« Tilbage til søgeresultaterne
Poul Andræ: Geheimeraadinde Andræs politiske Dagbøger,
udgivne med Bidrag til Belysning af de i Dagbøgerne nævnte Personer og Begivenheder. 2. Bind. Fra Marts 1856 til Maj 1867.
G. B. N. F. København.
Første Bind af disse Dagsbogsoptegnelser fra Maj 1855 til Marts 1856 udkom 1914, og fortsættes nu i et andet Bind, som særlig omhandler de 7 Maaneder, hvor Andræ meget mod sin Villie havde overtaget Konseilspræsidiet. Det maa i høj Grad anbefales Kvinder at læse denne Bog, som ikke alene i korte Træk tegner os en Række af hin Tids politiske Fysiognomier, men samtidig giver os et levende Indtryk af den Hustru, som, til Trods for alle de Pligter, hendes Husførelse baade indadtil og udadtil paalagde hende, fandt Tid til at gøre disse Optegnelser, som er blevne en uvurderlig Kilde for Studiet af de indre politiske Forhold herhjemme, som kom til at danne et Slags Forspil for Tragedien i 1864.
Hørup skrev i 1894 om Fru Andræs Optegnelser; »Mangen Ægtemand vilde det vist løbe koldt ned af Ryggen ved Tanken om, at hans Hustru havde en Notebog under Forklædet, og det er ikke usandsynligt, at den samme Forestilling vilde lægge et vist Tryk paa Vennernes alt for utvungne Selskabelighed. Det er derfor overmaade klogt af Fru Andræ, at hun har holdt sine Notitser for sig selv.«
Det er som oftest ved Eftermiddagskaffen i det Andræske Hus, at Andræ og hans politiske Venner mødes og debatterer den politiske Situation, der særlig præges af den ejendommelige Særstilling, Scheele indtager i Ministeriet, paa Grund af sit fortrolige Forhold til Grevinde Danner og Frederik d. 7de, et Forhold, som i det offentlige Omdømme forskaffer ham Titlen »Husminister«. Men er Andræ ikke hjemme til Kaffetid, eller kommer en Politiker paa Besøg udenfor denne Tid, er Fru Andræ Kvinde for at tage en politisk Diskussion op, ligesom hun heller ikke ved Sammenkomsterne indskrænker sig til den opmærksomme Tilhørers Rolle. -
Man erfarer ogsaa af disse Optegnelser, at Fru Andræ er en hyppig Gæst i Rigsraadet, hvor hun undertiden tager sine smaa Sønner med. Hun er ikke bange for at kritisere sin Mand, naar han ikke tilfredsstiller hende. »Andræ talte mindre godt end sædvanlig«, skriver hun saaledes et Sted. Monrad kalder hun: »en stor Dramatiker«. Monrad ligesom Tscherning nyder forøvrig megen ringe Anseelse i den Andræske Kreds, herom vidner følgende Udtalelse af Andræ, som hans Hustru ogsaa har optegnet: »De to Mænd, som har gjort den konstitutionelle Udvikling i Danmark størst Skade, er Monrad og Tscherning.«
At Fru Andræ imidlertid ved Siden af at have været sin Mands fortrolige i hans politiske Virksomhed, og selv en skarp Iagttager af sin Tids politiske Personligheder og Foreteelser, ogsaa har været en dygtig Husholder og en kærlig Moder, fremgaar af mange Smaabemærkninger i Dagbogen ind imellem de politiske Optegnelser. Et Sted staar saaledes: »Poul Børneselskab; hvori han ganske ene fungerede som en opmærksom lille Vært« Og et andet Sted: »Idag Børnene ude hos Tante Fanny for at være behjælpelige med Syltning og Knickebagning. - De bar en lille Kurv med Solbær med hjem til mig, meget stolte over ikke at have rørt ét paa Vejen.«
Fru Andræs Billede, saaledes som det tegner sig for os gennem hendes Dagbøger, viser os en Kvinde, som forenede i sig de samme betydelige Egenskaber, som Fremtiden vil kræve af den valgberettigede Hustru og Moder, derfor bør denne Bog og dens Forgænger læses med Opmærksomhed af Nutidens kvindelige politiske Borgere.
