« Tilbage til søgeresultaterne

En Udmeldelse

« Se emneord

Nedenstaaende Udmeldelse er over Hovedkontoret sendt til D. K.s Københavnskreds:

Foranlediget ved den Holdning, som Dansk Kvindesamfund har ind­taget i l) den kirkepolitiske Strid og 2) Sagen om Øsalget - hvilket Standpunkt jeg finder uforeneligt med Samf. s Opgave og Stilling som upartisk og upolitisk Sammenslut­ning - beder jeg herved om fra 1. n. M. at blive slettet som Medlem.

Iøvrigt skal vi bemærke:

Foranlediget af denne Udmeldelse skal vi paa det bestemteste hævde, at D. K. ikke har indtaget nogen „Hold­ning” hverken i den kirkepolitiske Strid eller i Sagen om Øsalget, hvis der med „Holdning” menes, at D. K. skulde have taget Standpunkt til disse Spørgsmaals Løsning i den ene eller anden Retning. D. K. har kun hæv­det Kvinders Ret til at være medbe­stemmende her, hvor det drejer sig om Individets og Nationens dybeste Inter­esser, og dette har D. K. været for­pligtet til under de givne Forhold, hvor Kvinderne ikke kan komme til at gøre Brug af deres Valgret og der­for er henviste til at gaa den gammel­kendte Vej med Andragender til Re­gering og Rigsdag.

Det er selvfølgelig umuligt for en Forening, der som Dansk Kvindesamfund tæller Medlemmer af de forskelligste Afskygninger, at handle til al­les Tilfredshed i enhver Sag, dobbelt beundringsværdigt er det derfor, at Foreningen gennem de mange Aar har formaaet at holde det stadig voks­ende Antal af Medlemmer sammen om sit ganske enkle Program.

I Ny og Næ hænder det jo, at et særligt energisk Skridt af Fællesstyrelsen i en eller anden Anledning, koster Foreningen et eller flere Med­lemmer - men det maa saa være, hvad der tabes paa den ene Maade vindes paa en anden. Vi skulde da ogsaa med Sindsro have taget Ovenstaaende Udmeldelse til Efterretning, hvis den ikke bar Vidnesbyrd om en saa afgjort Misforstaaelse af to af D. K.s Handlinger i den senere Tid, at den kræver en Berigtigelse, og vi gi­ver den for aabent Tæppe, da det kan befrygtes, at flere Medlemmer i Stil­hed er et Bytte for samme Misforstaa­else.

Naar Fællesmødet i Aarhus udtalte Ønsket om, at vigtige Kirke- og Skolespørgsmaal ikke maa blive afgjorte, før Kvinder kan være medbestemmen­de, da fremkom denne Udtalelse før Konstitutionen i Vaalse havde sat Sin­dene saa stærkt i Bevægelse, og at den intet havde med Kollatslovforslaget at gøre bevises bedst ved, at dette under Forhandlingen slet ikke kom paa Ta­le. Det var alene den forventede Hovedrevision af vore Skole- og Kirke­forhold, som Udtalelsen havde for Øje, og dette bevises bedst af, at „Kvinden og Samfundet” omtrent samtidig (i sit Nummer for 30. Juni) tog skarp Afstand fra den Aktion fra en Del Kvinders Side mod Kollatslov­forslaget, som enkelte Steder i Landets Presse var blevet betegnet som fremkaldt ved D. K.s Aarhusresolution.

I Anledning af Øsalget skal vi ud­tale:

Som det tidligere her i Bladet er blevet understreget, var der ingen an­den Maade for D. K. at hævde Kvin­ders Medbestemmelsesret i et Spørgsmaal om Landsafstaaelse paa, end ved at bede om, at Grundloven forin­den maatte træde i Kraft, thi Folke­afstemning er ikke hjemlet hverken i den gamle eller den nye Grundlov, men kan kun finde Sted efter at For­slag derom er fremsat og vedtaget.

D. K. ønskede ikke under denne al­vorlige Situation at fremkalde Valg, til Trods for at Kvinderne uspurgt sta­dig har maattet se deres grundlovsmæssige Ret udskudt, men saa snart Regeringen havde vist sin Imødekom­menhed overfor Kravet om Kvinders Medbestemmelsesret ved at foreslaa Folkeafstemning, tilkendegav Fællesstyrelsens Formand i Regeringsbladet „Politiken”, at hermed maatte D. K. føle sig tilfredsstillet.

Der er altsaa i begge paatalte Sager ikke handlet i Strid med D. K.s Pro­gram og er derfor ingen Anledning til Udmeldelse af de ovenanførte Grunde.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner