« Tilbage til søgeresultaterne
Parlamentariske Betragtninger
Vi skrev i vore sidste Betragtninger, at dette Aars Finanslovsbehandling ikke vilde kunne paaregne den sædvanlige Opmærksomhed fra Rigsdagens Medlemmers Side, eftersom alle større Principspørgsmaal paa Forhaand maatte betragtes som udelukkede unden den herskende Borgfred, men en saa minimal Opmærksomhed, som den der, at regne efter den gabende tomme Sal, vistes Finansministerens Forslag, havde vi dog ikke tænkt os. Vi Kvinder behøver sandelig ikke at rødme over den ringe Tilslutning ved vore Forenings- eller Repræsentantskabsmøder; naar Undseelsen i Fremtiden overvælder os, behøver vi blot at tænke paa, at det hændte ved et Aftenmøde i Folketinget under Finanslovens første Behandling, at der kun var mødt til en Begyndelse 4 af Tingets 114 Medlemmer plus tre Ministre, og vi vil løfte vore Hoveder igen i den trøsterige Bevidsthed, at de Pladser, vi ved forskellige Lejligheder lader staa tomme, ikke er lønnede af Staten med 10 Kr. pr. Dag.
Dog kan vi til vore Læseres Beroligelse sige, at med de 4 tilstedeværende Medlemmer var Lavmaalet naaet, mindre kan det ikke blive, eftersom Partierne har sikret sig til Stadighed at have stationeret mindst én Lyttepost hver under Møderne, for det Tilfældes Skyld, at det skulde blive nødvendig at tage Affære.
Hvis nogen imidlertid af de mange Fraværelser vil slutte, at Finanslovsbehandlingen i Aar var kedelig at høre paa, er dette en absolut Fejltagelse; den var rig som altid paa Afvekslinger og Overraskelser. Har nogen af os f. Eks. tænkt sig, at der kunde dyrkes spiselige Svampe paa Heden og Meloner paa Skraaningerne af Banelinierne? Men det har det ærede Medlem for Københavns 10de under Finanslovsbehandlingen stillet os i Udsigt.
Lykkelige Skoledrenge paa Rejse i Fremtiden til og fra den kedsommelige Anstalt, hvem vil ikke misunde dem den Sjans, de vil have for i et ubevogtet Øjeblik ved Hjælp af en Pilk og en Snøre at kunne redde sig en Melon gennem Kupevinduet? Maaske var det lidt dristig profeteret med de spiselige Svampe paa Heden, maaske havde det ærede Medlem Ret, som sagde, at man ligesaa godt kunde forsøge at dyrke Muslinger i Stedet for Melonerne, dem tror vi paa og takker for paa vore Skolebørns Vegne.
Det, som kendetegnede denne Finanslovsbehandling i Sammenligning med alle foregaaende var den nidkære Beredthed fra alle Sider til at raabe Vagt i Gevær ved den mindste Antydning af Tilbøjelighed til at overskride Borgfredens Grænser.
Ikke destomindre kom der midt i en af Talerne et Lurstød, som fik Samtlige Lytteposter til at spidse Øren. Det ærede Medlem fra Københavns 5te kastede sig pludselig over den uskyldige Valglov og foreslog, at man skulde aflive den, inden den fik Lov til at træde ud i Livet.
Næppe var Ordene udtalte, før det ærede Medlem fra Københavns l ste sprang op og figurlig talt kastede sig om Halsen paa Forslagsstilleren af Henrykkelse, og var ikke det ærede Medlem fra Assens, ilet til og havde reddet den værgeløse ud af disse Røverhænder med Trudsel om Borgfredens Sprængning, da er der al Grund til at tro, at man for Alvor var skredet til at omkalfaltre Valgloven uden Kvindernes Medvirkning. Ganske vist kan vi ingen varme Følelser nære for denne i Bund og Grund konservative Valglov, som saa iøjnefaldende værner om de bestaaende politiske Institutioner og med nidkær Gammelmandsfrygt stabler Hindringer op for alle Forsøg paa Nydannelser, men da vi nærer en begrundet Tvivl om, at de Ændringer, de forskellige Partier kunde ønske indførte, vil gaa i den Retning, vi ønsker, slutter vi os ganske til det ærede Medlem fra Assens og siger med ham: „Vil i la’ Barnet i Fred, til det første Rigsdags valg er ovre!”