« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder som Præster
Under denne Overskrift skriver Marie Luplau i „Kv. og Samf.” Nr. 15 en Artikel, hvorover man kan blive baade skamfuld og bedrøvet.
Skamfuld over, at hun, der, det forudsætter jeg, besidder kirkelige Interesser (i modsat Fald havde hun næppe taget Spørgsmaalet op), kan skrive saa nedsættende om vore mange udmærkede Præster, for vi har sandelig mange gode Præster rundt omkring i vort Land.
Vi har Præster, der saavel ved Døbefond og Nadverbord som i Bøn og Forkyndelse selv er med i og grebet af Ordet, derom vidner den Inderlighed og Ægthed, hvormed det der fremføres. Man kan blive bedrøvet over, at disse anklages for at give Stene for Brød. Nej, Evnen og Viljen mangler de saa vist ikke til at meddele os det levende Ord; men langt oftere fattes os den rette Modtagelighed.
Personlig har jeg intet mod Tanken om kvindelige Præster, men selv om ogsaa Kvinderne kan tage Præstegerningen op, saa har vi dog dermed ingen Garanti for, at hun vil og kan udfylde sin Plads og røgte det Kald bedre end Mændene, og derfor er en Udtalelse, der tyder i den Retning, i hvert Fald paa dette Tidspunkt en noget Vovet Paastand.
Tørring i September.
Johanne Myllerup.
Redaktionen har forelagt Marie Luplau disse Udtalelser og har modtaget følgende:
Ja! jeg véd sandelig ikke, hvad jeg skal svare Fru Johanne Myllerup, med hvem jeg er aldeles enig, og som ganske har misforstaaet mit lille Indlæg.
Fru M. synes at have opfattet mine Linjer som et Angreb paa Præster og som en Meningstilkendegivelse af, at Kvinder skulde kunne røgte Præstekaldet bedre end Mændene. Nej, Fru M., ikke bedre, men anderledes; jeg har jo kun simpelthen villet paapege Mangelen af del kvindelige Element - den kvindelige Opfattelse i Kirkens Forkyndelse; dette Supplement, som jeg saa ofte og saa stærkt har følt Savnet af.
Jeg burde maaske have taget Forbehold overfor alle de mange udmærkede Ordets Forkyndere, som jeg aldrig har tænkt at angribe eller forkleine - al den Stund min egen, dejlige Fader var en af de mest gudbenaadede netop i den Retning - og med sit Liv og al sin Færd, saa vidt det er menneskeligt gørligt, stod bag sin Forkyndelse.
Marie Luplau.
Malerinde.
København i Okt. 1916.
