« Tilbage til søgeresultaterne
Den Første - - -
I „Kv. og Samf." for 30. Jan. 1916 bragte vi et Billede og en Omtale af Norges første kvindelige
Distriktsforstander.
Vi sluttede Artiklen med et Ønske om, at Ragna Bugge inden længe maatte faa Sin danske Kollega.
Vort, og dermed manges, Ønske er gaaet i Opfyldelse. Vi kan nemlig paa Aarsdagen efter for danske Læsere præsentere Edel Hougaard, Danmarks første kvindelige Distriktsforstander, udnævnt i 13. Distrikt i København den 8. Jan. 1917.
Paa en af de travle Dage med Udvalgsmøder og Forberedelser til vort aarlige Formandsmøde i
Januar sidder den nye Distriktsforstander foran os paa Redaktionskontoret, hvor efterhaanden en hel Række af Banebrydere har maattet finde sig i at blive afhørt.
Den Karriere paa 11 Aar, som Distriktsforstanderen har bag sig i Kommunens Tjeneste, ser saale-des ud: Ansat i Skattedirektoratet fra 1. Jan. 1906 til 15. Oktbr. 1909, derefter ansat i Magistratens 3. Afdeling, som Assistent fra 1. Juli 1910 til Decbr. 1913, da hun blev ansat som Assistent i 13. Distrikt (Brønshøj) og i Sommerferien 1913 fungerede her som Distriktsforstander. Hun forflyttedes saa en kort Tid til 11. Distrikt; men kom tilbage til 13. Distrikt, da Forstanderen dér blev indkaldt til Militærtjeneste og, da Enkebørnsforstander Tommerup døde, blev ansat i hans Sted. Umiddelbart derefter udnævntes Edel Hougaard til Distriktsforstander i 13. Distrikt.
En Distriktsforstander under Københavns Kommune lønnes med en Begyndelsesgage af 3200 Kr., der stiger til 4400 Kr.
Under Distriktsforstanderen er almindeligvis ansat en Assistent, der begynder med 1300 Kr., og stiger til 2800 Kr. Til Virksomheden hører endvidere en Kommune-Alderdoms- og Fattig-Læge, der lønnes med 2000 Kr. og en Budkone, der lønnes med 60 Kr. om Maaneden. Alle faar Pension med Undtagelse af Lægen. Ingen bliver ansat i Kommunens Tjeneste, som er over 35 Aar.
Arbejdet som Distriktsforstander maa være meget omfattende og meget ansvarsfuldt. Foruden den faste Kontortid fra 9-l, ligger der jo et stort Undersøgelsesarbejde gennem Besøg i de Hjem, der søger Kommunens Hjælp. Det er denne Del af Virksomheden, der især interesserer den ny Distrikts-forstander. Hun fremhæver i sin Samtale med os, at det er det Oprejsningsarbejde, som en Distrikts-forstander har Lejlighed til at udføre, der især er blevet hende kært.
„Dette at komme i Forbindelse med Folkene i et saadant Hjem, der staar paa Ruinens Rand, dette at dumpe ind imellem dem paa alle mulige Tider af Døgnet at leve sig ind i deres Forhold, søge at for-staa deres Besværligheder og saa have Midlerne til at prøve paa at rette dem, er et overordentlig stort, og, med alle sine Skuffelser, meget velsignelsesrigt Arbejde.
Jeg kan nævne Dem et Eks., som, hvis det holder, altid vil have betalt mig for alle de Skuffelser, jeg har lidt eller vil komme til at lide: En Mand, Familiefader var kommen saa langt ned paa Grund af Drukkenskab, at han tilbragte Julen 1915 paa Sundholm -, men Juleaften 1916 tilbragte han med at pynte et Juletræ i Afholdsforeningen.
Mænd har slet ikke svært ved at betro sig til mig, alt andet end, og jeg har gjort den Erfaring, at det er lettere at paavirke dem end at paavirke en Kvinde, der er sunket langt ned."
Blandt de mange andre Ting, som sker fra en Distriktsforstanders Kontor, er ogsaa en delvis Administration af Alimentationsloven. Distriktsforstanderen skal afkræve Fædrene Bidraget og undersøge, om Mødrene trænger til det Offentliges Hjælp hertil.
Naar et Menneske melder sig til Distriktsforstanderen, bliver der optaget Rapport for at faa Forsør-gelsesretten erkendt. Hvert Menneske, der søger Kontoret, faar sin Bog; hvis Vedkommende flytter til et andet Distrikt oversendes Bogen til dette. I det hele taget søger man at gøre Teknikken saa fuldendt som mulig, for at Resultatet derigennem skal blive det bedst mulige ogsaa for dem, der skal hjælpes.
Men Hovedvægten i Arbejdet ligger dog deri at faa disse Mennesker, der føler sig saa langt nede, til at forstaa og tro, at de endnu er eller kan blive samfundsnyttige Borgere, hvis de selv vil. En stor Hjælp synes Distriktsforstanderne at have deri, at de, fremfor f. Eks. Understøttelsesforeningens Organer, kan hjælpe straks. Der er Midler til deres Raadighed, saasnart Hjælpen er paatrængende.
Paa Grund af de gunstige Arbejdsforhold, som for Tiden hersker her i Landet, er der betydelig mindre at udrette for den nye Distriktsforstander, end Tilfældet ellers vilde være, og den private Hjælp, der ogsaa i disse Tider er organiseret, har ligeledes aflastet Kommunens Arbejde i denne Retning en hel Del.
Den ny Distriktsforstander er gift med Kontorchef Hougaard i Magistratens 3. Afdeling. Da vi flygtig berører denne Kendsgerning, erklærer hun smilende, at hun ikke er protegeret frem ved sin Mands Hjælp, men tør gaa ud fra, at man alene har ansat hende i hendes nuværende Stilling, fordi man fandt hende brugbar til denne. Og hun tilføjer: „Jeg vil nødig, at De skulde undlade at omtale Borgmester Lehmann og min Kredsinspektør Kelner, for det er jo dog disse to Mænd, der til syvende og sidst har sat min Ansættelse igennem."
„Sat igennem?"
„Naa ja, nogen Modstand imod min Ansættelse, fordi jeg var Kvinde, tror jeg nok, der var, men jeg ønsker at tilføje, at hvor forskelligt man nu kan have set paa Sagen før min Ansættelse, saa mærker jeg nu efter min Ansættelse ikke det mindste til dette Forhold. Jeg har saa gode Arbejdsbetingelser som vel mulig, og det er nu mit Haab og skal være mit Maal at lægge alle de Kræfter, jeg ejer ind i det Arbejde, man har betroet mig."
Hermed forsvinder den nye Distriktsforstander ud i Redaktionens Forkontor, hvor hun møder Billeder af Kvindesagens Forkæmpere, af dem, der var med til at rydde om ikke direkte saa indirekte den Vej, hun nu betræder.
