« Tilbage til søgeresultaterne
Kommunale Plejehjem for spæde Børn
Referat fra Københavnskredsens Møde i Grundtvigs Hus d. 23. Januar.
Formanden, Esther Carstensen aabnede Mødet og omtalte kortelig det Andragende, Kredsen havde indgivet til Kommunalbestyrelsen, og som man ønskede at høre Forsamlingens Mening om. Hun gav først Ordet til Formanden for D. K.s Børneforsorgsudvalg Gyrithe Lemche.
G. Lemche gav en kort Beretning om D. K.s Arbejde i Børnesagens Tjeneste, og udtalte, at D. K., som ved sin store Part i Loven af 27. Maj 1908 om udenfor Ægteskab fødte Børn og disses Forældre, havde været med til at skaffe den ugifte Moder det Underhold til hendes Barn, som skulde sikre det Opholdet, kunde ikke nu ligegyldig se paa, at den ugifte Moder selv med Plejepengene rede, ikke kunde opdrive et Hjem til sit Barn. Skønt D. K.s Børneforsorgsudvalg var af den Anskuelse, at selv det bedste offentlige Børnehjem ikke kunde give Barnet det, som det gode private Plejehjem gav det, mente Udvalget dog, at naar de private Plejer var i den Grad i Aftagende, at man maatte ty til Hjem af 2den og 3die Klasse, ja end ikke kunde opdrive det tilstrækkelige Antal af disse, da var Øjeblikket kommet, hvor det offentlige maatte træde til og oprette Hjem for saadanne Børn. Da var det ikke Tidspunktet at drøfte Spørgsmaalene: private Plejehjem eller offentlige, da maatte der handles og handles hurtigt, og den hurtigste Handling i Øjeblikket var, at Københavns Kommune imødekom D. K.s Andragende om Oprettelse af kommunale Plejehjem for spæde Børn. - Hun sluttede med at udtale Ønsket om, at de kvindelige Borgerrepræsentanter af alle Partier vilde give D.. K.s Andragende deres Støtte.
Dr. Arnold Møller (Foreningen for nødlidende Mødre) udtalte ogsaa, at de private Plejehjem var det ideelle, men offentlige Plejehjem en Nødhjælp. Ca. 29 pCt. af de Børn, som fødes i København, fødes udenfor Ægteskab. Mødrene kan ikke give dem et Hjem, fordi de maa tjene deres Brød. Plejetilsynet i København (dette er som bekendt lønnet) har virket effektivt. Krigen har gjort Nødstilstanden med Hensyn til Plejehjem akut. For hver 6 Plejehjem, der søges, er kun 2 for Haanden. Institutionerne kan paa langt nær hjælpe Mødrene med Anbringelsen af deres Børn, saa tvinges de til selv at søge dem anbragte udenom Institutioner og Autoriteter, med andre Ord: de forsvinder i Storbyen. Det hjælper ikke at vinke med højere Plejeløn. Plejelønnen er nu 30 Kr. om Maaneden, foruden Klæder og andet Udstyr til Barnet. Denne Merudgift er Moderen ene om at bære.
Faderens Underholdningsbidrag har ikke holdt Skridt med Udviklingen: det er ikke blevet forhøjet. Han betaler i København 12 Kr. mdl., anslaaet i 1913 til at være tre Femtedele af Plejelønnen i gode Hjem. Han burde, som Forholdene nu er, betale 20 Kr. Taleren tør ikke afgøre, om den Vej, som D. K. med sit Andragende har peget paa, er den rette, men han maa hævde, at ekstraordinære Forhold kræver ekstraordinære Forholdsregler. Der hersker Nødstilstand i Øjeblikket. Byens ledende Mænd og Kvinder maa bringes til at forstaa, at noget maa der gøres. Man har allerede tøvet for længe, man kunde komme til at angre Følgerne.
Fru Wright, Medlem af D. K.s Børneforsorgsudvalg, er i sin Egenskab af Formand for Præmieselskabet for Plejemødre, velkendt med de private Plejehjemsforhold og kan af fuldt Hjerte erklære sig for Tilhænger af Familiepleje fremfor Børnehjemspleje. Mange af de Plejemødre, hun kender, kunde fortjene en Præmie af Staten for den samvittighedsfulde Behandling af deres Plejebørn. De er som oftest gifte med faglærte Arbejdere, smaa Tjenestemænd, Sporvognsfunk-tionærer o. l. Det er kort sagt Hustruerne fra de smaa faste Indtægters Hjem; de behøver ikke at gaa ud paa Arbejde, men vil dog gerne i Hjemmet have en Biindtægt. Tidligere var Forholdet det, at disse Kvinder henvendte sig til Foreningen og søgte Børn i Pleje, nu er det Foreningen som tilbyder Plejebørn, men ikke kan skaffe dem Hjem. Plejehjemmene har været i Aftagende ogsaa før Krigen, selv om denne har forværret Forholdet. Selv Mødre, som baade har Penge og Børneudstyr rede, kan ikke finde Hjem til deres Børn. Fraraader at fjerne Børnene fra Byen, da dette tidt betyder at sprænge det sidste Baand, som binder Moderen til Barnet. Barnets Pleje bør betales ogsaa i de kommunale Børnehjem. Hundrede Børn staar i Øjeblikket paa Ekspektancelisten til at blive anbragt.
Sofie Falck (Forældreforeningen af Arbejderkvinder): Arbejderkvinderne har indsendt Andragende til Kommunalbestyrelsen om Oprettelse af Dagplejehjem. Sagen vil komme frem i næste Maaned i Borgerrepræsentationen. De private Plejehjems Tid er forbi, den kommer ikke igen. Livskampen har tvunget Hustruerne ud i Erhvervet; Kravet om økonomisk Selvstændighed i Ægteskabet ogsaa. Børnene er Samfundets; Børnesagen er en Samfundssag. Der er Trang til Dagplejehjem, Fritidshjem, Børneasyler. De private Plejehjem var Stationer paa Udviklingens Vej. Vejen gaar videre. Overværgeraadets Formand har for nylig skrevet i et Børnesagsblad, at Værgeraadene maa vise en vis Tilbageholdenhed med at anbringe Børn udenfor Hjemmene, paa Grund af Manglen paa Pladser, og raadet til hellere at anvende Straf. Hertil maa vi aldrig vende tilbage. De Kvinder, som forlanger, at Samfundet skal skride ind, er ikke Rebeller, som rejser sig mod Samfundsordenen, men Mennesker, der forstaar, at denne Nødstilstand kan og bør vi ikke finde os i.
Vicestadslæge Hejberg: Vanskeligheden ved at skaffe Børn Plejehjem er for en Del opstaaet ved, at der er mindre Afgang af Børn til Landet end før. Af Børn, som anbringes i Pleje i København, er kun Halvdelen Københavnere. Mange af dem gaar tilbage til Provinsen. Misforholdet mellem Plejehjem og Efterspørgslen, kommer ogsaa af, at Værgeraadet har beslaglagt en Del af Plejehjemmene, Tuberkuloseforeningen ogsaa. At sammenhobe Børn i et Børnehjem bør fraraades. Statistiken viser, at der dør en halv Gang saa mange af Børn, anbragt paa offentlige Børnehjem, som af Børn i privat Pleje. Udgifterne for et Barn i privat Pleje er, gennemsnitlig 25 Kr. mdl., paa Børnehjem 50 Kr. I de saakaldte Mødrehjem er Udgiften dog lidt mindre.
Vil anbefale D. K. at arbejde for de private Plejehjem. Kan tænke sig, at man gav Tilladelse til, at disse fik 2 - 3 Børn i Pleje. Derved vilde man vinde flere Pladser, end ved at oprette et kommunalt Børnehjem for spæde Børn.
Ulrika Mathiesen har tidligere opfordret de kvindelige Borgerrepræsentanter til at virke for Oprettelsen af kommunale Optagelseshjem. Har paapeget, at den gamle Ladegaard kunde uden stor Bekostning indrettes til Optagelseshjem, hvor Forældre i Tilfælde af Sygdom kunde sende deres Børn hen mod en vis Betaling, saaledes, at Kommunen tilskød det manglende.
Dr. Bojesen foretrak, ligesom flere tidligere Talere, private Plejehjem, men har dog ikke gjort den Erfaring, at det er saa forkasteligt at samle Børn i et Hjem. Foreningen for ulykkelig stillede Mødre hat oprettet mindre Børnehjem, hvor Mødrene efter endt Arbejde om Dagen kan indfinde sig om Aftenen og passe deres Børn selv. Helbredstilstanden i Amaliegades Børnehjem, hvor han har været Læge siden 1913, er meget god. Vilde finde det ønskeligt, om der oprettedes flere saadanne mindre Børnehjem. Synes heller ikke om de store Sammenhobninger af Børn.
Oberst Muus (Foreningen for ulykkelig stillede Mødre), kræver Plejelønnen forhøjet. 30 Kr. maa nu gives for en god Pleje, dertil Vogn, Seng og Udstyr. Plejemødrene bør have Sikkerhed for at faa deres Betaling. Mødrehjemmet garanterer Lønnen til Plejemoderen, men kan gøre det, fordi Foreningen understøttes ved Gaver. Barnefaderens Bidrag bør forhøjes. D. K. bør indgive et Andragende, om en Ændring af Loven af 1913, hvorved Bidraget forhøjes.
Fru Salicath bifalder ikke Tanken om, at Københavns Kommune skal oprette Børnehjem. De kommunale Plejehjem er for dyre. Mener der bør oprettes mindre Plejehjem ad privat Vej med Tilskud fra Kommunen. Fødselsstiftelsen i København bidrager til den store Tilvækst af Børn født udenfor Ægteskab. Mødrene bliver herinde, fordi Faderens Bidrag her er højere. Erindrer, at D. K. paa Fællesmødet i 1906 opfordrede til at tage Pletten af den ugifte Moder. Tror det ikke vilde være afvejen, om D. K. nu virkede for, at der kastedes lidt mere Skygge over denne Moder, der vilde da maaske falde lidt mindre Skygge over hendes Barn.
- - -
Efter at de ovennævnte Talere havde haft Ordet igen for at udveksle deres Meninger om forskellige af de faldne Udtalelser, og flere Plejemødre ogsaa havde taget Ordet, nogle for at kræve bedre Forhold for Plejemødrene, andre for at beklage sig over det strenge Tilsyn, afsluttede G. Lemche med paa Børneforsorgsudvalgets Vegne at udtale, at intet af det i Diskussionen fremførte, havde overbevist D. K. om, at den Vej, det med sit Andragende havde anvist som en Vej ud af Nødstilstanden, ikke var den rette. Dog var D. K. villig til samtidig at. virke for Forbedring af de private Plejehjemsforhold, thi der eksisterede ikke i denne Sag for D. K. noget Enten-Eller, men et Baade - og -.
Hun foreslog derefter den Resolution, som er gengivet i forrige Nummer af „Kv. og Sf."
