« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Statsseminarier for Kvinder.
Kultusministeren:
Det er dog, som sagt, naturligt, at man gerne vil have et saadant Seminarium for Kvinder oprettet, og der har da ogsaa fra forskellige Sider her i Salen - jeg tror af det ærede Medlem fra Ribe (Brorsen) og det ærede Medlem fra Assens (Klaus Bertsen) - været talt om at tage Ribe Seminarium og gøre det til Statsseminarium for Kvinder. Ribe Seminarium har nemlig Bygningerne og hvad der ellers hører til, og det ligger udmærket. Det har endvidere i de senere Aar haft megen ringe Tilgang, saa at man paa denne Maade vilde komme dette Seminarium til Hjælp. Vi har maaske nok for Øjeblikket lidt vel mange Privatseminarier.
Vi har 4 Statsseminarier, men 16 Privatseminarier, hvilket jo nok er vel rigeligt under den Nedgang i Elevtilgangen, vi har nu, og som maaske vil fortsættes endnu nogen Tid, da vi ikke har Brug for saa mange Seminarister. Det har jo imidlertid sin Vanskelighed at komme af med et Seminarium, naar det først er blevet oprettet, og der kunde altsaa være god Mening i at tage Ribe Seminarium. Der er imidlertid ogsaa et andet Seminarium, et herinde i København, som for Tiden er kommet i Vanskeligheder, ikke paa Grund af, at det ikke har god Tilgang - tværtimod det har udmærket Tilgang og er et af vore rigtig gode Seminarier -, men det har faaet sin Lejlighed opsagt og staar uden Husrum, og det vil, da det viser sig ganske umuligt under de nuværende Forhold at faa andet Husrum til Leje, være nødt til at bygge selv, hvis det skal fortsætte, og det kan det ikke uden at henvende sig til Staten om et meget betydeligt Byggelaan, hvilket jo faktisk vil sige det samme som, at Staten betaler Bygningen, væsentligst da. Det ligger da uhyre nær af sige: hvis man nu lod dette Seminarium gaa over til at blive Statsseminarium, saa slap Statskassen med foreløbig at købe eet, men dersom den gør Ribe Seminarium til Statsseminarium, risikerer den baade at skulle købe dette og bygge en ny Bygning for det omtalte Privatseminarium i København, for saa vidt man da ikke vil stille sig paa det Standpunkt at lade de Folk sejle deres egen Sø, hvad man vel næppe kan. Disse Spørgsmaal er for Øjeblikket under Overvejelse i Ministeriet, og jeg kan ikke udtale mig bestemt om, hvad Resultatet heraf vil blive. Jeg skulde antage, at hvis der var Stemning derfor i Rigsdagen, vilde der ikke være noget i Vejen for under de nuværende Forhold at faa 2 nye Statsseminarier. Dog tror jeg ikke, man kan gennemføre det paa een Gang; man maatte rimeligvis gøre det i Løbet af 2, 3, 4 Finansaar.
Børneforsorg.
Kultusministeren:
Af det ærede Medlem fra Vejle (Jacobsen) blev der omtalt en Bevilling paa 8000 Kr. til et Spædbørnshjem under Plejehjemsforeningerne, som han savnede i Finanslovforslaget. Med denne Sag er det gaaet saaledes, at da Andragendet kom ind til Ministeriet, fik man Indtrykket af, at det drejede sig mere om et Hjem som henhørte under Optagelseshjemmene. Disse Optagelseshjem sorterer for Øjeblikket under Justitsministeriet, men bør overgaa til Undervisningsministeriet og vil vistnok ogsaa komme dér, da Undervisningsministeriet nu har baade Børnehjem og Opdragelsesanstalter, og da Optagelseshjemmene ligger midt imellem disse to Institutioner. Andragendet tænkte man derfor at sende til Justitsministeriet, men efter en Forhandling med Overinspektionen fik man fuld Klarhed over, hvad det drejede sig om, det fremgik ikke nøje af Andragendet. Det drejer sig om saadanne Spædbørnshjem, som vi i Forvejen paa Undervisningsministeriets Budget har Bevilling til, og disse 8000 Kr. vil derfor blive foreslaaet som et Ændringsforslag til anden Behandling.
Saa udtalte samme ærede Medlem sig om en Forhøjelse, der er sket til de saakaldte Byselskaber under Plejehjemsforeningerne, og det var en højst mærkelig Udtalelse. Der er til Undervisningsmi-nisteriet i Aar indkommet et Andragende om, at den Bevilling paa 9000 Kr., som vi havde til disse Anstalter - disse Byselskaber har Vuggestuer, Asyler o. lign. -, maatte blive forhøjet til 11,000 Kr. Dette Andragende fra Bestyrelsen er velbegrundet, og Ministeriet optog straks de 11,000 Kr. Nu kommer det ærede Medlem her og stiller Forslag om, at dette Beløb maa blive sat op til 13,000 Kr. Jeg ved ikke, om det ærede Medlem betragter sig som en Slags Overbestyrelse, men det synes mig at have været rigtigere, om det ærede Medlem, naar han mente, at det af Bestyrelsen foreslaaede Beløb var for ringe, havde henvendt sig til Bestyrelsen og havde prøvet at faa Bestyrelsen til at foreslaa et højere Beløb. Det ærede Medlem har ikke alene denne Gang, men ogsaa ved de forrige Finanslovbehandlinger stadig talt om denne Sag, og der har af Ministeriet altid været vist Velvillie, man har altid foreslaaet det, som ønskedes, men de andre Gange har det været paa samme Maade, at det ikke var Bestyrelsen, der bragte Sagen frem, men det var det ærede Medlem, der kom med den. Jeg skal henstille til det ærede Medlem, at han, naar han ønsker større Bevillinger til dette Formaal, forhandler med Bestyrelsen og faar Bestyrelsen til at indgive Andragende derom i Stedet for at foranledige disse Forhandlinger her paa Rigsdagen, som synes at skulle antyde, at der hos Ministeriet var Mangel paa Villie til at give de Beløb, som virkelig var nødvendige til disse Hjem.
Sygeplejersker.
Kultusministeren: Et Par ærede Medlemmer, de ærede Medlemmer fra Thisted (Munk-Poulsen) og fra Vejle (Jacobsen), omtalte Rigshospitalets Sygeplejerskers Løn og Arbejdstid. Hvad der ønskedes var, at Sygeplejerskeassistenterne ved Rigshospitalet maatte, som de har anmodet Ministeriet om ved en Skrivelse af Juni Maaned, faa samme Løn som Sygeplejerskerne. Men der er her det Forhold, at den Gang man fastsatte de nuværende Lønninger for Sygeplejerskepersonalet - det skete ved Finansloven 1910 -11 -, blev de fastsat under Hensyn til de tilsvarende Lønninger paa de kommunale Hospitaler, og for Plejemødrenes Vedkommende er Lønningen ogsaa stadig den samme som paa de kommunale Hospitaler, men for Sygeplejerskernes Vedkommende er der en Forskel. Paa de kommunale Hospitaler er nemlig Ordningen den, at under Plejemoderen staar kun Assistenterne, men paa Rigshospitalet staar under Plejemoderen dels Sygeplejerskerne, som hver forestaar et Afsnit paa 25 Senge, og dels Assistenterne, som, igen staar under Sygeplejerskerne, og den Forskel har man maattet bibeholde. Man kunde ikke godt give Assistenterne den samme Løn, som man giver Sygeplejerskerne, ogsaa af den Grund, at Sygeplejerskerne har et pekuniært Ansvar for de Linnedrekvisitter, som henhører under deres Afsnit, medens Assistenterne ikke har et saadant Ansvar. Skulde man altsaa forhøje Assistenternes Løn, vilde man ogsaa blive nødt til at forhøje Sygeplejerskernes Løn, men det vilde kræve Forhandling med de kommunale Hospitaler om en Lønforhøjelse, som man, i Lighed med hvad der gælder med alle andre Lønforhøjelser, mener for Øjeblikket ikke at kunne gaa til. Det ærede Medlem fra Vejle syntes at antyde, at man kunde i alt Fald give de vedkommende en noget kortere Arbejdstid eller en Fridag. Det kunde man, men saa maatte man have flere Sygeplejersker, og det vilde atter medføre ret store Udvidelser af Hospitalets Bygninger. Vi har nu Udgifterne til Røntgenklinikken og de to lægevidenskabelige Institutter paa et Par Millioner Kroner, skulde vi til at udvide her, maatte vi atter højere op med Udgifterne. Saa antydede det ærede Medlem, at man maaske kunde have anvendt de Værelser, der nu bliver taget til Officiantværelser, til Sygeplejerskeboliger, altsaa at man paa denne Maade kunde faa Plads til flere Sygeplejersker. Det lader sig imidlertid ikke gøre, idet de nyoptagne Officiantværelser ligger lige ovenover de andre Officiantværelser, og man kunde ikke godt indrette Sygeplejerskeværelser lige ovenpaa Sygeværelserne.
