Fra Borgerrepræsentationen

(Fortsat).

Videre siger Jordemoderforeningen, at man ikke bør flytte Fødslerne bort fra Hjemmene til et Fødehjem, fordi man derved unddrager baade Hjem­mene og Samfundet de „etiske Vær­dier”, som de paastaar Fødslerne til­fører Hjemmene. Hvis noget saa al­vorligt som en Fjernelse af etiske Værdier virkelig skete ved, at der blev oprettet et Fødehjem, maatte det sam­me vel være Tilfældet ved Oprettel­sen af Fødeklinikker, og saa burde man straks ved Lov forbyde disse. Men der er næppe nogen saadan Fare. Havde professionelle Interesser ikke spillet med ind, havde Jordemoderfor­eningen næppe taget Tonen saa højt. Det er rigtigt, at det kan være en Høj­tid i et Hjem, naar et lille Barn er født, men selve Fødselen med al dens Uro, Uhygge og Lidelse kan hverken tilføre Hjemmet eller Samfundet Højtidsfølelse eller etiske Værdier.

Hun var ikke i Tvivl om, at Tran­gen til et Fødehjem er vokset og vil blive ved at vokse, jo mere man læ­rer, hvad virkelig god Barselpleje be­tyder for Helbredet. Hvorfor tror man ellers, at velstillede Mødre, som hav­de Raad til at have Sygeplejerske i deres Hjem, lader sig indlægge paa Fødeklinikker? Nej, Trangen er der, og den vil vokse, jo mere man lærer, at det at forebygge Sygdomme er langt bedre end at kurere bagefter. Forslaget tager Sigte paa de mange mindre bemidlede Kvinder. Det er dem, Forslagsstillerne gerne vilde komme til Hjælp, og de haabede meget, at Hjælpen ikke skulde lade ven­te længe paa sig, thi den tiltrænges haardt.        

Forslagets Gennemførelse vil gan­ske sikkert koste Kommunen Penge, thi Fællesstuepatienter koster altid Penge. Forslagsstillerne har, som ud­talt af Fru Harbou Hoff, tænkt sig, at Patienterne paa Kommunens Føde­hjem skulde ligge paa Fællesstuer, undtagen under selve Fødselen. Men for alle andre Sygdomstilfælde har man jo ment, at det var Kommunens Pligt at skaffe Hospitalsplads til dem, som ikke kunde faa den fornødne Pleje i Hjemmet; man er ikke der ve­get tilbage for Omkostningerne. Men overfor de normalt fødende Kvinder har man stillet sig afvisende. Tiden er formentlig nu inde til at tage den­ne Opgave op, saa vist som Hjemmet for en stor Del beror paa Moderen og hendes Sundhed.

Hun kunde ikke paa nærværende Tidspunkt tiltræde Fru Harbou Hoffs Ønske om, at der blev bygget et Fø­dehjem. Den Tid vil utvivlsomt kom­me, da man maa bygge, men foreløbig vil det være det heldigste at faa Sa­gen løst uden at bygge. Som Forhol­dene nu er med den store Bolignød, som dog først gør Krav paa at blive afhjulpen, og med Vanskelighederne ved at skaffe Byggematerialer og Knapheden paa Arbejdskraft, vilde Sagen, hvis man gik til at bygge, kun blive skudt ud i en fjern og uvis Fremtid. Hun skulde i saa Henseen­de blot nævne, at med den Sygeplej­erskebygning paa Blegdamshospitalet, som blev vedtaget i det tidlige Foraar, er man endnu ikke kommen læn­gere end til Udgravningen af Grun­den, hvilket vil sige, at der gaar baade Vinter og Vaar og næste Sommer, ja, det hele Aar, før den bliver op­ført - og kanske et Aar til endnu. Det vilde være meget beklageligt, om Tanken om et Fødehjem skulde rykkes saa langt ud i Tiden, at der skul­de gaa flere Aar, før den blev til Vir­kelighed. Det er heller næppe nød­vendigt. I Modsætning til Fru Harbou Hoff, som ikke mente, at den omtalte kirurgiske Operationsbygning paa Bispebjerg Hospital vilde være egnet til Brug for et Fødehjem, kun­de hun ikke andet end finde, at som midlertidig Foranstaltning vilde det være udmærket, om der der blev ind­rettet et Fødehjem. Denne Bygning er endnu ikke færdig, forsaavidt som Væggene ikke er afpudsede indvendig, og den har slet ikke været taget i Brug. Men naar Væggene er tørre, kan Afpudsningen jo foregaa ret hur­tig, det kan lade sig gøre om Vinteren i Frostvejr, naar man ellers ikke kan tage fat paa Opførelse af Bygninger; indvendigt Arbejde kan jo fore­gaa, selv om det fryser ret haardt. Operationsbygningen indeholder, for­uden to Operationsstuer, 28 større og mindre Værelser, desuden Korridorer, Loftsrum o. s v. Hun kunde ikke andet end anbefale, at man installerer Fødehjemmet dér, indtil den Tid kommer, da man mener det forsvarligt at bygge. Som Fru Harbou Hoff nævn­te, har man her saa store Økonomianlæg, Vaskeri o. s. v., at de vil være fuldt tilstrækkelige, selv om ogsaa Bygningen blev helt belagt. Saa er der Monteringen. Den maa vel ogsaa kun­ne skaffes paa en ikke altfor lang Tid. Dermed var Opgaven foreløbig løst, og man vilde have den Fordel, at man kunde gøre sine Erfaringer. Man kun­de se, hvor stor Trangen er, og lære et og andet med Hensyn til Indret­ningen. Hun vilde henstille denne Plan til velvillig Overvejelse i Magi­straten. Dersom denne skulde mene, at den ikke lod sig realisere - hun kunde rigtignok ikke forstaa, af hvil­ke Grunde, men hun havde hørt Tale om, at man ikke er meget stemt der­for - skulde der saa ikke kunne fin­des en Ejendom, enten en af Kommu­nens eller en, som Kommunen kun­de købe, der kunde indrettes til Føde­hjem? Private Fødeklinikker er næsten alle indrettede i Boliger, som oprindelig er opførte til privat Beboel­se, og de har dog gjort udmærket Fyldest. For hende stod det saaledes, at jo hurtigere man kan hjælpe, desto mere Gavn gør man. Trangen til et Fødehjem har vokset sig saa stor, at det ikke var rigtigt vedblivende at la­de Sagen hvile, heller ikke at skyde den ud til om adskillige Aar.

(Fortsættes).