« Tilbage til søgeresultaterne
En Kvinde som Medlem af Boligkommissionen
Som man vil mindes, indgik D. K. den 24. Oktober dette Aar med et Andragende til Indenrigsministeriet om, at en eller flere Kvinder maatte blive valgt som Medlemmer af Kommissionen til Overvejelse af Boligforholdene.
Umiddelbart før sidste Nummer gik i Trykken, altsaa for sent til, at vi kunde give en Meddelelse herom, blev Medlem af Borgerrepræsentationen Læge Alvilda Harbou-Hoff udnævnt af Indenrigsministeren som Medlem af Boligkommissionen.
Der er for D. K. kun Grund til at glæde sig over, at Regeringen har imødekommet vort Andragende og valgt en saa fremragende Personlighed som Medlem af Kommissionen, ihvorvel vi vilde have fundet det naturligt, om man ikke havde været saa karrig med Udnævnelser af kvindelige Medlemmer. Eet Medlem var jo det mindste vi bad om, og altsaa ogsaa det, vi fik.