kun er set med Menneskelighedens ene Øje (det masculine).
Men vi har jo stadig noget at lære, og Møderne i disse Dage har givet mig Anledning til at lære først dette:
Vi ser, synes jeg, endnu vor Delagtighed i Regeringen for meget fra „Kvindestandpunktet", og det springer særlig grelt frem, naar vi vil tænke paa at danne et „Kvindeparti". For det første vil det give Anledning til en uheldig Kampstilling mellem Kvinderne, og dernæst skal vi ikke konstituere os som Kvinder med Kvindesagen alene, men helst naa til at tage Arbejdet op som Samfundsborgere, der ser paa Helheden i Lovgivningsarbejdet. Det er denne Tilbøjelighed til at specialisere, maaske særlig feminin, som jeg ogsaa i det mindre her vil angribe. Jeg tænker her paa Forhandlingerne om de forskellige Emner, der var sat paa Dagsordenen. Under Diskussionen efter det overtænkte Indledningsforedrag, er det næsten pinligt og ydmygende for Kvindekønnet at se, hvor lidt de fleste af Talerne formaar at holde fast paa den centrale Tanke i Emnet. Der svæves i en utilbørlig Grad ud i Periferierne og specialiseres og fremdrages enkelte Eksempler, som absolut kun kan have Interesse for Taleren selv. Forhandlingerne trækkes derved i Langdrag uden at give Spor af virkeligt Lys over Emnet. Nu ved jeg nok at paa enkelte har Talerstolen en magnetisk Tiltrækningskraft, men lad os dog lære at forstaa, at hvis vi ikke er sikre paa at kunne bringe virkelig centrale eller nye Synspunkter frem, saa maa vi hellere underkaste os Resignationens vanskelige Kunst. Jeg tvivler iøvrigt ikke om at der paa Mændenes Møder ”svæves" ligesaa meget, men det skulde jo kun være en Advarsel til os om ikke at gøre ligedan. Det vilde være rart om man i dette meget talende Danmark kunde lære at simplificere Tingene.
Saa kun en almindelig, praktisk Henstilling til Fællesstyrelsen. Hvorfor ikke slaa en Streg over den første halve Dags, paa det Sted, usigelig kedelige Regnskabsaflæggelser og Beretninger. Disse som jo tidligere er trykt i „Kvinden og Samfundet", kan jo blot med et Ord forelægges til Godkendelse, forudsættende som en Pligt for de Delegerede, at de have gjort sig bekendt med Indholdet før Mødet. Det er temmelig parodisk at uddele til de Delegerede vejledende Planer for Udflugter i Byens Omegn, samtidig med at man næppe levner dem Tid til den nødvendige Føde. Folks Opbrud og Uro og dermed Umuliggørelse af at høre et Ord af hvad der blev oplæst, tilkendegiver jo ogsaa tydeligt for Styrelsen det ønskelige i ved kommende Møder at slaa en Streg over disse mundtlige Meddelelser. Endnu et: Et saa vigtigt Forslag som Kvinders alvorlige Ønske (altfor vagt fremsat i sin hastig ændrede Form) om Medbestemmelsesret ved Lovgivning om Kirke- og Skolespørgsmaal (inden en forkastelig Lov afskærer os herfra), burde ikke have været sat til Afstemning som sidste Nummer, paa et Tidspunkt hvor Tilhørerne var udtrættede af de timelange Diskussioner og i fuldstændig Opløsning. (Derfor ogsaa misvisende Referater i enkelte Blade). Men saa alligevel - trods disse Bemærkninger - et godt Møde og Tak derfor.
