« Tilbage til søgeresultaterne

Mere kvindeligt Politi

Af: Esther Carstensen

« Se emneord

Til Københavns Kommunalbe­styrelse.

I Anledning af, at Tiden for den midlertidige Ansættelse af og Kvinder i Københavns Politis Tjeneste udløber d. 1ste April 1917, tillader Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds sig at anmode den højtærede Kommunalbestyrelse om at søge, foruden de to allerede midlertidig ansatte et forøget Antal Kvinder fast ansat­te i Politiets Tjeneste med sam­me Lønning som Mændene.

 

Det er vor Overbevisning, at der indenfor Politiets Arbejdsomraade er en Del Opgaver, hvortil der egentlig kun burde anven­des Kvinder, og et endnu større Antal, til hvis Løsning Kvinder er bedst egnede.

Vi skal saaledes navnlig frem­hæve Sædelighedspolitiets Omraade og herunder Ledsagelse af Kvinderne til Hospitaler, Under­søgelse og Lægebehandling, lige­som Tilsyn med de Kvinder, der har faaet Politiets Tilhold. Lige­ledes forekommer det os, at et­hvert Forsøg paa at forebygge og genoprette overfor Kvinder under Sædelighedspolitiet vil have størst Mulighed for at lykkes, naar det udføres af en kvindelig Embedsmand. Det er derfor ogsaa navnlig i Sædelighedspolitiets Afdeling, at vi anser det for øn­skeligt, at der ansættes flere Kvinder.

Men ogsaa paa andre Omraader maa den kvindelige Medvir­ken synes stærkt paakrævet. Saa­ledes ved Afhøring i Sager angaaende Sædelighedsforbrydelser mod Kvinder og Børn, ved Sager vedrørende Værgeraadsbørn og Plejebørn, navnlig ved Ledsagelse af disse paa længere Rejser, og endelig ved Afhøring i Paternitetssager.

Vi tillader os at anmode, om at der rettes Forespørgsel om Ønskeligheden af Kvinders Ansæt­telse i Politiets Tjeneste til Overværgeraadet, Ledelsen af de kommunale Hospitaler og Hospitalsafdelinger for Kønssygdomme og de Læger, der paa Politiets Foran­staltning foretager Undersøgelse af unge Piger, da Udtalelser her­fra, efter hvad vi har bragt i Erfaring, vil være til Støtte for vort Andragende.

P. S. V.

Esther Carstensen,

Formand.

 

Ovenstaaende Andragende er ogsaa indsendt til Politidirektøren i København.