« Tilbage til søgeresultaterne
To Ryttere.
Der rider en Rytter fra Muspelhejm*)
Rider gennem en natsort Skov,
Om ham staar et luende Skær,
Højt i den løftede Haand han bær
Gudeildens hellige Rov,
Og Mørket flygter bag Hegn og Trær.
Der rider en Rytter fra Niffelhejm* *),
Rider gennem et vaargrønt Land.
Om ham staar der en Taagesky,
Regnen drysser i Mark og By,
Vandet siver fra Kappens Rand,
Og alle modige Tanker fly.
Der rider en Rytter fra Muspelhejm,
Rider, som om han for Livet red.
Om ham vaagner en Solskinsvaar,
Bag ham klaprende Hovslag slaar,
Taagerytteren følger med,
Hans Kuldepust ham i Nakken staar.
Der rider en Rytter fra Niffelhejm,
Foroverbøjet med Haanden strakt.
Rimen sniger sig i hans Spor,
Græsset visner, og intet gror;
En er al hans Higen og Agt:
Røve Lyset, slaa det i Jord.
Saa kappes i Løb de Ryttere to,
Vide gaar deres Ridt om Jord.
Paa Muspelridderens Straalebud.
Al Livsens Knopper folder sig ud
I Taageridderens Kuldespor
Hænger hver Blomst som en sjasket Klud.
Du gamle Ridder af Muspelhejm
Med Gudeilden i løftet Haand,
Saa rank i Sadlen, saa fro af Sind!
Vi varmer os i Din Lues Skin,
Og ingen Niffelhejms Taageaand
Din rappe Ganger skal ride ind.
Men standser engang Dit Solskinsridt,
Og glider Du af din Ganger træt,
Et Vink af Dig og en Rytter staar
Parat, før Taagen sit Bytte naar;
Han svinger sig i Din Saddel let
Og rider mod Sol og mod Vaar.
Rider som Du i Din Almagt red,
Rider med Ildens hellige Skat,
Bort fra Niffelhejms Taager graa,
Bort fra Sursindets Syner smaa,
Højt til Hest over Revl og Krat
Under en Himmel blaa.
G. L.
*) Muspelhejm: Ildens Verden.
**) Niffelhejm: Taagens Verden.
