« Tilbage til søgeresultaterne
Førstelærerembedet i Pillemark
Vi bragte i forrige Nummer af »Kv. og Sf.« en Omtale af den Kvinde, der i Henhold til Lov af 1916 om Kvinders Adgang til at søge Ene- og Førstelærerembeder har faaet Ansættelse som Førstelærer ved Skolen i Pillemark paa Samsø. Denne Ansættelse synes at være falden flere af hendes mandlige Kolleger for Brystet, idet Bladet »Folkeskolen« baade i Numrene 44 og 45 indeholder Protester fra Læreres Side. Da det her drejer sig om et Spørgsmaal, som i Øjeblikket træder stærkt i Forgrunden indenfor Kvindebevægelsen, gengiver vi i det følgende Uddrag af de to mandlige Læreres Indvendinger, samt en kvindelig Lærers Svar paa det første Indlæg.
»Hvis Kvinden af egenkærlige Hensyn vælger Cølibat for at undgaa alt det opslidende Arbejde m. m., som en Moder maa bære, finder jeg slet intet berettiget i, at hun skal have Lov at forhindre en gift Lærer i at opnaa en Indtægtsforøgelse og derved holde en gift kvinde nede i økonomisk Tryk og Fattigdom. Er hendes Eneboertilværelse paatvunget mod hendes naturlige Ønske, kan jeg beklage hende, fordi hun er gaaet Glip af den Glæde, Penge ikke kan Skabe, men lige saa lidt kan jeg af den Grund indse, at hun skal kunne fortrænge Familieforsørgeren. Arbejdet, Stillingen, Æren, Ansvaret ved at være den ledende Kraft i Skolen, bevares! det misunder jeg ingen Kvinde, og en Løn, der bedre svarer til Arbejdets Værd, heller ikke - men - det synes mig naturligt, rimeligt og retfærdigt, at vi alle, Mænd og Kvinder, som er eller venter at blive lyksaliggjort med et Hjem, vi protesterer mod Tilfældet Pilemark, og vi kræver, at før sligt maa gentages, skal Landets Embeder klassificeres i Lighed med Præsteembederne, og hver Gang et Embede besættes med en ugift Lærer eller Lærerinde, skal vedkommende afstaa en vis aarlig Sum, som gennem Skolefonden udlignes til de Smaa Første- og Enelærerembeder, hvor Familien sidder i trykkende Kaar.”
N. A. Bo.
I Folkeskolen«s Nr. 44 staar en Artikel om Kvinder som Førstelærere og de økonomiske Konsekvenser.
Ved Gennemlæsningen af denne, og ved at tænke over Indholdet føler jeg mig opfordret til at fremføre nogle Bemærkninger desangaaende. Vi eksaminerede Lærerinder paa Landet har indtil den allersidste Tid maattet nøjes med den beskedne Stilling som Andenlærer eller, som det egentlig kaldes, Andenlærerinder; altsaa vi staar i et vist Afhængighedsforhold til Førstelæreren, selv om det mange Steder ikke mærkes synderligt i de daglige Forhold, naar denne er velvillig.
Kan man nu egenlig sige, at det virker ansporende i ens Gerning aldrig at kunne naa videre, aldrig naa den ledende Stilling, helt fraset den bedre Løn. Fra Byens Embeder er man saa godt som udelukket; det er kun undtagelsesvis, at det lykkes en enkelt at faa fast Ansættelse der. Næsten altid foretrækkes enten Timelærerne eller Vikarerne ved samme Skole, hvad iøvrigt ikke er saa underligt. Under saadanne Forhold glæder jeg mig over Frk. Hvids Ansættelse som Førstelærer i Pilemark.
Angaaende Udtalelsen om at gifte Lærere burde have et vist Tillæg for hvert Barn, synes jeg, at det kunde være rimeligt, da det, som Lærer Sleth Hansen anfører, er en Samfundssag, at Hjemmene, hvor Børnene opvokser, er nogenlunde velstillede; men det kommer ikke Skolens Gerning direkte ved. Nej, lad alle Embeder staa aabne baade for Lærere og Lærerinder, saa vil bedst Evner og Anlæg komme til Udfoldelse for begge Parter.
Vil det være saa forfærdeligt, om en Lærer som ung kommer til at undervise ved en Skole, hvor der er en kvindelig Førstelærer, jeg kan ikke se noget galt heri. Har Kvinderne faaet Valgret og Valgbarhed i politisk Henseende her i Landet, maa hendes Ligeberettigelse i andre Forhold ogsaa komme. - Samme Arbejde, samme Løn er ganske naturligt.
For mig staar det egentlig saadan, at Andenlærer- og Andenlærerindepladser i. Almindelighed kun burde være Gennemgangsled til Førstelærerembeder, noget i Lighed med Timelærerpladserne i Byen til fast ansatte Lærer- og Lærerindeembeder.«
Søften, Hinnerup.
Johanne Winge,
Lærerinde.
