« Tilbage til søgeresultaterne
Vor første kvindelige Guldsmed
I et smukt og hyggeligt Lokale paa Østergade 44, 1. Sal, har Caroline Amalie von Rosen etableret sig med sit Guldsmedeværksted og dertil knyttet en »Kunstsalon«, et Udsalgssted for andre Arter af Kunstsager.
I det ene Hjørne af Rummet foran et af de store Vinduer er Arbejdsbordet anbragt, og en Del af Værktøjet sat op paa Væggen. - Solen falder ind gennem Ruden og giver hele Rummet et hyggeligt Skær - man tænker paa de gamle Værksteder, hvor Kunstneren, Haandværkeren og Sælgeren var ét. Væggene og Midten af Stuen er optaget af Borde og Montre med Antikviteter, Krystaller, gamle Porcelainskopper og Sølvsager - baade nyt og gammelt. Men i Skufferne gemmes nydelige Smykker, særlig udarbejdet i Sølv, udført af Guldsmeden selv. Der er Naale og Broscher, formet af tyk Sølvtraad, der danner en fast, men dog let Ramme om Stene af forskellig Art og Farve; særlig interessant er nogle Forsøg, Frk. Rosen har gjort med Indfatning af danske farverige Sten, som vore hjemlige Vande har slebet glatte, for derefter at kaste dem op paa Strandbredden, til Brug for en opfindsom Hjærne. Om dem fortæller Guldsmeden, at der har været god Afsætning, saa hun har kun nogle faa at vise frem. Smukke Skospænder til Børn, hvor Motivet er et lille Dyr, f. Eks. en Kanin, og m.a. er der at se.
Vi kan kun ønske den nye Guldsmed al god Fremgang med Foretagendet - og haabe at vore Læsere
maa føle Lyst til at støtte denne Foregangskvinde paa Guldsmederiet.
Skønt Kvinderne paa saa mange Omraader er naaet ganske godt frem til Ligestilling i Erhvervslivet med Mændene, har det dog endnu sine Vanskelighed med Optagelse paa Værkstederne, ihvorvel der ogsaa her er vist dem Imødekommen i enkelte Fag, saasom Snedkernes.
Det naturligste vilde være, at de unge Kvinder, ligesom de unge Mænd, gik paa Værksted om Dagen og paa teknisk Skole eller en anden Tegneskole om Aftenen, naar de vilde uddannes til Kunsthaandværkere. Men det maa jo have sin Grund, at man stadig vedligeholder særlige Skoler for kvinder, der skal forene Værksted og Tegneskole, og Grunden maa efter min Opfattelse, og Er-
faring særlig søges i Værkstedernes Uvilje mod at tage kvindelige Lærlinge. En Modvilje, som rimeligvis er opstaaet dels af Fordom og dels af den praktiske Erfaring, at de unge Kvinder er tilbøjelige til kun med halv Kraft at kaste sig ud i Erhvervslivet, da det som oftest ikke staar for dem som det Sted, hvor de skal søge deres egentlige Livsgerning.
Men denne Fordom og denne Uvilje har Frk. Rosen sejrrigt bekæmpet i de 4 Aar, hvor hun i Lighed med de unge Mænd har faaet sin Uddannelse paa et rigtigt Guldsmedeværksted - efter først i Modsætning til den almindelige Fremgangsmaade at have modtaget Undervisning i Tegning og Maling i 4 Aar af to Kunstnere.
I flere Aar har hun - et andet Sted i Byen - haft Værksted og Forretning, som er gaaet saa godt, at hun nu har følt sig i Stand til at turde forsøge en Udvidelse af denne. Tidspunktet maa vistnok siges at være heldig valgt; der er Penge mellem Folk, og Interessen for kunstnerisk forarbejdede Smykker har i de sidste Aar været i stadig Stigen herhjemme.
