« Tilbage til søgeresultaterne
Udkast til Undervisningsplan for Husholdningsstuderende paa Landbohøjskolen
Udarbejdet af Dansk Kvindesamfund.
I. Aar.
Fysik, Kemi, Botanik og Plantefysiologi sammen med Landbrugerne.
II. Aar
Agrikulturkemisk Analyse sammen med Landbrugere og i Tilslutning hertil lidt Analyse af Fødevarer samt Paavisning af Forgiftning, Forfalskning o. 1.
A. Teknisk Husholdningskemi, omfattende Fabrikation af Fødevarer og anden Fabriksvirksomhed, som har Betydning for Husholdningen.
1. Mejeri: Mælkens Behandling, Anvendelse, Forhandling, Mælkekontrol, Smør- og Ostetilberedning.
2. Margarinefabrik. Raaprodukter, Tilberedning, Forhandling, Margarineloven.
3. Bryggeri: Over- og undergæret Øl, Eddike, Vin og Spiritus.
4. Bageri med Mølleri: Korn, Mel og Brød.
I Tilslutning til 3 og 4 gives en fyldig Undervisning i Gæringsfysiologi.
5. Slagteri: Transport af levende Slagtedyr, Lov om Indretning af Slagterier og Salgslokaler, Kødkontrol.
6. Konservesfabrikker:
a. For Tilberedning af Frugt og Grøntsager til Forhandling.
b. For Tilberedning af Kød og Fiskevarer til Forhandling,
c. For Tilberedning af Fødevarer i Hjemmet og til Hjemmets Forbrug.
7. Sukkerfabrikker: Dyrkning af Sukkerroer og Sukkerrør, Transport, Behandling paa Fabrikken.
8. Saltværk: Raamaterialets Tilstedeværelse i Naturen, dets Behandling paa Fabrikken.
9. Kaffe- og Chokoladefabrikation: Frugtens geografiske Udbredelse, Dyrkning, Forhandling, Behandling paa Fabrikken.
10. Cikoriefabrikker: Dyrkning, Forhandling og Tilberedning af Cikorie, Løvetand og andre Kaffesurrogater.
11. Vask og Rengøring: Fabrikation af Sæbe, Soda, Desinfektionsmidler, Blegemidler, Skurepulvere, Pudsepomader o. 1.
Brønde, Vandværk, Badeanstalter, Desinfektionsanstalt, W. C., Renovationsvæsen o. l.
12. Brændsel og Belysning: Brændsels- Og Belysningsmidlernes Forekomst i Naturen og deres Behandling til Brug i Husholdningen, herunder Tørvefabrikker, Gasværk og Fabrikation af Lys og Belysningsolier.
Kakkelovne og Komfurer, Gasovne, Apparater og Lamper, Petroleumslamper og Ovne. Elektriske Lys- og Varmeanlæg og de hertil hørende Lamper og Apparater.
Undervisningstid.
Eleverne har 6-9 Timer ugentlig til agrikulturkemisk Analyse. Til den øvrige Undervisning beregnes 4 Timer ugentlig, deraf 2 Timer til Lærerens (Lærerindens) Forelæsninger for Eleverne og 2 Timer til skriftlige og pædagogiske Øvelser.
Eksamen.
Der afholdes en mundtlig Prøve og skrives en Stil paa Skolen: desuden holder Eleven en Forelæsning, hvortil hun faar Emnet opgivet 8 Uger forud. Forelæsningen indleveres skriftlig til Censor, 2 Uger før den skal holdes. Ved Bedømmelsen af Forelæsningen tages der særlig Hensyn til, om Eleven har forstaaet at tilrettelægge Stoffet for Undervisningen.
B. Menneskets Anatomi.
Der kan undervises efter Gustav Guldbergs Bog (ca. 300 Sider). Der anvendes 4 Timer ugentlig til Forelæsninger og Eksaminationer, og Undervisningen støttes ved mikroskopiske Øvelser og ved Vejledning i at benytte Landbohøjskolens anatomiske Samling.
Eksamen. Mundtlig Prøve.
C. Menneskets Fysiologi.
Der lægges særlig Vægt paa Blodet og Kredsløbet, Kirtelsekretionen og Stofskiftet. Undervisningen kan have omtrent samme Omfang som Hr. Professor Mølgaards Forelæsninger for Veterinærelever.
Forelæsning og Forevisning 3 Timer ugentlig. Eksamination l Time ugentlig: Der gives som Hjemmearbejde Regneopgaver over Menneskets Stofskifte.
Eksamen.
Mundtlig Prøve. Skriftlig Prøve - Regneopgaver over Menneskets Stofskifte.
D. Zoologi.
Undervisningen skal tilstræbe.at give Eleverne Kendskab til de Dyr, der kommer i et eller andet Forhold til Mennesket som Nytte- eller Skadedyr.
Til Forstaaelse af Forholdets Natur gives en kort Fremstilling af de paagældende Formers Bygning og Liv med særligt Henblik paa den Rolle, de spiller overfor Mennesket, enten direkte som madnyttige Dyr, som nyttige i videre Forstand, eller som Skadedyr i Hus, Mark og Skov, som Snyltere hos Mennesket eller hos Nyttedyrene.
Mellem de mange, der bør medtages, vælges enkelte Typer ud som Repræsentanter for de større Grupper. Disse Typer gennemgaaes udførligere for at give Begreb om vedkommende Afdelings særlige Bygning og biologiske Forhold; hertil knyttes Omtale af beslægtede Former, for saa vidt de falder inden for de givne Rammer. Derved opnaaes at give Eleverne en Oversigt over Formernes Sammenhæng.
Almindelig Zoologi.
1. Cellelære: Den dyriske Celles Bygning og Liv.
2. Organlære: Vævenes og Organernes Bygning og Funktion, særlig Hud, Skelet og Muskler, Tarmkanal, Karsystem, Urin- og Kønsorganer.
3. Udvikling: Befrugtning og Æggets Udvikling.
4. Arvelighed.
5. Fysiologi.
6. Forskellige biologiske Forhold, bl. a. Snyltere, Dyrenes Angrebs- og Forsvarsmidler m. m.
7. Nedstamningslære.
Speciel Zoologi.
1. Encellede Dyr. Type: Amøben, i øvrigt: Infusorier, Malarieparasit o. a. Blodsnyltere.
2. Coelenterata. Type: Koral og Svamp, i øvrigt: alm. Vandmand.
Orme.
3. Fladorme. Type: Leverikte og Bændelorm.
4. Rundorme. Type: Spoleorm, i øvrigt: Børneorm, Piskeorm, Strongylus og Trikin.
5. Ledorme. Type: Regnorm (særlig dens betydningsfulde Virksomhed i Naturen), i øvrigt: Sandorm og Igle.
Krebsdyr.
6. Storkrebs. Type: Hummer. i øvrigt: Reje, Krebs og Krabbe.
Insekter.
7. Netvingede. Type: Græshoppe, i øvrigt: Guldsmed, Termit, Pelslus, Sølvkræ.
8. Næbmundede. Type: Tæge, i øvrigt: Bladlus, Skjoldlus, Lus.
9. Biller. Type: Oldenborre, i øvrigt: Løbebille, Aadselgraver, Klaner, Smælder, Blødbille, Træbuk, Bladbille, Snude- og Barkbille o. a., hvis Betydning for Land- og Havebrug kan berettige til Omtale.
10. Aarevingede. Type: Bien, i øvrigt: Hveps (Gal-Hvepse), Myrer.
11. Sommerfugle. Type: Kaalsommerfugl, i øvrigt: Spinder, Ugle, Maaler, Møl.
12. Tovingede. Type: Stuefluen, i øvrigt: Spyflue, Bremse, Myg og Loppe.
Spindlere.
13. Edderkop og Mide.
Bløddyr.
14. Snegle. Type: Havsnegl. i øvrigt: Vinsnegl, Mose- og Havesnegl.
15. Muslinger. Type: Blaamusling, i øvrigt: Hjærtem., Damm., Perlem., Østers og Pælem. Hvirveldyr.
16. Fisk. Type: Torsk, i øvrigt: Haj, Stør, Sildefisk, Laks, Gedde, Karpefisk, Aal, Torske- og Flynderfisk, Aborre, Makrel, Aalekvabbe, Stenbider o. a., hvis Værdi som Fiskeriobjekt og Fødeemne berettiger dem til Omtale.
17. Padder. Type: Frø, i øvrigt: Salamander, Tudse.
18. Krybdyr. Typer: Firben og Snog. i øvrigt: Staalorm, Hugorm, Krokodille og Skildpadde.
19. Fugle. Type: Hønen, i øvrigt andre Hønsefugle: Tjur, Urfugl, Rype, Fasan og Agerhøne. Svømmefugle: Vildand, Tamand, Edderfugl, Svane og Gaas.
Vadefugle: Hejre, Stork, Vibe, Hjejle, Sneppe, Ryle. Bovfugle: Høg, Falk, Ørn, Ugle. Sangfugle: Drossel, Sangere, Mejse, Spurvefugle, Stær, Krage, Raage, Svale, Lærke.
Due og Spætte (Gøg). - Husfuglenes Racer omtales.
20. Pattedyr. Type: Kanin, i øvrigt omtales Gnaverne: Hare, Mus og Rotte.
Insektæderne: Muldvarp og Pindsvin.
Hovdyr: samtlige danske Drøvtyggere, særlig Kvæget, Svin og Hest.
Rovdyr: Kat, Hund, Maar, Odder, Grævling.
Sæler og Hvaler: Spækket Sæl, Marsvin, Bardehval. NB.Særlig indgaaende behandles Hovdyrenes Anatomi, navnlig Skelet og Muskler.
Undervisningen støttes i videst mulig Omfang ved Forevisning af frisk Materiale, f. Eks. ved Afsnittet Fisk forevises en stor Torsk, der aabnes, og dens vigtigste Bygningstræk klares. Hovedtræk af dens Biologi d. v. s. Forplantning, Vækst, Vandring og Snyltere berøres. Dens Værdi som Fiskeriobjekt og Fødeemne gennemgaas. Paa lignende Maade behandles de øvrige Madfisk.
Undervisningstid: 4 Timer ugentlig, deraf 3 Timer til Forelæsning og Forevisning og l Time til Eksamination.
Eksamen: Mundtlig Prøve - Klassestil.
