« Tilbage til søgeresultaterne
Formandsmødet
Det saa truende ud i de Dage, hvor Sneen føg over hele Landet og umuliggjorde Forbindelsen til alle Sider. Man var i København begyndt at forberede sig paa, at Formandsmødet enten maatte aflyses eller ogsaa vilde finde ringe Tilslutning.
Det klarede imidlertid, og over 50 Formænd og 15 af Fællesstyrelsens 17 Medlemmer kom velbe-holdne til Vejs Ende og begyndte Søndagen d. 21. Januar med at blive vist rundt paa Christiansborg Slot.
Slottet er jo langt fra færdigt, men det er dog saa vidt, at kommende politiske Borgere kan have Interesse af at se, hvorledes det Hus vil komme til at se ud, hvor deres Repræsentanter, naar engang Grundloven vaagner af sin Slummer, skal arbejde.
Kl. 11 1/2 mødtes en Forsamling paa ca. 70 Deltagere i „Kvindernes Køkken" paa 2. Sal i Vimmelskaftet 38.
Ledelsen indenfor D. K. har saa tit ønsket at afholde et af sine Møder i „Kvindernes Køkken", men da denne Institution jo altid om Hverdagen er stærkt beslaglagt, har dette aldrig kunnet lade sig gøre. I Aar, da Formandsmødet blev afholdt paa en Søndag, var denne Hindring ikke tilstede, og Damerne Kjær og Thomsen, der er Indehavere af K. K., ryddede med stor Imødekommenhed alle andre Vanskeligheder til Side og aabnede gæstfrit Dørene til deres hyggelige, hjemlige Lokaler.
Der blev spist i to store, lyse og varme Stuer, og der herskede hos alle Deltagerne overordentlig stor Tilfredshed med hele Anretningen og en Forbavselse, der højlydt kom til Orde, over alt det, der kunde ydes for den meget beskedne Betaling.
Kl. 1 1/4, da Bordene var ryddede i den ene Sal, ringede Astrid Stampe-Feddersen sammen, og aabnede Formandsmødet, hvorefter Kristine Jensen, Kongsvang, Aarhus, blev valgt til Dirigent.
Formanden aflagde derefter en kort Beretning om Arbejdet siden i Sommer. Der er ikke Plads til her at komme nærmere ind paa Indholdet af denne Beretning. En hel Del af det har været omtalt i „Kv. og Samf." eller vil blive det i Sommermødets Referat.
Ved Navneopraab viste det sig, at følgende Repræsentanter var kommen tilstede:
Aarhus: Kirstine Jensen.
Bering: Julie Højmark.
Brejning: Anna Kruuse.
Ebeltoft: Margrethe Westergaard.
Esbjerg: M. Espelund.
Faaborg: Kamma Mikkelsen Amtoft.
Nordby Fanø: Josepha Harms.
Fredericia: Thora Bache.
Førslev: Ingeborg Konradsen.
Gesten: Ida Arvod Christensen.
Havdrup: Kristine Rasmussen.
Helsingør: Karen Margrethe Nielsen.
Herning: Julie Stavnsbjerg.
Hillerød: Elisabeth Kemp.
Hjørring: Helga Scheving.
Hobro: Ingeborg Thaning.
Hvirring: Kirstine Frandsen.
Hyllinge: Andrea Hansen.
Højby: Asta Christiansen.
Kerteminde: Elise Bjerre.
Kolding: Helen Clay Pedersen.
Korsør: Karen Haar.
Lyngby: Eline Hoffmann.
Løkken: Johanne Bang Kristiansen.
Maribo: Ida Holck.
Marvede: Zerine Nielsen.
Møen: Lydia Jensen.
Nakskov: Gerda Hoffmeyer.
Næstved: Emma Zahle.
Nyborg: Wilhelmine Madsen.
Nykøbing F.: Anna Ottesen.
Nykøbing S.: Thyra Dan,
Nørre Nebel: Marie Kjær.
Nørre Ørslev og Omegn: Ingeborg Ingemann Sørensen.
Odder: Kristence Jensen.
Odense: Bothilde Petersen.
Ribe: Ida Bolvig.
Roskilde: Anna Bransager Nielsen.
Skanderborg: Axelline Jensen.
Slagelse: Vilhelmine Willingshøj.
Sorø: Christine Larsen.
Strib: Elisa Munch-Nielsen.
Svendborg: F. Holm.
Sæby: Emma Larsen.
Sdr. Næraa: Maren Jørgensen.
Thisted: Ingeborg Tolderlund.
Tistrup: Signe Buch.
Thorning-Lysgaard: Anna Larsen.
Tjæreby: Christence Lyngby.
Varde: Ingeborg Christiansen-Schmidt
Vedsted: Jens Olesen.
Veerst: Claudine Jelsbak.
Vejstrup J.: Marie Kjems.
Vejstrup F.: Hilda Hansen.
Ørslev-Bjerre: Bolette Nielsen.
Af Fællesstyrelsens Medlemmer var tilstede:
Julie Arenholt.
Bjørg Bløndal.
Esther Carstensen.
Helen Clay Pedersen.
Karen Hessel.
Petrea Holt.
Marie Illum.
Karen Johansen.
Gyrithe Lemche.
Charlotte Momstrup.
Elisa Petersen.
Marie Riising-Rasmussen.
Astrid Stampe-Feddersen.
Ingeborg Tolderlund.
Formandsmødet er jo nærmest beregnet som et privat Samtalemøde mellem Formændene og mellem Formændene og Fællesstyrelsen.
- Vi kan derfor ikke komme ind paa en offentlig Redegørelse for de enkelte Punkter. Dog skal det nævnes, at et Spørgsmaal om „Kvinderne og Folkebibliothekerne", der indlededes af Professor Steenberg fra „Statens Bogsamling", lod til at vække megen Interesse, og vil maaske nok blive fremdraget senere til Overvejelse indenfor de enkelte Kredse.
Man drøftede Distriktsordningens Virken og fik det Indtryk, at der, hvor den har virket, har den været aldeles fortræffelig, hvorimod den nærmest maa betragtes som lammende paa Kredsene, der hvor den slet ikke har virket.
Desværre synes der at være Distrikter, som kun har arbejdet ganske lidt eller endogsaa slet ikke, og dette var Formandsmødet enigt om at beklage.
Om Bladet oplystes det, at dets Papirspriser og Trykningsomkostninger igen er steget i 1917, men at man dog havde haft den Glæde i 1916 at modtage hen ved 1500 Kroners ekstra Tilskud fra Kredsene. Angaaende Fællesmødet i 1917 udtaltes det Ønske, at Fællesstyrelsen vilde forsøge at skaffe Tillidsmændene til dette Møde modereret Rejse paa de danske Statsbaner.
Flere Udvalg havde Ordet for at aflægge Beretning om deres Arbejde, og Forhandlingen var i det hele taget overordentlig livlig. Mødet sluttede Kl. 6 1/2, men om Aftenen Kl. 8 samledes Formændene og Fællesstyrelsen i et Antal af 40 atter i „Kvindernes Køkken", hvor hyggelige og indbydende Kaffeborde nu stod dækket.
Det har jo været Skik før, at Formandsmødet blev efterfulgt af et offentlig Møde, og det offentlige Møde igen af en festlig Sammenkomst.
Der har i de senere Aar været klaget en Del over den lange Arbejdsdag, som derved fremkom, og Fællesstyrelsen havde derfor besluttet i Aar ikke at arrangere noget offentligt Møde, men tværtimod give Formændene den Lejlighed, som saa mange af dem har ønsket, til at samtale indbyrdes, stifte Bekendtskaber og i det hele taget faa noget ud af det personlige Samvær, som efter manges Mening lider for meget gennem en overfyldt Dagsorden.
Man er jo vant til at se Deltagerne i D. K. s Møder arbejde fra Morgen til Aften, styrte afsted til et hastigt Maaltid og tilbage igen til nyt Arbejde, komme sent hjem til Logiet om Aftenen og begynde tidligt næste Morgen. Det var derfor helt velgørende at se dem i fredelige roligt samtalende Grupper, og det var fornøjeligt for Ledelsen at faa Tid til at slaa sig lidt til Ro imellem dem.
Der holdtes en Del Taler med Indøvelse af et nyt „Hurra" for D. K. Medlem af Lyngby-Kredsen, Asta Iversen, glædede Forsamlingen med at oplæse en smuk, lille Fortælling af Strindberg.
Kl. 11 skiltes Deltagerne, som det syntes glade ved Arbejdet og forfriskede af Samværet. Der rettedes under hele Forsamlingens Tilslutning en Tak til Indehaverne af „Kvindernes Køkken" for den hyggelige Ramme, de havde skabt om D. K.s Formandsmøde 1917.