« Tilbage til søgeresultaterne

Litteratur

« Se emneord

Helge Smith: Sociale Spørgsmaal. En Ledetraad til Brug ved Un­dervisning og Selvstudium –

159 Sider, I. E. C. Gads Forlag.

Det maa i høj Grad anbefales alle samfundsinteresserede Kvinder at læse denne Bog af cand. polit. Helge Smith, som Tillidsmændene fra D. K.’s Møde i Aarhus vil huske fra hans udmærkede Foredrag om lige Løn for lige Arbejde, der har været aftrykt i forrige Nummer.

Forfatteren udtaler i Forordet, at Bogen er tænkt at skulle danne et Supplement til de snart talrige Bøger i Samfundslære, som allerede forelig­ger, og et saadant Supplement kan sikkert ogsaa tiltrænges i en Tid, hvor det sociale Spørgsmaal trænger sig mere og mere i Forgrunden og derfor kræver at udhæves og belyses for sig selv. Bogen er fremgaaet af Arbejdet paa de eksamensfrie socia­le Kursus paa N. Zahles Skole, som Overbestyrerinde M. Steinthal har Æren af at have oprettet med aabent Blik for Nødvendigheden af, at Ungdommen føres ind i de Spørgsmaal, som Fremtidens Kvin­der ikke vil kunne afvise som sig uvedkommende.

Bogen indledes med en historisk Fremstilling af, hvorledes de tre Hovederhvervsgrene i Danmark: Land­brug, Industri og Handel har udvik­let sig siden Midten af det 18de Aarhundrede. Derefter følger en Redegø­relse for det sociale Spørgsmaals Na­tur med særlig Fremhæven af de 3 Hovedspørgsmaal paa vor Tids so­ciale Omraade: Arbejderspørgsmaalet, Middelstandsspørgsmaalet og Kvindespørgsmaalet; og Bogen Slutter med en Fremstilling af den socia­le Organisation i Nutiden.

Med Hensyn til Kvindespørgsmaalet maa vi dog tillade os at fremføre nogle Indvendinger. Det forekom­mer os, at Forfatteren ikke har gjort sig bekendt med det Afsnit af den organiserede Kvindebevægelses Hi­storie i Danmark, som ligger forud for den Tid, hvor Kravet om den fulde Ligeberettigelse med Manden i Familie, Samfund og Stat blev skrevet paa Dansk Kvindesamfunds Fane. Der siges paa Side 13: »Det at­tende Aarhundredes Kvindespørgsmaal blev i Hovedsagen rejst udefra, fra oven; det nittende og tyvende Aarhundredes Arbejdersag er i Ho­vedsagen rejst indefra, af Arbejder­ne selv.«  

Vi skal hertil bemærke: Ganske vist blev Tanken om Kvindens Adkomst til borgerlige Rettigheder fremsat af enkelte af Menneskeret­tighedernes Forkæmpere baade i Nordamerika og i Frankrig mod Slutningen af det attende Aarhundrede, dog uden nævneværdig Tilslutning, ikke engang fra Kvinderne selv, saa man kan med en vis Ret sige, at »det attende Aarhundredes Kvindespørgsmaal blev i Hovedsa­gen, rejst udefra, fra oven«, men udover dette havde Kvindespørgemaalet hverken politik eller socialøkonomisk lige til Midten af det 19. Aarhundrede ingen Existens i Offentlighedens Bevidsthed til Trods for, at den store Forskydning af Hjemmeproduktionen over til Fabriksindustrien nødvendigvis maatte føre i Retning af Kvinders Erhvervsarbejde udenfor Hjemmet og dermed til Kravet om, at Mændenes hidtil priviligerede Arbejdsomraader aabnedes for Kvinderne.

Det hidtil hvilende socialøkonomiske Kvindespørgsmaal kaldes for første Gang til Live den Gang Kvin­der som Ilia Fibiger, Natalie Zahle, Pauline Worm drager de naturlige Konsekvenser af »Hjemmets Opløs­ning som Produktionsenhed« og kræver nye Erhvervsveje aabnede for Kvinden i Sygepleje og Lærer- virksomhed, og det er Kvindebevægelsens første Organ her i Landet: Dansk Kvindesamfund, stiftet 1871 - ikke med Ligeberettigelsestanken men med Kvindens økonomiske Selvstændighed som Formaal - der bryder de nye Baner for Kvinderne paa snart sagt ethvert Omraade ved sin Handelsskole, sin Kunstindustriskole og sine Understøttelser til de første kvindelige Haandværkere og Akademikere, for blot at nævne de vigtigste Foretagender.

Det var D. K., som lod fore­tage de første skematiske Undersø­gelser herhjemme af de kvindelige Arbejderes Kaar og som Resultat af disse Undersøgelser oprettede den første Fagskole for Syersker, og det var en Kvinde, nu afdøde Fru Jo­hanne Meyer, som hjalp de kvindeli­ge Arbejdere med at danne deres første faglige Organisationer. Nej, Kvindespørgsmaalet i det nittende og tyvende Aarhundrede er ikke min­dre end Arbejderspørgsmaalet rejst indefra af Kvinderne selv. -

Vi kunde ogsaa have Lyst til at dvæle ved Forfatterens aabenbare omend kun flygtig henkastede Mis­billigelse af D. K.s Protest mod Natarbejdsforbudet for Kvinder, som forøvrig ikke var D. K.’s alene, men fremkom med Tilslutning af det store kvindelige Arbejderforbund og de kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening, men det vil ikke være Stedet her; vi vil blot anbefale Hr. Helge Smith at læse Beretningen fra det 2det nordiske Kvindesagsmøde, som D. K, lod afholde i Sommeren 1914; deri findes en lang og interes­sant Diskussion om dette Spørgsmaal, hvori det belyses fra Sider, som Hr. Smith maaske ikke har tænkt paa.

Og saa Vender vi efter denne tem­melig lange Afstikker tilbage til vor Anmeldelse, som til Trods for disse specielle Indvendinger kun kan for­me sig som en varm Anbefaling til vore Læsere om at anskaffe sig og studere denne Bog, som de kan lære meget af, og dertil paa en behagelig og let tilgængelig Maade.

Vi kunde tænke os, at flere af D. K.s Kredse kunde faa Lyst til efter at have læst den at oprette sociale Kursus med denne Bog som Lærebog. Den er jo allerede prøvet ved lignen­de Kursus for Ungdommen.

 

Tscherning Sørensen:

Naar Jorden erobres. - 165 Sider. - Steen Hasselbalchs Forlag.

En køn, stilfærdig Fortælling om, hvordan Livet leves oppe ved Lim­fjordens Bredder. Som en smuk Ouverture til Bogen virker den stem­ningsfulde Beskrivelse af Limfjordsna­turen, og Forfatterens Evne til malende Naturbeskrivelser svigter ikke noget Sted. Grundtonen i Fortællingen er Troen paa Glæden over Arbejdet som den bærende Kraft i Livet. I et livligt, undertiden meget kraftigt, til andre Tider uendelig rørende Sprog, skildrer Forfatteren forskellige Mennesketyper oppe fra denne Egn i deres Kamp for at vinde Lykken. En søger den gen­nem Rigdom, en gennem Religionen og en tredje gennem Arbejdet. Denne sidste, som er Bogens Hovedperson, higer allerede i sin Barndom i Fanta­sien frem mod en højere Stilling i Samfundet, end hans fattige Hjem lover ham. Gennem ihærdigt Arbejde og i Kraft af Troen paa sin Evne til at være „sin egen Lykkes Smed”, skaber han sig et lykkeligt Hjem, gode Kaar og en Førerstilling baade i ma­teriel og aandelig Retning paa sin Hjemegn, indtil han ved en voldsom Død rives bort, netop som han staar  midt i sin Virksomhed.

Forfatteren tegner sine Personer med saa mange karakteristiske Smaatræk af deres Væsen og Væren, at man ser dem for sig, og det er interessant at læse om disse jævne Mennesker, der er præget af den Natur, de lever i. Hvem der har Kendskab til Befolknin­gen paa disse Egne, vil sikkert more sig over at genkende den drastiske og tillige barnlige Maade med en Under­strøm af Lune, som disse Bønder ud­trykker sig paa. Smukkest er maaske Samtalerne mellem Moder og Barn og Scenerne mellem Børnene indbyrdes. Her viser Forfatteren sig i Besiddelse af en fin Iagttagelse og Forstaaelse.

Som Begynderbog røber denne For­tælling absolut Talent hos Forfatteren og berettiger det læsende Publikum til at vente mere fra samme Haand.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner