« Tilbage til søgeresultaterne
Engelske Kvinders Krigsarbejde
Ved Hjælp af udmærkede Illustrationer har man i en Bog kaldet: „Kvinders Krigsarbejde”, gjort Rede for det Arbejde, som Kvinder i England gør for at opretholde Industrien og Handelen. Bogens Hensigt, den er udsendt af det brittiske Krigsministerium, er i første Række at være til Hjælp og Brug for den Stab, der er beskæftiget med Arbejdet for at rekruttere den engelske Hær og bl. a. frigøre saa megen „Mandsstyrke” som muligt ved at erstatte dem med „Kvindekraft”, - Denne „Graabog”, der taler sit eget Sprog, er imidlertid ogsaa af Interesse for den store Offentlighed og i Særdeleshed for Kvinderne.
Arbejdsgivere vil her finde værdifulde Oplysninger, og Kvinder vil gennem denne Bog kunne faa Vink om, hvorledes deres forskellige Anlæg kan blive udnyttet til størst mulig Fordel. Der er en Indholdsfortegnelse over de Fag, i hvilke kvindelig Arbejdskraft under Krigen har været anvendt med Held, og denne Fortegnelse er suppleret med en detailleret Liste over de forskellige Arbejdsgrene.
Vor Kollega „The Common Cause” knytter følgende Bemærkninger til Bogen:
For Nærværende er Tilbudet om kvindelig ikke-faguddannet Arbejdskraft tilstrækkelig, men der vil sikkert komme en stærk Efterspørgsel efter intelligente, veludviklede Kvinder, som vil lade sig uddanne til fagligt eller halvfagligt Arbejde.
Den største Fare i Øjeblikket er, at Regeringen alene tænker paa at faa tilstrækkelig Tilgang, men overser at sikre Kvinderne ordentlig Betaling. Dette vil føre til, at et stort Antal af dem vil give op efter kort Tids Forløb, medens mange andre af dem vil blive paa deres Plads, saa længe Krigen varer, og saa lide under Anstrængelserne hele deres Liv. Der vil da blive store Udgifter for Staten at afholde for ødelagt Helsen for ikke at tale om den skadelige Indflydelse dette vil have paa den kommende Generation.
Det vilde fra ethvert Synspunkt være bedre at holde fast ved gode Lønninger, som vilde sikre i det mindste tilstrækkelig Føde og Klæder til enhver Arbejder. Meget af det Arbejde, hvortil man ønsker kvindelige Stedfortrædere, er meget svært. Nogle af Billederne viser, hvorledes Kvinder læsser og aflæsser Kul, arbejder som Fyrbødere, transporterer Koks paa Trillebøre, fejer Veje, bærer og ophænger Huder, graver Ler og andre lignende Arbejder, som kræver temmelig megen Styrke. Kun velernærede Kvinder kan holde dette Arbejde ud i Længden uden at tage Skade. Gennemsnitslønnen, som man betaler til en Kvinde, er næppe tilstrækkelig til et Menneske*), medens den for en Kvinde, som er Forsørger, og det er der mange flere, der er, end man i Almindelighed tror, betyder det samme som at halvsulte.
Indtil nu har et temmeligt stort Antal af de Kvinder, som har paataget sig Krigsarbejde, boet i deres Hjem, eller de har faaet deres Indtægt forøget ved Tilskud fra Slægtninge. Til denne Klasse hører
f. Eks. de fleste af de Maskinskrivere, som Regeringskontorerne anvender, (disse oppebær nemlig ikke en Gage, som de kan leve af); og de fleste af de oplyste Kvinder, som har paataget sig Landbrugsarbejde. Der er imidlertid Tegn, der tyder paa, at Tilgangen fra denne Klasse af Kvinder nu er forbi. Mange Middelstandsfolk slider haardt i det for at kunne spæde lidt til til den tarvelige Betaling, som deres Sønner faar i Arméen, og de kan ikke afse selv kun ekstra 5 sh. om Ugen for at have en Datter boende hjemme, men beskæftiget ude med Krigsarbejde til en Løn, som ikke dækker hendes Livsfornødenheder. I denne Middelklasses Familier er der sikkert Tusinder af Pigebørn, som har et meget bedre Helbred end Gennemsnitkvinder i Arbejderklassen og som vilde kunne gøre deres fulde Dagsarbejde, hvis de ikke blev stillet overfor ganske unødvendige Ubilligheder.
*) Af Cardiff Ammunitionsberetning fremgaar det, at 3 Kvinder i en kontrolleret Forretning bliver betalt med kun 8 Sh. om Ugen for en 8 Timens Arbejdsdag.
