« Tilbage til søgeresultaterne
Husgerning
Enhver Stilling af Betydning kræver en Uddannelse, kun Husmoderstillingen danner en Undtagelse. En Kvinde kan uden Spor af Uddannelse blive Husmoder i et af de Hjem, der bygger Samfundet. Om hun har Dygtighed eller i det mindste lidt Forstaaelse af og Pligtfølelse over for den Gerning, hun gaar ind til, spørges der ikke, - og saa er der vel ikke en Stilling, der kræver en mere alsidig Uddannelse, saavel teoretisk som praktisk, end netop Husmoderstillingen.
Undervisningen i Husgerning er nærmest blevet betragtet som Hjemmets Sag, men Tiden har medført, at mange gifte Kvinder søger Erhverv udenfor Hjemmet, derved afskæres de fra at varetage deres Døtres Tarv i den Retning, og heller ikke alle Mødre har den fornødne Interesse for og Dygtighed til at kunne gøre det fyldestgørende.
Belært af disse Forhold og idet man indsaa Nødvendigheden af en rationel huslig Uddannelse for den unge Pige og vordende Husmoder, toges Initiativet til Oprettelse af Skolekøkkener og Husholdningsskoler. De kom først frem i Udlandet, senere her. De har sammen med dygtige Husmødre i gode Hjem gjort glimrende Gavn. De unge Piger faar nævnte Steder et udmærket Fundament i Huslighed, som de med god Villie kan bygge videre paa. Men det er ret utilfredsstillende og uheldigt kun at hjælpe 10 Mennesker, naar mange andre trænger til den samme Hjælp. Saaledes forholder det sig med Undervisning i Husgerning; kun en Del bliver underviste, Resten overlades Tilfældigheden.
Idealet er imidlertid: Undervisning i Husgerning som obligatorisk Fag i Skolen. De 14-aarige Skolepiger er daarligt stillede, hvis de ikke har Forkundskaber, naar de skal lige fra Skolebænken og i Plads. Jo før de faar Øvelse i de huslige Arbejder, desto bedre. Det hedder ikke for ingen Ting: „Øvelse gør Mester”.
Husholdningsskolerne kunde saa være Fortsættelsesskoler, hvor alle unge Piger paa et noget senere Stadium modtog udvidet Undervisning.
Endvidere bør der arbejdes paa, at Husgerning faar mere Anseelse. Arbejdet dér kører endnu paa
2. Klasse, vi skal have det frem paa 1ste.
Stillinger i Husgerning maa ikke betragtes som ringere, end Stillinger i andre Fag. Den unge Pige, der kaldes Frøken, naar hun arbejder paa et Kontor eller i en Forretning, skal ikke nøjes med Fornavn, fordi hun kommer til at beskæftige sig med Husvæsen, ligesom den Frue, der selv passer sit Hus, bør nyde lige saa megen Agtelse, som den velhavende Frue, der lader Arbejdet udføre ved fremmed Hjælp. Det er nemlig her Skoen trykker. Der ses ned paa det huslige Arbejde, det respekteres ikke i Forhold til dets Værdi. Der menes, at de forskellige Arbejder i Husholdningen, som ser saa tilsyneladende lette ud, kan man sagtens udføre.
Der mangler Forstaaelse af Uddannelsens Betydning. Og netop paa Grundlag af disse forkerte og af Mangel paa rigtige Forestillinger, gaar mange unge Piger uforberedte og sorgløse ind til Stillingen som Husmoder.
Den velhavende unge Pige trøster sig med, at hun kan faa fremmed Hjælp nok til sin Raadighed. Den mindre bemidlede, der er henvist til sin egen Hjælp, slaar sig til Ro med, at Forstanden kommer med Embedet. En god Forstand kan sammen med en god Villie drage et stort Læs, men begges Synspunkter er alligevel forkerte. Er den velhavende Frue saa uheldig at faa en mindre dygtig ung Pige, forstaar hun ikke selv at lære hende; man kan ikke være Fører, hvor man ikke kender Vejen. Resultatet bliver daarligt for Hjemmet, men det kommer ogsaa til at gaa ud over den unge Pige. Hun søger snart til et andet Hjem, og er hendes Frue her ikke mere erfaren i Husvæsenet end den første, bliver hun ked af den Beskæftigelse, maaske endnu et mislykket Forsøg, og hun gaar til Fabrik eller Forretning. Faar den omtalte Frue en meget dygtig ung Pige, forstaar hun ikke at værdsætte hendes Arbejde, og det kan let medføre, at hun mister hende.
Den mindre bemidlede Frue, der selv skulde tage fat, vil støde paa mange Skær, og naar hun en Gang lander paa Erfaringens Ø, har Sejladsen været dyr og til liden Glæde for Hjemmet.
Husmoderstillingen er nemlig ansvarsfuld i økonomisk Henseende, idet mange Penge gaar igennem hendes Hænder, og det hun ved Dygtighed sparer bliver indirekte Fortjeneste til Hjemmet. Jeg synes det maa være Kvindesagens vigtigste Opgave at tage Sigte paa alt, hvad der kan gøres for at skabe gode Hjem.
Bedre Samfundsopgave kan der ikke gives.
Her er gjort meget og vil sikkert blive gjort endnu mere i den Retning, men det første for Hjemmene er: „Huslig Uddannelse for alle Kvinder”. Ikke alle Soldater bliver lige dygtige, men de lærer alle at kende deres Pligt og faar saa megen Forstaaelse, at de kan være med til at værne deres Land, hvis det kommer i Fare. Lad os faa fast Grund under Fødderne her, saa vi kan respekteres, fordi vi forstaar eller i hvert Fald gør, hvad vi kan for at løse den Opgave, der ligger Kvinden nærmest. Thi som der staar i Sangen: „Hvo ej kan bygge sit eget Hus, hvad stort han bygger gaar og i Grus”.
De, der saa har særlige Evner, Tid og Kræfter, kan kaste sig over andre Opgaver; men den Kvinde, der har et Hjem, stort eller lille, hun maa selv lede det og vie det sine bedste Kræfter, thi naar Dronningen ikke er i Bikuben, saa kommer den i Uorden.
