« Tilbage til søgeresultaterne

Dronning Caroline Amalies Asyl og Skole

Af: Ulrikke Mathiesen

« Se emneord

Den 29. August fejrede ovennævnte Asyl og Skole sit 50 Aars Jubilæum i sin nuværende Bygning. Det var en Festdag, rig paa Minder for os, der, som Elever, var med for halvhundred Aar siden baade til Grundstenens Nedlæggelse og til Indvielsen. Dagen bragte dog ogsaa Forhold i Erindring som har Almeninteresse.

Denne Skole, som har en Særstil­ling i Dansk Almueskole og er stiftet af en Kvinde, og alene bestaar ved Hjælp af hendes efterladte Midler, har paa mange Maader været et Mønster til Efterligning for vore Almueskoler.

Den 7. Maj 1829 stiftede Prinsesse Caroline Amalie sit Asyl i den tysk­reformerte Præsts Bolig i Gothersgade, for 15 Børn fra fattige Hjem; det benævnedes Asyl Nummer 2 (idet daværende Dronning Marie 1828 hav­de stiftet det første Asyl her i Landet).

I 1830 flyttede Asylet til Kronprinsessegade og udvidedes til 50 Børn, og her begyndte Cand. theol. J. Schaarup den første Søndagsskole. Ved det fyldte 7. Aar udskreves Børnene af Asylet og modtog en Bibel af Prinses­sen, og det blev paalagt Forældrene, at sørge for, at Børnene snarest mulig blev optaget i Byens Skoler. I 1837 flyttede Asylet til Sølvgade, og Børne­tallet steg til 100. Der blev holdt to store Fester om Aaret: Stiftelsesfesten 7. Maj, hvor Børnene blev bespist med Risengrød og Steg, og hvor Prinsessen og de udskrevne Børns Forældre altid var tilstede, og Julefesten, som altid var Juleaftens Eftermiddag. Et mægtigt Juletræ fra Sorgenfri Park straalede, Børnene fik Gaver, bestaaende af Tøj og Strømper, Prinsessen og Komiteens Damer delte ud, og Prin­sessen fik altid sit Bord tømt først. Det var til en af disse Julefester, at Grundtvig skrev sin smukke Sang: „Juleaften, du er skøn."

En stor Glæde blev det for Dron­ningen, da Asylet 1842 fik gode og større Lokaler med Legeplads ved Marmorkirkens Ruiner. Det var Kong Christian den 8., der imødekom sin Husfrues Ønske, og overlod Asylet en Bygning i St. Kongensgade. Her havde Asylet et hyggeligt Hjem i 24 Aar.

Men stadig kredsede Dronningens Tanker om en Fortsættelse af Asylet i en Asylskole. Paa en Køretur over Jyl­lands Heder i Sommeren 1840 modne­des Tanken. Dronningen skrev til P. Rørdam om at udarbejde en Plan. Det vigtigste var Valget af Lærere; P. Rørdam foreslog cand. theol. H. Boisen til Bestyrer, og Grundtvig tilbød at være Skolens Direktør. Den 19. Sep­tember 1841 aabnedes Dronningens Asylskole med 30 Elever, udgaaet af Asylet. Skolen var paa Nørregade i et Baghus. Grundtvig talte og havde i Anledning af Stiftelsen skrevet den smukke Sang „Der skinner en Sol i Lys og Løn". Asylskolens første Læ­rere var foruden Harald Boisen tillige Jomfru Emilie Jakobsen (senere gift med Livlæge Doctor Jens Skov). Det var Dronningen med Grundtvig og P., Rørdam som Raadgivere, der tog Be­stemmelse om alt af Betydning for Undervisningen.

Ved kgl. Reskript af 24. Febr. 1842 fritoges Dronningens Asylskole for at være underkastet Tilsyn af Skoledirek­tionen i København. Kongens Skri­velse derom tyder:

Vi et forvisset om, at den Asylskole, som Eders Majestæt har grundet og lader bestyre ved Pastor Grundtvig, saaledes er i bedste Hænder for at sva­re til den veldædige Hensigt, den iføl­ge den Os forelagte Plan er givet. Vi har i Betragtning heraf ved Allerhøj­este Reskript af Dags Dato til vort danske Kancellie befalet, at denne Skole ikke skal være det ellers lovbe­falede Tilsyn af Sognets Skolekom­mission, og af Skoledirektionen i Kø­benhavn underkastet. Ved herom at underrette Eders Majestæt tilønsker Vi Asylskolen Guds Velsignelse, lige­som Vi skænke den vort Allerhøjeste Bifald. Vi befale Eders Majestæt i Guds høie Varetægt. - Givet i vor Resi­densstad København den 24. Februar 1842.                        Christian R.

I 1846 flyttede Skolen til „Store Kongens Mølle", hvor nu Raadhuspladsen er. Forskellen imellem „Dron­ningens Skole" og Almueskolen kan siges at være den, at i Stedet for den tvungne Udenadslære traadte Principet: Med det levende Ord at vække Barnets Tanker. Undervisningen var aldrig trættende, det gik som en Leg, skønt vi havde Hverdags Undervisning fra Kl. 9 til 3-4; vi havde 3 Timer Haandarbejde hver Dag med afveks­lende Syning, Strikning, Lapning og Stopning. Der blev sat en Ære i at blive saa dygtig, saa vi kunne Stop­pe Dronningens Lommetørklæder. Det fornøjelige forenedes med det prak­tiske. Vor afholdte Lærerinde, N. Nørregaard, læste højt for os, og somme­tider sang vi, saa det hørtes viden om.

Det var Festdage, naar Dronningen og hendes Damer kom som Tilsyn, og vi lærte at svare frejdigt, naar Dronningen talte til os. Med Interesse for­dybede Dronningen sig i alt, hvad der angik hendes Asyl og Skole; i de Bre­ve, som er opbevarede, ser vi stadig hendes Plan i Enkeltheder. Hun har, skønt barnløs, faaet Navnet „Fattigbørns Moder" eller „Den Kongelige Fostermoder for de Smaa".

Aar 1865 udgik en Indbydelse fra en Kreds af Damer, som stod Dron­ningen nær, om at give Bidrag til „et Børnely" for Asylet og Skolen, som Minde om, hvad Dronningen har væ­ret for fattige Børn i de 50 Aar, hun havde været i Danmark. Der indkom Bidrag fra hele Folket. Rig og Fattig gav i Stilhed. Dronningen vidste intet før Summen, 20,000 Rd., var samlet og Grunden paa Hjørnet af Rigens- og Tulipangade erhvervedes. Den15. Juli 1865 nedlagde Dronningen Grundste­nen, og under denne en Metalæske med Mønter, samt et egenhændig skrevet Dokument:

„Jeg og mit Hus vil tjene Herren al­le vore Dage. Gud give, at Dit Ord stedse maa lyde reent og purt i dette Asyl og i denne Skole, at den hellige Aand aldrig maa forlade dem, der un­dervise her!

Beskyt o Herre! hvert enkelt Barn, lad ikke et iblandt dem fortabes, men frels dem alle! Beskyt, o Herre, dette Hus for lldsvaade og smitsom Sot. –

Den 15. Juli 1865.  Caroline Amalie, Enkedronning af Danmark."

Den næste Sommer var Bygningen færdig, og 31. August 1866 fandt Ind­vielsen Sted. Rørt takkede Enkedron­ningen ved denne Lejlighed alle, der havde bidraget til at berede hende den store Glæde i hendes Livs Aften.

I Stueetagen var der Lokale for Asylet, paa 1. Sal Asylmoderens Lej­lighed og Lokale for Pigeskolens 75 Elever, i øverste Etage blev indrettet den første Tjenestepigeskole for 6 Ele­ver fra Pigeskolen. (Fortsættes).