« Tilbage til søgeresultaterne
Husholdningsstuderende
I Nr. 5 af „Kvinden og Samfundet” har D. K.s Medlemmer haft Lejlighed til at gøre sig bekendt med det Andragende om videnskabelig Uddannelse i Husholdningsfaget, som Fællesstyrelsen d. 26. Februar d. A. har indsendt til Regering og Rigsdag samt til Direktøren for Landbohøjskolen. Andragendet, hvoraf hvert Rigsdagsmedlem modtog et Eksemplar, var ledsaget af en Plan til denne Undervisning, som D. K. ønsker gjort til et Led af Landbohøjskolens Undervisning. Planen vil findes i næste Nummer af Bladet. Andragendet er senere blevet sendt ogsaa til samtlige Husholdningsforeninger her i Landet og har, som det synes, vakt adskillig Opmærksomhed.
Tanken om, at der paa Landbohøjskolen skulde oprettes en Studieafdeling for Husholdningsstuderende, svarende til de andre 5 Studieafdelinger, Landbrugere, Havebrugere, Skovbrugere, Landinspektører og Dyrlæger, er maaske ogsaa egnet til at faa Haarene til at rejse sig paa manden brav Borger og Borgerindes Hoved; en Herre af Dagspressen henvendte sig da ogsaa straks paa D. K.s Hovedkontor med en deltagende Forespørgsel til „vore fulde fem”, siden vi nu vilde have, at Kvinder skulde studere Fladorme og Krebsdyr for at kunne lave den Mad, vi skal spise. Men da vi i korte Træk havde trukket Linierne op for Betydningen af dette Andragende, glemte han at spøge, og sagde: „Men dette er jo en Kongetanke.” „Skal vi sige en Dronningetanke”, foreslog vi, „siden den er undfanget i en Kvindes Hjerne”.
At Kvinder skal deltage i Landbohøjskolens Undervisning er forøvrig ikke noget nyt, det har de gjort for det første Undervisningsaars Vedkommende gennem 16 Aar og med Udbytte, men det nye er, at der tænkes indført en Specialundervisning for de husholdningsstuderende, som kan sidestilles med den som ydes Landbrugere, Havebrugere o. s. v. , Formaalet er at gøre Husholdningskundskaber til en folkelig Videnskab i Lighed med Landbrugsvidenskaben, at indføre en metodisk Undervisning paa videnskabeligt Grundlag, som med Landbohøjskolen som Centrum kan danne et Mønster for Undervisningen paa de private Husholdningsskoler og fra disse igen komme til at indvirke paa de enkelte Hjems Husførelse.
Dette Spørgsmaal har før været fremme indenfor Dansk Kvindesamfund. Allerede paa Fællesmødet i Odder 1899 blev det rejst, og Planerne om Oprettelsen af en Statshusmoderskole som Led af Landbohøjskolens Virksomhed drøftedes her. Nødvendigheden af en saa rationel Fremgangsmaade var dog endnu ikke indlysende nok for de Mænd, hos hvem Afgørelsen laa, man foretrak den mindre rationelle Fremgangsmaade at bevilge de private Husholdningsskoler Understøttelse i Form af Fripladser, uden samtidig at skabe en Norm for en baade teoretisk og praktisk Husholdningsundervisning, idet Statens Kursus for Køkkenlærerinder blev lukket for Lærerinder til Husholdningsskoler, og Lærerindeuddannelsen blev overladt til Husholdningsskolerne selv.
Derimod blev det tilladt Lærerinderne at deltage i første Aars Undervisning paa Landbohøjskolen sammen med Landbrugets og de andre Studiefags Elever.
Da der i 1913 var nedsat en Kommission til at foretage en Revision af Lanbohøjskolens Undervisningsplan, indsendte Dansk Kvindesamfund til Kommissionen et Antagende om, at der maatte blive oprettet en særlig Afdeling for Husholdningsstudiet paa Skolen, sideordnet de andre Studiefag, men Andragendet blev afslaaet grundet paa Pladsmangel.
Da Undervisningsplanen for Tiden er til Revision, og der er Udsigt til at der vil blive foretaget en haardt tiltrængt Udvidelse af Skolens Lokaler, har Fællesstyrelsen ment ikke at burde lade denne Lejlighed til at faa et gammelt Ønske virkeliggjort, gaa unyttet hen, og man maa haabe, at Sagen maa vække saa megen Interesse i vore Kredse rundt i Landet, at man vil søge den fremdraget paa Møder og gjort til Genstand for Drøftelse rundt i Familierne.
Denne Verdenskrig har gjort det store Folkeernæringsspørgsmaal saa brændende som aldrig før. Kunsten at skaffe Husstandens Medlemmer de flest mulige Næringsværdier under den Indskrænkning og Fordyrelse af Fødemidler, som er bleven Krigens Slagskygge for os, stiller i Øjeblikket Krav til vore Husmødre, som de ikke er paa Højde med, fordi Husholdningsspørgsmaalet til Trods for alle Fremskridt er blevet forsømt, fordi man har betænkt sig paa at tage det hele Skridt, som Dansk Kvindesamfund gennem en Række af Aar har peget paa, men nøjedes med det halve Skridt, som vi er saa tilbøjelige til her hjemme. Man søger nu at bøde paa det forsømte ved Oprettelsen af en Husmoderforening og et Husmoderudvalg, og de kan maaske ogsaa for en Tid gøre deres Nytte, men tager man nu ikke Skridtet fuldt ud og slaar ind paa den af Dansk Kvindesamfund udpegede Vej, saa vil en næste Krig finde os ligesaa uforberedt paa det husøkonomiske Omraade som denne. Lad da Regering og Rigsdag føle, at der bag Dansk Kvindesamfunds Andragende staar en sluttet Hær af interesserede Husmødre, med den rette Forstaaelse af og Respekt for deres Fag.
En Deputation fra D. K. søgte den 19. April d. A. Landbrugsministeren og, bad ham udtale sig om det i Andragendet stillede Krav. Ministeren gav Andragendet sin uforbeholdne Tilslutning og udtalte, at han haabede paa Sagens snarlige Fremme, hvilket sikkert maa forstaas saaledes, at Spørgsmaalet vil blive løst i Forbindelse med den Revision af hele Landbohøjskolens Arbejdsplan som altsaa efter Sigende er nær forestaaende. Lad det lykkes for Regeringen at indføre denne Reform, uden at den strander paa nogen af de „Retninger” eller Partier som findes ogsaa indenfor Husholdningsfaget, og som jo altid vil brydes i ethvert Fag, som er under Udvikling. Lad Sagen løses netop saa neutralt som D. K. har foreslaaet.
