« Tilbage til søgeresultaterne
Ny Organisation
Der synes nu at blive Fart i Organisationsarbejdet indenfor de kvindelige Fag. Det kvindelige Hotel- og Restaurations Personale har nu dannet sin Fagforening og udsendt første Nummer af sit eget Blad.
»Standens Niveau skal hæves og æres. Og saa: Lykke og Held følge os!« Saaledes Slutter Bladets Redaktør, Organisationens Formand, Anna Andreasen, sin indledende Artikel, og vi kan kun istemme dette Ønske, overbeviste som vi er og altid har været om, at Vejen til at hæve sin Stand og sit Fag gaar igennem ubrydelig Sammenslutning.