« Tilbage til søgeresultaterne
En Husmoderforening
Efter at Kvinderne nu, i det mindste paa Papiret, er blevne ligeberettigede med Mændene til at forvalte Statshusholdningen, begynder Opmærksomheden at fæste sig ved, hvorledes de har forvaltet den Gerning, som særlig hidtil har været dem betroet: Forvaltningen af de Værdier, som forbruges indenfor Hjemmet og Familien. Enhver, som er fortrolig med Kvindebevægelsen i Danmark, vil vide, at Kvinder indenfor denne og da navnlig en bestemt fremragende Kraft allerede gennem mange Aar har haft Opmærksomheden henvendt paa dette Spørgsmaal, men forgæves har søgt at paakalde Regeringsmyndighedernes Opmærksomhed for, at Staten havde en Interesse i og Forpligtelse til fra Grunden at reformere det Grundlag, hvorpaa Husgerningen hidtil har hvilet. En ny Sandhed bruger i Almindelighed 30 Aar for at trænge igennem, saaledes ogsaa Sandheden om Husgerningens statsøkonomiske Betydning. Nu har vi først set Partiet Venstre gøre Husmoderens Dygtiggørelse til et af sine Programpunkter, og sidst har Kontorchef, Docent Warming i et lille Skrift (En Husmoderforening. Særtryk af Gads Danske Magasin. Oktr.-Novbr. 1916. 70 Sider) paavist Nødvendigheden af, at Husmødrene bliver sig deres nationaløkonomiske Ansvar bevidst, og raadet dem til at danne en Husmoderforening med det Formaal at skaffe sig den bedste Vejledning paa Ernæringsomraadet, paa det teknologiske og det merkantile Omraade.
Vejledningen tænkes ydet dem gennem Konsulenter, en Husholdningskonsulent, med fyldig, praktisk og teknisk Husholdningsuddannelse, og Specialkonsulenter, teknologiske, merkantile
o. s. v. Foreningen skulde have sit eget Kontor, hvor Henvendelser angaaende Husholdningsspørgsmaal kunde ske, sit Medlemsblad med »Brevkasse« og Oplysninger om det nyeste paa Husholdingsomraadet. En saadan Forening maatte dog hverken optræde i Egenskab af Forbrugerforening eller Arbejdsgiverforening. - Næst efter Landmændene - oplyser Docent Warming - er Husmødrene af Befolkningsgrupper med ensartet Livsgerning den Gruppe, som disponerer over det største Beløb om Aaret. Han anslaar Beløbet til 800 Mill. Kr. Kan der anvises en Vej til at spare blot l pCt. af dette Beløb, betyder det 8 Millioner sparet om Aaret for Landet. Spørgsmaalet om Husmødrenes Dygtiggørelse er derfor af nationaløkonomisk Betydning. Ligesom Landvæsenet har taget Videnskaben til Hjælp, bør Husvæsenet ogsaa gøre det. Vi skal ikke udtale os om Udsigterne til at faa en saadan Husmoderforening for hele Landet oprettet. De vil afhænge af, om Husmødrene i vide Kredse er tilstrækkelig vaagne og interesserede til at kunne organisere sig om at give deres Stand og Fag den Højnelse i Offentlighedens Bevidsthed, som er nødvendig, hvis de skal kunne hævde deres borgerlige Sidestilling med Mændene. Men selv om Spørgsmaalet ikke lader sig løse paa én Gang straks i det store Omfang, Forfatteren af dette Skrift har tænkt sig, men maa løses efterhaanden i flere Tempoer, er der ingen Tvivl om, at han har Ret i de Mangler, han har paapeget ved den nuværende Husholdningskundskab og ogsaa i, at Kvinderne maa tage dette Spørgsmaal for Alvor op og paakræve Statens Støtte til at reformere hele det Grundlag, hvorpaa deres Uddannelse hviler, og, tage Landmændenes Uddannelse til Forbillede.
