« Tilbage til søgeresultaterne

Indgivne Andragender

Af: Astrid Stampe Feddersen, Esther Carstensen

« Se emneord

Kvinderne og Husmandsloven.

Nedenstaaende Andragende er den 9. Jan. 1917 indsendt til Land­brugsministeren og til det af Fol­ketinget nedsatte Udvalg angaaende Forslag til Lov om Oprettelse af Husmandsbrug.

 

Dansk  Kvindesamfund  tillader sig herved at andrage den højt ærede Minister om, at Ordet „ugift" i Forslag til Lov om Oprettelse af Husmandsbrug, Paragraf 2, maa udgaa, saaledes at ogsaa gifte Kvinder kan komme i Betragtning i Henhold til denne Lov.

Dansk Kvindesamfund føler sig i fuldeste Overensstemmelse med det Synspunkt, ud fra hvilket den­ne Lov er givet: at den særlig skal komme dem til Gode, der ønsker at stifte Hjem og Familie, og vort Andragende gaar derfor heller ikke ud paa at rokke ved dette Princip, men vi er af den Overbevisning, at Loven som dens Paragraf 2 nu er affattet, i mange Tilfælde vil kunne virke hindrende for at netop Per­soner, der har Hjem at opretholde og Børn at forsørge, vil kunne kom­me i Betragtning.

Vi tænker her paa Hustruer, som skønt deres Mænd ikke kan siges at være kvalificerede, dog meget godt selv kan være i Stand til at drive Husmandsbrug. - Som Eksempel herpaa kan nævnes Sø-mandshustruer, hvis Mænd ofte er paa Langfart og ikke bidrager til den hjemmeværende Families Un­derhold. Rundt om i vore Kystbyer findes sikkert mange saadanne Hu­struer.

Ogsaa fraseparerede Hustruer, hvis Mænd af en eller anden Grund har forladt dem, uden at de er lov­formelig skilte, vil ovennævnte Ind­skrænkning udelukke fra at ernære sig selv og maaske en Børneflok ved et sundt Arbejde, ved hvilket de tillige kan danne Hjem for sig og deres Børn.

Idet vi henviser til vor Udtalelse om, at vi føler os i nøje Overens­stemmelse med Lovens Princip og ikke ønsker, at den under nogen Form skal kunne misbruges, tilla­der vi os at foreslaa, at man, saafremt Ordet „ugift" slettes, da til Paragraf 2 tilføjer, at „kun en af de samtidig i en Husstand levende Personer kan erholde Husmands­brug paa de i denne Lov indeholdte Vilkaar."

En saadan eller en lignende Be­stemmelse vil efter vor Opfattelse udelukke enhver Art af Misbrug.

Vi beder den højtærede Minister tage vort Andragende under velvil­lig Overvejelse.

I Ærbødighed

Paa Dansk Kvindesamfunds Vegne

A. Stampe-Feddersen.

Formand i Fællesstyrelsen.

 

Plejehjem for spæde Børn.

Paa Foranledning af det af D. K.s Fællesstyrelse nedsatte Børne­udvalg, har D. K.s Københavns-Kreds indsendt nedenstaaende An­dragende angaaende:

Til Kommunalbestyrelsen.

Dansk Kvindesamfunds Køben­havns Kreds tillader sig herved at anmode den højtærede Kommunal­bestyrelse om at oprette kommu­nale Plejehjem for spæde Børn, hvis Kaar er saaledes, at de ikke kan eller ikke bør være under For­ældrenes Varetægt.

Som det sikkert vil være den ærede Kommunalbestyrelse be­kendt, hersker der her i Byen en stor Trang til gode Plejehjem navnlig til spæde Børn. Stadslægens Beretning fremviser en stærk Stigning i Plejebørnenes Antal, medens de særlige Forhold som Dyrtid, den stærke Efterspørgsel efter Ar­bejdskraft o. s. v. gør det stadig mindre fristende for Hjemmene at tage Børn i Pleje. Det er derfor og­saa den almindelige Klage indenfor de Institutioner, der har at gøre med Anbringelsen af Plejebørn, at det er næsten umuligt at skaffe nye Plejehjem samtidig med, at der maa slaas af paa Fordringerne til de allerede bestaaende. At Mødre, der er bosatte her i Byen ikke øn­sker at anbringe deres Børn i Pleje paa Landet, hvorved de afskæres fra at have Tilsyn og Samkvem med dem er jo ikke blot forstaaeligt, men ogsaa et Forhold, som bør støttes saavel af Hensynet til Moderen som til Barnet. Vi maa derfor anse Plejehjem for spæde Børn, oprettede og administrerede af Kommunen, ikke blot som et socialt Fremskridt af stor Værdi, men som et nødvendigt Led i Sam­fundets Børneforsorg.

P. S. V.

Esther Carstensen

Formand for D. K.s Københavns Kreds.