« Tilbage til søgeresultaterne

Til Medlemmerne!

Af: Astrid Stampe Feddersen

« Se emneord

Paa et den 20. Januar 1917 i D. K.s Fællesstyrelse afholdt Møde, vedtog Fællesstyrelsen at søge at tage et Re­gistreringsarbejde op her i Landet i Lighed med det, der i Norge er iværk­sat af „Norske Kvinders Nationalraad”, og som bestaar i en Registre­ring for hele Landet af Kvinder, som er villige til at udføre lønnet Arbej­de i et eller andet Fag i Tilfælde af Mænds Mobilisering.

D. K.s Fællesstyrelse vedtog endvi­dere at forespørge den danske Rege­ring, om den vilde give dette Arbej­de sin Tilslutning og bevilge den for­nødne Pengesum til dets Udførelse.

Saafremt Regeringen ikke kunde anbefale, at et saadant Arbejde toges op, vilde D. K.s Fællesstyrelse ikke foretage sig videre i Sagen.

En Forespørgsel blev sendt til Re­geringen, der nogen Tid efter overfor en Deputation og senere skriftlig har udtalt:

„Forholdene her i Landet er ordne­de saaledes, at der paa Forhaand er truffet Aftale om, hvorledes Tjenesten ved Jernbanevæsen, Telegraf- og Postvæsen skal bestrides i Tilfælde af Mobilisering. Ved Landbrug, Haandværk og Handel kunde der mulig bli­ve Brug for Arbejdskraft, men de fle­ste Kvinder, der kunde tænkes at yde saadant Arbejde, vil formentlig paa Forhaand være optagne af Arbejde, eller man vil i Tilfælde af Arbejds­standsning lettest kunne komme i Forbindelse med dem gennem de paagældende Fagforeninger. En almin­delig Registrering af den Art, der paatænkes af Dansk Kvindesamfund, vil da vanskelig faa større praktisk Be­tydning.”

Det tilføjes imidlertid, „at under de nuværende Forhold er det jo saaledes, at mange værnepligtige indkaldes til periodisk Militærtjeneste, hvorved de kan lide betydelige Tab i deres Erhvervsvirksomhed, og desuden viser der sig i de Egne, hvor der er mere langvarig Indkvartering, Vanskelighed med at skaffe kvindeligt Tyende. Hvis der da blandt de Kvinder, som ikke er optagne af Arbejde, maatte findes en Del, der vilde være villige til at yde Hjælp ved at erstatte Indkaldte i deres Arbejde eller ved at træde hjælpende til i Hjem, hvor der er Indkvartering, vilde dette være vær­difuldt, om der maatte være nogensomhelst Mulighed for en saadan Hjælp.”

 

D. K.s Fællesstyrelse lader herved den Anvisning, Regeringen har givet, komme til sine Medlemmers og øvrige Interesseredes Kundskab. Saafremt man rundt om i Landet tror der er Vilje og Evne til blandt danske Kvin­der at træde hjælpende til allerede nu, da er D. K.s Fællesstyrelse villig til at iværksætte det fornødne Regi­streringsarbejde, og vi har ogsaa Re­geringens Tilsagn om, at de fornødne Pengemidler hertil vil kunne bevilges.

Vil Kredsene snarest i Skrivelse til D. K.s Hovedkontor, Studiestræde 49, Kbhvn. K., udtale sig om, hvorvidt de anser det for gørligt at udrette et Ar­bejde i den her antydede Retning.

København, d. 3. April 1917.

Astrid Stampe Feddersen,

Formand for Fællesstyrelsen.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner