« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Deltagelse i Afstemningen om de vestindiske Øer
De sidste 14 Dages store Begivenhed har været Kvindernes første Deltagelse i en politisk Afstemning: Salget af de vestindiske Øer. Hvorledes Kvindernes Flertal i denne Sag har stemt, kan vi ikke faa at vide, eftersom Afstemningen jo er hemmelig, men en Statistik over, i hvor stort antal Kvinderne paa hvert Sted har stemt, vilde dog tillade os at drage visse Slutninger herom ud fra forholdet mellem Salgsvenner og Salgsmodstandere paa det enkelte Sted, sammenholdt med Forholdet mellem Antallet af Mandsstemmer og af Kvindestemmer.
Imidlertid forlyder det, at der i dette Tilfælde ikke vil blive foretaget noget statistisk Opgør med Hensyn til Kvinders Deltagelse i Afstemningen. Som Grund angives, at man ikke vil bebyrde Kommunerne med dette Arbejde. Det forbauser os sandt at sige. Begge de Gange, Kvinderne har stemt ved kommunale Valg har der foreligget en saadan Statistik for Offentligheden, og den har haft stor Betydning ikke mindst i Agitationen for Kvindernes politiske Valgret. Ganske vist er denne Kamp nu til Ende, men endnu er Kvindernes Valgret ikke traadt i Kraft i sin grundlovmæssige Udstrækning, Afstemningen om Øsalget har kun været en lille Mundsmag derpaa, men hvis det ad statistisk Vej kan bevises, at Kvinderne i stort Antal har stemt, saa vil denne Kendsgerning belære vore Lovgivere om, at Kvinderne et vaagne og rede til at bruge deres Valgret, saa snart de faar Lov, og man vil maaske føle Betænkelighed ved vedblivende at forhale det Øjeblik, der skal indsætte Kvinderne i alle deres borgerlige Rettigheder.
Med al Respekt for Kommunernes Arbejde mener vi derfor, at Kvinderne bør kræve en statistisk Opgørelse over deres første Deltagelse i en politisk Afstemning, og navnlig maa de Kvinder kræve det, som straks da Offentligheden fik Besked om Salgskonventionen, forlangte, at Kvindernes Røst her maatte blive hørt.
Desværre har det jo vist sig, at Kvinderne i Mængdevis ikke har kunnet komme til at afgive deres Stemme, fordi de ikke var opførte paa listerne. Selvfølgelig burde de selv have set efter, da Listerne i sidste Foraar var fremlagte for Offentligheden, men den Omstændighed, at Grundlovens Ikrafttræden og dermed ogsaa Kvindernes Valgret pludselig blev udskudt, virkede naturligvis kølnende paa deres Iver efter at undersøge Listerne; ingen udenfor de indviedes Kreds anede jo engang, at der var Planer oppe om at sælge de vestindiske Øer midt under Verdenskrigen, og at der derfor var en Afstemning i Udsigt.
Det vilde sikkert være klogt, om i Fremtiden alle de kvindelige Organisationer som har Interesse af, at Kvinderne bruger deres Stemmeret, paatog sig at undersøge, om deres stemmeberettigede Medlemmers Navne fandtes paa Listerne. Dansk Kvindesamfund f. Eks. burde rundt om i sine Kredse paatage sig dette Eftersyn, hver Gang de kommunale eller politiske Valglister var fremlagte, og hvis der manglede nogle af dets Medlemmers Navne, gøre rette Vedkommende opmærksomme derpaa. Det vilde sikkert ikke være noget uoverkommeligt Arbejde, og det vilde paa en smuk Maade vidne om den behørige Interesse.
