« Tilbage til søgeresultaterne
Literatur
Thit Jensen: Jydske Historier. 154 S. G. B. N. F. København og Kristiania.
Thit Jensen har nu gennem 15 Aars flittige og energiske Forfatterskab arbejdet sig frem til en saa smuk Plads i dansk Litteratur, at den kritiske Boganmelder altid med Glæde griber en Bog, der bærer hendes Navn uden paa Bindet, han ved paa Forhaand, at selv om han maaske vil have et og andet at indvende - naar har maa ikke det? - saa vil han med Tryghed give sig Forfatteren i Vold, og næsten paa hver Side glæde sig over hendes djærve, danske Lune, hendes sikre og rammende Menneskeskildring og hendes hvasse Vid. Thit Jensen traadte straks frem paa det danske Læsemarked som en Sværd-ombæltet Amazone, rede til at slaa et Slag for sit eget Køn, og selv om man kan synes, at hun i sit Billedgalleri har lovlig mange dyriske, ondskabsfulde sjælsraa Mænd og som Modstykke lovlig mange blide, elskelige og forkuede Kvinder, kan dog ingen nægte, at begge Parter findes baade i By og paa Land, og har en skæbensvanger Tilbøjelighed til at finde sammen i Ægteskab, maaske fordi de paa en Maade danner Forudsætningen for hinanden. At rejse Kvinderne til Modstand mod disse selvbestaltede Tyranner, at kalde den store Offentlighed til Vidne paa de Skændselsgerninger, der øves indenfor det lovbeskyttede Ægteskab i Kraft af den stærkeres Ret, at skabe en ny Højesteret i frisindede Menneskehjerter, for hvilken disse Familielivets Martyrer kan indanke deres Sag, naar Landets Love nægter dem deres Beskyttelse, det er det Maal Thit Jensen har sat sig som Forfatter, og som hun i Bog efter Bog forfølger. Af de Fortællinger, hun sidst har udgivet, er flere skrevne ved tidligere Lejlighed bl. a. „Hun døde i sit Kald" og „Slægtkupet". - Mod den sidste maa vi dog rette en ikke kunstnerisk men juridisk Indvending. Landets Lov er ikke den som „Søren vidste god Besked med." Den første Gang udenfor Ægteskab besvangrede Kvinde som under Eds Tilbud opgiver, hvem der er Fader til det Barn, hun venter, har Ret til at forhindre, at han forlader Landet, indtil Øvrigheden har dømt ham i Bidrag, og denne kan beslutte hans Hensættelse i Gældsarrest, indtil han betaler eller stiller Sikkerhed for Beløbet, hvilket kan ske ved Udpantning i hans herværende Gods.
Det er rimeligt, at hvis Søren havde kendt Loven i hele dens Strenghed, havde han ikke set et Slægtskup i at udvandre, men havde fundet, det var en bedre Forretning at gifte sig med Laura og hendes tyve Tusind. Men til Trods for denne juridiske Indvending er Fortællingen et lille Mesterstykke i Henseende til Karakterstudium.
Thit Jensen har gjort sig fortjent til det faste Statstilskud, som hun paa dette Aars Finanslov er opført med. Der er til Dato kun én kvindelig skønlitterær Forfatter, som hædres dermed. Og Thit Jensen har tilmed den uomtvistelige kunstneriske Fortjeneste, kun en eneste Gang at have opnaaet 2det Oplag paa en af sine udmærkede Bøger.
e-e.
Børge Janssen: Kongens Grenader. 249 Sider. Hagerups Forlag. København.
Det er næsten overflødigt at anbefale en Bog af Børge Janssen til den danske Læseverden. Hver Bog af ham vil gaa sin Sejrsgang i mindst 5 Oplag ligefra Gedser til Skagen, med alle Forfatterens Trofæer i Pressen ophængte paa Omslagets Bagside, og den enlige Røst, som vilde vove blot den svageste Indvending mod foreliggende Bog, vilde drukne i Koret af lovsyngende Røster. Overfor en Popularitet, som den Børge Janssen nyder, kan man lige saa godt overgive sig straks paa Naade og Unaade til den offentlige Menings fastslaaede Kendelse og forøvrigt overlade det til Historien at fælde den endelige Dom over Værdien af den. Række Romaner om Specialet: Kongelig Elskov, hvormed denne Forfatter har erobret den danske Læseverden.
Der foreligger snart en hel Litteratur om Frederik den 4des anden Dronning Anna Sophie Rewentlov, og naar Børge Janssen alligevel har haft Mod til at tage Emnet op endnu en Gang, er det rimeligvis, fordi han, som han i en Henvisning til de udførlige Noter bag i Bogen siger, i Modsætning til flere andre Forfattere er kommet til det Resultat, at Kong Frederik og Anna Sophie har været lykkelige i Samlivet med hinanden, og at hendes Kærlighed til ham har haft en opmuntrende og blidnende Indflydelse paa hans Karakter. Men vi maa hertil sige, at ingen af de Bøger, vi har læst om dette Forhold, har givet os det modsatte Indtryk.
At Forfatteren har valgt at fremstille hende som Kongens Grenader, et Udtryk, der idelig og i de usandsynligste Situationer gentages, aabenbarer os heller ikke nogen ny Side ved hendes Væsen ud over et barnligt Skælmeri, som hun dog næppe, som her fremstillet, har bevaret op i den modne Alder. Men Forfatteren har en livlig Fantasi, og en rød Saffiansko, opbevaret paa Brahe Trolleborg, og en kvindelig Grenaderdragt opført paa en gammel Inventarieliste, indgaar straks i hans Fantasi Forbindelse med den historiske Maskerade paa Koldinghus, hvor Kongen og Anna Sophie første Gang mødtes, og afføder den lille Skæmt om Kongens Grenader, der synes ganske at staa for Børge Janssens egen Regning. Langt over Bogens forskellige historiske Interiører og Exteriører, der smager vel meget af Tekst til Noterne, staar Skildringerne fra Klavsholms Have, hvor man føler, at Forfatteren personlig har færdedes og levet sig ind i de henfarne Tider, og længst vil man i sin Erindring bevare Slutningsbilledet, hvor Anna Sophie sidder i Lindegrotten i Fruerlunden som en henvissende, forgræmmet Enke, forvist til sit Barndomshjem, og med foldede Hænder og fast tillukkede Øjne hører Aftenklokkerne fra Voldum ringe Solen til Hvile.
