« Tilbage til søgeresultaterne
Et sjældent Jubilæum
Onsdag den 1. November kan Frk. Juliane Petersen, Valdemarsgade 26, København, fejre et meget sjældent Jubilæum, idet hun den Dag for 40 Aar siden blev Husassistent hos Apoteker Baagøes Enke; efter hendes Død blev hun hos hendes efterlevende Datter, der nu er 82 Aar, og hun omfatter sin gamle Frøken med stor Kærlighed og Hengivenhed. Nu er Jubilaren imidlertid saa gigtsvag, at hun haardt trænger til Hvile efter sin lange, trofaste Tjeneste. Der er gjort mange forgæves Forsøg paa at faa hende anbragt i en eller anden Stiftelse. Skulde en af Bladets Læsere kunne anvise en Plads for den gamle, trofaste Pige, vilde det blive modtaget med Tak.