« Tilbage til søgeresultaterne

Norske kvinders organisation for krigstid

« Se emneord

Efter „Urd".

I de sidste utrygge og vanskelige aar har norske kvinder paa mange maater utført et stort frivillig ar­beide i fædrelandets tjeneste i form av oparbejdelse av sanitetsmateriel og utstyr til vore soldater. Men de usikre forhold kræver nu at ram­men utvides og at saken gripes an paa en mere effektiv maate.

Norske Kvinders Nationalraad har derfor i samraad med forsvarsdepartementet og med offentlig tilskud i disse Dage sat igang en registrering over hele landet av arbeidsdygtige kvinder, som i det øieblik mændene rykker ut, straks kan rykke ind i deres stillinger. Der er aapnet et centralkontor i Parkveien 62 b, hvorfra alle traade gaar ut.

 

Et besøk hos registreringschefen.

Det var forleden dag, da Nationalraadet hadde utstedt sit oprop til Norske kvinder gjennem dags­pressen. Det var en voldsom sne­storm og tidlig paa dagen, saa det var ikke at vente at nogen endnu skulde ha fundet frem til det nye mandtalskontor. Men et besøk vi­ste, at der alt hadde været mange arbeidsivrige kvinder for at melde sig. Chefen, fru Martha Larsen, og hendes assistent hadde nok at bestille.

- Hvad vi vil og hvad vi sikkert haaber at opnaa, sa fru Larsen, er at faa en oversigt over hvilke kvinder vi i farens stund kan disponere over som lønnet reservehjælp. Det gjælder at ha papirerne i orden, saa man i tilfælde kan handle fort.  Her er et eksempel:

N. N. melder sig. Deres alder? Stilling? Gift? Hvor mange børn? Tidligere utdannelse?

Naar saa disse oplysninger er git, ser vi i fællesskap at finde ut inden hvilke av de optrukne grene N. N. maa passe. Arbeidet er spesificert i grupper: telefon, telegraf, post, jernbane, sporvei, jordbruk, industri, haandverk, handel, kontor, skole, vask og rengjøring. Men inden disse er der jo mange av-skygninger. Saa blir da N. N. op­ført der hvor hun tror hun kan yde litt eller meget arbeide, og ved navns underskrift binder hun sig til at være parat, om ulykken skul­de være ute. En av de første som meldte sig idag var en kvinde, som vilde paata sig rengjøring paa sykehus - en stilling som vel de fær­reste vil ha, men som derfor netop er vigtig.

-  Har De da bruk for alle kvinder?

-  Praktisk talt vil vi gjerne ha oversigt over alle arbejdsdygtige; men enhver som  er i stilling  bør først konferere med sin chef, om han har bruk for hendes hjælp, el­ler om hun kan avsees helt eller delvis.  Lærerinder maa vel f. eks. kunne antas at ha nogen tid til­overs. Naar vort mandtal kommer i stand, skal det overgis til forsvarsdepartementet,  som  da  vil træffe de nærmere  bestemmelser. Alt arbeide vil bli lønnet, enten det nu blir i privat eller offentlig stil­ling.

-  Hvordan er saa  registrerin­gen planlagt?

-  Efter et kortsystem, som vil gi en oversigtlig fortegnelse for he­le landet. Vi har sat arbeidet igang gjennem vore lokalraad og gjennem privatpersoner, hvor raad ik­ke findes.

-  Men tror De nu at kvinderne gidder  komme?  Tror De ikke mange vil si som saa: det er tids­nok naar krigen virkelig er der!

Denne letsindige ytring gjendrev Martha Larsen paa den mest virkningsfulde maate, idet hun sa med lynende begejstring: - Jeg har den tillid til vore kvinder at de vil komme før farens stund, for de vet allesammen, at det vil være til stor hjælp, om alt er beredt i tide. Det vilde være et godt træk, om de nu var vaakne!

Vi tror ogsaa, at Nationalraadet og forsvarsdepartementet skal faa se at kvinderne skjønner det alvor som ligger bak opropet. De vil hos os, som i de andre land, synes at det er en hellig sak at faa gjøre fæ­drelandet selv den mindste tjene­ste. Og dette forberedende arbeide kan ha den største betydning, selv­om det blir forgjæves - hvad vi saa inderlig faar haabe.

La saa mandtallet komme fort istand!                       

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner