« Tilbage til søgeresultaterne

Kursus i billig Madlavning

« Se emneord

Det har tydeligt at mærke, at Dyrtiden har præget Kredsenes Virksomhed med Hensyn til Afholdelse af Husholdningskursus. Medens Kursus i Kjolesyning og Sundhedslære har været saa at sige overtegnet, har der kun meldt sig yderst faa til Kursus i Madlavning, og dette skyldes sikkert den Omstændighed, at alle Fødevarer er saa overordentlig dyre, og at det Statstilskud, man vil kunne tilbyde dem, ikke vil kunne dække deres mulige Underskud.

Fællesstyrelsen besluttede paa sit Møde den 20. Januar at prøve paa at hjælpe Kredsene over denne besvær­lige Tid ved at ordne korte Kursus i billig Madlavning, saaledes som ef­terfølgende Plan vil vise det.

Vi beder de Medlemmer og Kredse og andre interesserede, som læser dette og kunde ønske et saadant Kur­sus, om snarest at indsende Begæring herom til Dansk Kvindesamfunds Ho­vedkontor, Studiestræde 49, København K.

 

Seks Forevisninger i Madlavning med Forelæsninger i Næringsmidellære.

Disse Forevisninger bestaar af et statsunderstøttet Kursus i billig Mad­lavning.

De ledsages af korte Foredrag om Næringsmiddellære, efter følgende Plan:

 

1. Æg og Mælk, Smør, Fedt, Margarine.

Æggets og Mælkens Æggehvidestof, Mælkesukker. Fedtstof fra Dyreriget og Planteriget.   Forekomst. Tilberedning. Anvendelse i Husholdningen. Pris, Næringsindhold.

 

2. Brød, Brødkorn, Mel, Gryn, Mælkemad.

Kornets Æggehvide, dets Betydning for Brødbagning, Melsorterne, Gryn, Mælkemads Tilberedning, Forhold mellem Mælk, Mel eller Gryn til de mest anvendelige Retter.

 

3. og 4. Kød, Indmad, Fjerkræ, Vildt, Fisk.

Partering af Okse, Kalv og Gris. De forskellige Kødstykkers Anvendelse. Pris, Næringsindhold. Dets Behand­ling i Køkkenet. Anvendelse som fersk, saltet, røget eller henkogt. Kødkontrol. Kendetegn paa Godhed. Indkøb. Pris. Behandling i Køkke­net, Konservering og Anvendelse af konserveret Fisk.

 

5. Kartofler. Rodfrugter – Sukker.

Deres Anvendelse i Husholdningen. Pris og Næringsindhold.. Sukker som konserveringsmiddel (Salt, Salpeter).

 

6. Grøntsager, Frugt, Nydelsesmidler.

Anvendelse, Opbevaring.  Pris. Næringsindhold.

 

Kursus skal være paa mindst 20 og kan være paa 30 Elever.

Der gives 6 Lektioner paa hvert Kursus. Hver Lektion er paa, 3-4 Timer.

Der undervises l Gang daglig l Uge i Træk. Nærmere Aftale træffes med Lærerinden angaaende hvilken Tid paa Dagen Undervisningen skal foregaa. Prisen for Deltagelse i Kur­sus er Kr. 2,00 pr. Elev.

Statsunderstøttelsen til disse Kur­sus bestaar i, at Lærerinden faaes gratis (dog maa Opholdet ydes hende af Kursus) samt at nødvendige Køk­kenredskaber faaes lejefrit.

De med disse Kursus forbundne Udgiftsposter vil almindeligvis være:

1.  Lærerindens Ophold

2.  Madvarer              Kr. 20-25

3.  Lokale, Lys, Brændsel

4.  Diverse (Transport o. s. v.)

Kursus med 20 Elver á 2 Kr. vil som Regel kunne bære sig, naar der skaffes frit Lokale til Kursus og frit Ophold til Lærerinden. Man bør al­tid søge Kommunen om Tilskud til Fripladser til ubemidlede Husmødre og om Støtte i Form af gratis Lokale med Lys og Brændsel.

Af Hensyn til, at Lærerindens Rejse bliver billigst, naar hun kan tage flere nærliggende Steder efter hveran­dre, anmodes Kursussøgende om at samarbejde med de nærliggende Byer, Sogne eller Dansk Kvindesamfunds Kredse, hvor disse findes.

Alle Gaver i Penge eller Penges Værdi indgaar i Regnskabet.

Grundrids til Støtte ved Undervis­ningen i Næringsmiddellære udleveres gratis til Eleverne. Hefte med Op­skrifter til Kursus faas hos Lærerin­den og koster 25 Øre.           

Kursus kan ordnes overalt.

Begæring om Kursus Afholdelse sendes til Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor, Studiestræde 49, Køben­havn K.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner