« Tilbage til søgeresultaterne

Birgittadagen

« Se emneord

Svenske Kvinder har endnu et stort Arbejde at udrette i Agita­tionen for at opnaa den politiske Myndighed, og de har i denne Anledning føjet et nyt Led ind i de­res i Forvejen ypperlige Organisationsform. »Landsföreningen för kvinnans politiska rösträtt« har antaget Birgittadagen

d. 7. Okto­ber som sin specielle »Dag«.

Denne Dag fejredes for første Gang i Aar og med en overvæl­dende Tilslutning fra hele Landet,

Om den »helliga Birgitta« talte Ellen Key i selveste »Vadstena Klostret«. Selma Lagerløf, Anna Whitlock og mange flere af Sveri­ges dygtige Talere deltog i denne Demonstration, hvor Mindet om den største Kvinde i Sveriges For­tid paa Hundreder af Møder i en og samme Time droges frem over hele Landet, og hvor Nutidens dygtige svenske Kvinder stillede deres Krav om Medindflydelse paa Landets Anliggender, et Krav som til hele den organiserede Kvindebevægelses Forundring ik­ke for længe siden er bleven op­fyldt.

Om den helliga Birgitta skriver den kendte Valgretskvinde, Ann Margret Holmgren til os:

 

I disse tunge Tider føler vel al­le tænkende Kvinder mere end nogensinde Trang til at holde sammen med Kvinder i andre Lande. Vi haaber maaske ogsaa alle paa, at den grusomme Krig skal fremtvinge en Kvindernes Renæssance, som i alt Fald for vort Vedkommende i Sverrig vil­de være ønskelig.

Vi maa slutte os sammen!

»Landsföreningen för kvinnans politiska rösträtt« har da ogsaa besluttet, at dens over 200 Valgretsforeninger i Landet hvert Aar skal fejre en »Kvinnornas dag« d. 7. Oktober.

Den Dag – Birgittadagen - blev valgt i Erindring om vor første og største Kvindesagskvinde »Helliga Birgitta«. Hendes Liv lyser i Historien som en flam­mende Fakkel endnu i Dag mere end seks Hundrede Aar efter at hun i 7 Aars Alderen begyndte at faa de Aabenbaringer, som senere gav hende Verdensry.

Selv om disse extatiske og pro­fetiske Anfald ikke havde gjort hende saa mægtig og saa fremtrædende, som de gjorde, baade i Sverige og mange andre Lande, saa var der alligevel saa meget at se op til og beundre hos denne Kvinde, og man fængsles mere og mere af hende, jo mere man læser den rige Litteratur, der findes om hende.

Det er næsten ufatteligt, at hun, som giftede sig i 13-14 Aars Al­deren med den attenaarige Ulf Gudmarsson til Ulfåsa og fik otte Børn, at hun kunde styre sit Hus, som hun gjorde i Strenghed og Fromhed, og dog faa Tid til at drive Studier.

Snart voksede hendes Evner og hendes Magt over Menneskers Sind. I sine Aabenbaringer fik hun Befaling om, hvad hun skulde sige og gøre, og hun revsede med dristigt Mod baade Konger og Paver og andre høje Herren. Ingen synes at have vovet Opposition.

Hun kæmpede for Fred og for rene Sæder og havde bestandig en meget stor Virksomhed for fat­tige og syge, først hjemme og si­den i Rom de 25 sidste Aar af sit Liv.

Som bekendt stiftede hun Bir­gittinerordenen, og et Kloster for Nonner og Munke i Vadstena. Hun vilde, at ogsaa Kvinderne skulde faa Kundskaber for at sprede disse til Folkets brede Lag.

I dette Kloster forvaredes hendes haandskrevne Aabenbaringer, »Revelationes« i det værdifulde Bibliotek, som blev en kulturel Kilde i Norden.

Det var hende, som foraarsagede, at Bibelen blev oversat til svensk, og at Præsterne begyndte at prædike paa svensk istedetfor paa Latin.

Hendes Aabenbaringer var en af de første svenske Bøger, som blev trykt.                             

Hun er bleven kaldt »den fruktade och stränga, den ljuvliga och fromma«. Meget har vi at læ­re af hende og glæder os derfor over, at hendes Minde i Aarenes Løb skal fejres.

Ann Margret Holmgren,

f. Tersmedan.

 

For danske Kvinder har den hellige Birgitta særlig Interesse gennem den Forbindelse hun stod i til vor store Dronning Mar­grethe, der som bekendt opdroges af hendes Datter, Fru Mærete.

Denne svenske Kvinders »Dag« turde være et Eksempel til Efter­følgelse for danske Kvinder, naar de nu forhaabentlig om kort Tid skal tage fat paa Arbejdet med at rejse en Statue af Dronning Margrethe til Minde om Valgretten. Maatte ogsaa vi snart faa vor »Margrethe-Dag«.

Hvorlænge skal Krigen faa Lov til at lægge sin lammende Haand paa dette Arbejde?