« Tilbage til søgeresultaterne
En Fiasko?
„Hele Ideen er en Fiasko”.
Det af Københavns Kommune oprettede Folkekøkken blev fornylig omtalt saaledes. -
Af Grunde, som vi ikke særlig skal komme ind paa her, er Københavns Folkekøkken blevet en Skuffelse for mange, men at selve Ideen skulde have vist sig uigennemførlig - en Fiasko - fordi dens Virkeliggørelse i sit første Forsøg er faldet lidet tilfredsstillende ud, er at gaa videre end Kendsgerninger og Erfaringer baade herhjemme og i andre Lande hjemler Ret til. Tværtimod. Vi vilde beklage overordentlig, om det endelige Resultat af nogle kommunale Embedsmænds Dristighed til at gaa i Lag med en Opgave, som de ingen Forstand har paa, skulde blive dette, at kvæle en god samfundsnyttig Reform i Fødslen, en Reform som vil betyde en Læmpelse ikke mindst for Kvinderne.
Vi tror ikke, det er gaaet saa galt endnu, men vi tror unægtelig, at der maa lægges om paa en anden Bov, hvis det skal lykkes at redde denne gode Idé og føre den videre.
Sker en saadan Omlægning nu, da har det første Folkekøkken haft sin Mission: det har vist, hvorledes Sagen ikke skal løses; herfor vil da alle interesserede være det taknemmelig og glemme dets irriterende Fejltagelser. –
Et Folkekøkken kan efter vor Mening vanskelig blive tilfredsstillende, hvis det drives i altfor stor Stil.
Det kan maaske interessere at høre lidt om, hvorledes man i en By i et krigsførende Land har grebet denne Sag an. - Man vil her se netop den Forbindelse af Centralisation og Descentralisation, som vi vilde anbefale.
Emily Ford, som er Formand for det kommunale Folkekøkkenudvalg i Leeds skriver i „The Common Cause”:
Tidlig i Marts 1917 besluttede en privat Komité i Leeds at oprette et Fælleskøkken, og 10 Dage senere d. 14. Marts blev dette Køkken aabnet. „Vi begyndte paa jævneste Vis, da vi ikke ønskede at spilde Tid.”
Dette Køkken er baseret paa at uddele Mad til 400 Mennesker. Det har til Leder en Mrs. Lucas, som har lært at koge i Rheims i et kommunalt Køkken der, som oprindelig blev startet for at levere Mad til tyske Soldater, som Befolkningen i Rheims maatte underholde i Krigserstatning efter den fransk-tyske Krig. Dets økonomiske Udbytte var imidlertid saa stort, at man vedblev at opretholde det selv efter, at det havde opfyldt sin Mission i ovennævnte Retning, og Mrs. Lucas har altsaa „lært” der.
Køkkenet i Leeds leverer Retter fra ca. 7 Øre (l Pgl. Suppe) og til ca. 20 Øre (en Ret Fisk bl. a.). At det har vist sig som en ganske fortræffelig Institution fremgaar af, at den kommunale ekstraordinære Komité har bedt de Kvinder, der startede dette Køkken, for Kommunens Regning at oprette 5 nye Køkkener i forskellige Dele af Byen. Det er Meningen, at Mrs. Lucas, som har saa stor Erfaring paa dette Omraade, skal være en Slags Overinspektør over alle 6 Køkkener og skal blandt andet lægge Spiseseddelen, disponere ved Indkøb osv. Emily Ford tilføjer:
„I Rheims fandt man i sin Tid, at dette, at have ét stort Køkken ikke var heldigt, og naar vi derfor lægger an med flere mindre Køkkener fordelt rundt om i Byen, følger vi altsaa den mangeaarige, prøvede Erfaring.”
Saavidt, hvad der siges fra en Side, som altsaa har beskæftiget sig indgaaende med dette Spørgsmaal.
Der peges i denne Beretning det, der efter vor Mening ene og alene kan redde Tanken ogsaa i Danmarks Hovedstad. - Vi kunde lide at se „Leeds-Indretningen” omplantet paa Københavns Grund i følgende Skikkelse: Køkkener rundt om i Byen beregnet paa højst 1000 Mennesker, oprettet og monteret for Kommunens Penge, inspiceret og kontrolleret, navnlig med Hensyn til Priserne, af Kommunen, men ellers overladt til det private Initiativ, det vil sige, lejet ud for den Sum, der dækker Kommunens Udgifter, til Folk, der virkelig forstaar sig paa at drive en saadan Forretning.
Man vil ved at have flere saadanne „Centre” opnaa det, at Kunderne for det første faar deres Mad varm og altsaa ikke, som ved det nuværende kommunale Folkekøkken!, henter Maden paa „Udleveringsstedet”, kommer hjem med den i kold Tilstand og maa varme den op paa den Gas, som Kommunen med Rette forlanger af dem, at de skal spare paa. Man vil tillige ved denne Ordning undgaa den Fare for Forgiftningstilfælde, som faktisk er tilstede, naar Maden skal hældes fra den Beholder, den er kogt i, over i Spande, som selv efter en omhyggelig Rengøring kan narre.
Vil man søge Forbilleder herhjemme paa, hvorledes billig Bespisning i større Stil kan ordnes tilfredsstillende, da kan vi nævne flere Eksempler: „Kvindernes Køkken” (bespiser ca. 2000 Mennesker daglig), hvor to Kvinder faktisk udretter et overordentlig, samfundsnyttigt Arbejde.
Næstved Folkekøkken, der bespiser ca. 300-400 Mennesker daglig og som efter ca. ½ Aars Drift har 400 Kr. Overskud. To Retter Mad koster dernede 35 Øre. - Det ledes og forestaas af Kvinder.
Og endelig Frederiksberg Folkekøkken, ledet og drevet af Kvinder, kan bespise ca. 1200 Mennesker, - 40 Øre for 2 Retter Middagsmad.
Alle disse Steder faar man fortrinlig lavet og godt varieret kogt og stegt Mad. -
Man sammenligne blot de to Køkkeners, Frederiksbergs og Københavns, Spiseseddel for at se, hvor det sidste Køkken, fordi det i den store Maalestok (ca. 5-6000 Portioner), det skulde drives, kun kunde tænke paa kogt Mad, har maattet holde sig til ensartede, kedsommelige Retter.
Paa Frederiksberg har man budt Kunderne i en Uge (der er en Turnus paa tre Uger):
Lørdag: Sød Suppe og Flæskesteg.
Mandag: Risen vælling og Boller i Karry.
Tirsdag: Kærnemælkssuppe og Lobesoowes.
Onsdag: Gule Ærter og Flæsk.
Torsdag: Byggrynsvælling og Frikadeller.
Fredag: Oksekødsuppe med Ris og Peberrodssauce.
Lørdag: Ris Suppe og Bankekød med Kartoffelmos.
I København har Spisesedlen varieret imellem:
Hvidkaal og Flæsk. Grønkaal og Flæsk. Vælling, Byggrynssuppe, Kærnemælkssuppe, Øllebrød, Haschi, Ragout, Lobescowes og, Kødpølse m. stuv. Kaalrabi el. stuv. Kartofler. - Retter serveret en Gang: Oksekød i Peberrodssauce. Boller i Karry.
Der er Rygter oppe om, at Kommunen tænker paa at oprette et Køkken, hvor der ogsaa kan steges. Disse Rygter har holdt sig haardnakket nu i 4-5 Uger, uden at Køkkenet dog er kommet til Verden.
Mange „Madcentraler” og en Ting til: Folk, der har Forstand paa Tingene, er det, der nu skal til. Vi skal ikke her komme nærmere ind paa den Maade, hvorpaa Københavns Folkekøkken har behandlet den Stab af kommunaltansatte Skolekøkkenlærerinder ved denne Lejlighed. Det er en Roman, som er grumme lidt pyntelig for Københavns Kommune, men som i vore Øjne sandt at sige heller ikke viser, at Skolekøkkenlærerinderne er den fast sammensluttede Fag-Organisation, som de burde have været og hurtigst mulig skulde prøve paa at blive. Det har med Rette undret mange, at man i dette Arbejde drog saa lidt Gavn af Skolekøkkenlærerinderne, at man kun brugte dem til at sælge Billetter o. 1. Man har til Grund herfor fremført dens Undskyldning, at Skolekøkkenlærerinder for en stor Del er helt unge Piger, som er oplært til at undervise Børn, men ikke har den fornødne Erfaring i et praktisk administrativt Arbejde som et Folkekøkken, og vi skal gerne indrømme, at dette ofte selvfølgelig maa være Tilfældet, men vi hævder rigtignok paa den anden Side, at der netop blandt denne uddannede Køkkenstab kan findes Ledere, som vil være ganske overordentlig velskikkede til at lede et Folkekøkken i den Stil, vi her har fremdraget.
Naar vi siger Sagkundskaben, saa tænker vi egentlig heller ikke her nærmest eller alene paa den theoretiske uddannede Lærerinde, endnu mindre da paa de forskellige „Sagkyndige”, som i Skrift og Tale hanker op i „Hjemmet” og med Suffiscance udslynger et Opkog af gamle forslidte Talemaader, som saa sandelig ikke bringer os nærmere til Løsningen af det paatrængende Problem som Folkeernæringen er bleven.
Hvad vi forstaar ved Sagkundskab i dette Tilfælde er en praktisk uddannet Kvinde, en Mrs. Lucas om man vil, som Erfaringen har givet Overblik, som ved hvorledes en tarvelig Middagsmad skal sammensættes for at smage godt og være nærende, og som kan sætte andre i Trit, og som er et dannet Menneske.
Og vil man sige: „Ja vis os hende”, saa svarer vi: „Ja, kald paa hende, saa vil hun komme for Københavns Vedkommende, som hun er kommet for Leeds, for Næstved og Frederiksberg, for Vejle og Silkeborg Folkekøkkener.”
Lad Kommunen f. Eks. begynde med at nedsætte en Komité til Overvejelse af en Nyordning. Lad den først og fremmest i denne Komité indsætte Kvinder, som har vist Forstaaelse af dette Spørgsmaal, vi kan nævne en hel Række: Eline Hansen, Karen Blicher, Birgitte Berg-Nielsen, Kamilla Nielsen, Vibeke Salicath o. s. v., o. s. v. Lad de kommunale Embedsmænd melde Pas, de kan saavist være bekendt at gøre det uden at skamme sig, men lad dem ikke fortsætte med at ødelægge en Idé, som alle andre Byer baade herhjemme og i Udlandet har kunnet bære frem til Befolkningens udelte Tilfredshed.
