« Tilbage til søgeresultaterne
En Stemmeseddel!
Hosstaaende Billede (se pdf.fil) er en Gengivelse af den sikkert mærkeligste Stemmeseddel, der eksisterer. Den er fra Staten Georgia i Nordamerika.
Det er, siger „The Womans Journal" for 29. Juni, ikke en Stemmeseddel, som skal hjælpe stakkels uoplyste Negere, hvis Uvidenhed Georgia-staten erklærer at frygte. Det er en Stemmeseddel til Brug for den oplyste hvide Mand, idet der nemlig i Georgia findes 20,7 hvide Mænd, der ikke kan læse eller skrive.
Hvad gør Georgia for at reducere dette Tal?
Georgia har ingen tvungen Skolegang, og den anvender mindre paa Oplysning pr. Borger i de offentlige Skoler end nogen anden Stat blandt „de Forenede" med Undtagelse af Alabama, Missisippi, Nord-Carolina og Syd-Carolina.
Efter Texas og Alabama har Georgia det største Antal industriarbejdende Børn.
Georgia er en af de 3 Stater, som ikke har Love mod den hvide Slavehandel.
I Georgia har Kvinder ikke Adgang til Universitetet, og man har netop der nedstemt et Forslag, som vil give Kvinder Adgang til at uddanne sig til Postvæsenets Tjeneste.
Georgia har af disse Grunde naturligvis grumme lidt Brug for Kvinders Valgret. Den stemte med 23 af sine 28 Stemmer imod et Valgretsforslag indenfor hele Unionen, og dens Lovgivere viser nu som før ingen Interesse for denne Reforms Indførelse.
Georgia regeres af Uvidenhed, Dumhed, Last og Fordom. Den giver Valgret til den Mand, der kun kan stemme ved Hjælp af Billeder, og den nægter Valgret til oplyste Kvinder.