« Tilbage til søgeresultaterne

Grundloven udsat

« Se emneord

Det kom os selvfølgelig ikke overraskende. Efter at Partiernes Enighed om fælles Optræden ud­adtil havde fundet sin Bekræftel­se i Dannelsen af et Samlingsministerium, var der ingen Kvinde me­re, som troede paa Valg under det­te Ministerium, og sikkert heller ingen, som ventede, at noget Par­ti skulde nære Betænkelighed ved for tredie Gang at suspendere Kvindernes lovligt erhvervede Valgret. „Kvindesagen i Danmark gør saamænd ingen Kat Fortræd,” sagde Hørup som bekendt, og vi kan roligt tilføje - „og heller in­gen Rigsdagsmand.” Der er vist ingen Kvinde, som vil gaa i Rette med sit Parti, fordi det stadig er med til at forholde hende hendes Ret; Partierne har det i det hele taget vidunderlig let med deres Kvinder; de kan love dem Guld og grønne Skove for deres Tilslutning den ene Dag og slaa en Streg over Løfterne den næste, de ri­sikerer ingen Udmeldelse af den Grund, ingen ægteskabelige Sce­ner. - Underdanighedsprincipet, som det var os saa meget om at gøre at faa ud af Vielsesritualet, er nu genopstaaet i det partipoliti­ske Samliv. Lad en Kvinde prøve paa at udtale en selvstændig Me­ning i Borgernes Forsamling, selv om det er i et Spørgsmaal, som ligger ganske udenfor Partiets Pro­gram, eller lad hende søge Samar­bejde med Kvinder udenfor Partiet i et Spørgsmaal, som samler Kvinderne uden Hensyn til Partigrupperinger, hun vil ved første Lejlighed forsvinde som offentlig Person lige saa lydløst som Tyrk­inden, der puttes i en Sæk og sæn­kes i Bosporus, naar hun har paadraget sig sin Herres Unaade.

Behøver man at frygte, at Kvin­der, som har taalt denne Behand­ling i det kommunale Liv, skulde finde paa at protestere mod vedbli­vende at blive sat udenfor det po­litiske Liv? - Og de hundrede Tusinder Kvinder i Danmark, som har sovet sig til den politiske Valg­ret, - som man siger - mon de ikke vil bruge disse Venteaar til at sove sig fra den igen? Og de en­kelte Tusinde, som ved deres Halstarrighed i Kravet om Ligeberet­tigelse tvang Indehaverne af det priviligerede Land til at rømme det Fod for Fod, som stod rustet gen­nem mange Aar til uden Varsel at tage det i Besiddelse, - er der ik­ke Grund til at tro, at den stadige Udsættelse vil virke sløvende og afkølende paa dem, virke som en langsom Afvænningskur.

Grundloven er udsat og alt det, den skal bringe os: de nye Lønningslove med lige Ret for Mand og Kvinde, den nye Familieret med Fællesraadighed over Børn og Bo, de nye Børnelove med Ly og Beskyttelse for alle Samfundets hjemløse Børn - det er altsam­men udsat og vil blive udsat, lige saa længe Krigen varer.

Større Prøve er Kvindesagen ik­ke blevet sat paa end her paa Grænsen af det forjættede Land at blive tvungen til at slaa Lejr, og se Mændene lige for sine Øjne skalte og valte med det Fællesbo, som en Folkedom har givet Kvin­derne Medraadighed over. Slipper den frelst ud ogsaa af denne Prø­ve uden at tilsætte noget af sin Handlekraft, da tør den trøstig se Fremtiden i Møde, selv om vi skulde opleve det utrolige at se Grundloven udsat ogsaa udover 1918.                                 

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner