« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorfor bør vi staa i Dansk Kvindesamfund,
(Sluttet.)
Kredsstyrelsen.
Kredsstyrelsen forholder sig til Kommunalstyrelsen, som Distriktsstyrelsen til Amtsstyrelsen og Fællesstyrelsen til Regering og Rigsdag.
Kun Kredsstyrelsen kan rette Henvendelser paa Kredsens Vegne til Styrelsen for den Kommune, hvori vedkommende Kreds ligger, hverken Fællesstyrelsen eller Distriktsstyrelsen kan gøre dette, ligesaa lidt som Kredsstyrelsen eller Distriktsstyrelsen paa egen Haand eller sammen med fremmede Foreninger kan indgaa med Andragender til Regering og Rigsdag. Ingen Kreds af Dansk Kvindesamfund kan som saadan indgaa som Led af en anden Organisation (Fælleslovenes § 9). Kredsen vedtager selv sine Love, men deres § l skal være enslydende med Fælleslovenes § l, og før Lovene endelig vedtages, skal de indsendes til Hovedkontoret for der at godkendes som værende i Overensstemmelse med Dansk Kvindesamfunds Program.
Formaalet for Kredsens Virksomhed ligger udtrykt i Fælleslovenes § 1.
Kredsen bør sørge for at udbrede Oplysning blandt sine Medlemmer baade med Hensyn til kommunale og politiske Samfundsforhold og til de speciel kvindelige Fag, Husholdning, Haandgerning, Sundhedslære og Barnepleje. Dette kan ske dels gennem Foredragsmøder, dels gennem Kursus. Tit Kursus i billig Madlavning Skræddersyning, Sundhedslære og Husholdningsregnskab kan Kredsen faa Støtte af de af Indenrigsministeriet bevilgede Penge efter Reglerne for Dansk Kvindesamfunds praktiske Kursus i disse Fag. Kredsen kan i sin Oplysningsvirksomhed som i sin øvrige Virksomhed kun arbejde sammen med andre Foreninger, hvis disse er upartipolitiske Foreninger.
Kredsen bør sørge for ved enhver given Lejlighed overfor vedkommende Kommunes Styrelse at hævde D. K.’s principielle Standpunkter, f. Eks. med Hensyn til kommunale Embeders og Stillingers Tilgængelighed for Kvinder under samme Vilkaar som for Mænd, og Kvinders Optagelse i Værgeraad. Hvor Mand og Hustru ansættes sammen i Kommunens Tjeneste, bør Kredsen overfor Kommunalraadet hævde det forkastelige i, at Manden oppebærer Lønnen for begges Arbejde (Eks. Skolepedeller), og det retfærdige i, at hver af Parterne lønnes særskilt for sit Arbejde.
Til Forbedring af Kvinders og Børns Stilling indenfor Kommunen bør Kredsen, saa vidt dens Kræfter rækker, foretage sig, hvad der særlig paakræves i vedkommende Kommune. Virke for en Forbedring af det kommunale Børnetilsyn, hvor det tiltrænges. For Oprettelsen af kommunale Børnehjem, hvor de private Plejehjem ikke findes i tilstrækkeligt Antal; for Oprettelsen af Folkekøkkener, kommunale eller private; Alderdomshjem for gamle Kvinder, Skolebespisning, Indførelse af Haandgerningsundervisning, helst - dog i mindre Omfang - ogsaa for Drenge, for Oprettelse af Skolekøkken, og for at Madlavning knyttes som Fag til Stedets Ungdomsskole. Ligeledes vil det være en Opgave for Kredsene at virke for, at der paa Stedet findes et Folkebibliothek og - hvor det lader sig indrette - ogsaa en offentlig Læsestue. Kredsen, hvis Hovedopgave det er at varetage Kvinders og Børns Tarv indenfor sin Virkekreds, bør i det hele taget henlede Kommunalraadets Opmærksomhed paa, hvad der fra Offentlighedens Side kan foretages i dette Øjemed.
Staar et Valg for Døren, bør Kredsstyrelsen give et af sine Medlemmer i Hverv at foretage en Undersøgelse af de fremlagte Valglister for at sikre Kredsen, at dens Medlemmer kan komme til at afgive deres Stemme. Fattes et eller flere Medlemmers Navne paa Listerne eller er strøget paa Grund af, at Skatten, ikke er betalt, bør det Styrelsesmedlem, som foretager Eftersynet, hurtigst underrette vedkommende Medlem derom, for at Sagen, i Tide kan bringes i Orden.
Vi har erfaret af Beretningerne fra de kommunale Valg, at der er Kredse, som mener, at naar de tidligere har foretaget Henvendelse til de politiske Partier om at sætte Kvinder paa deres Lister, behøver en saadan Henvendelse ikke at gentages. Dette kan vi absolut ikke give vedkommende Kredse Medhold i. Partierne maa stadig føle, at D. K.’s Kredse er interesserede i at faa Kvinder indvalgt i Raadene, og Kredsene vil let ved at indtage en passiv Rolle, faa Partierne til at tro, at Kvindernes Iver for at blive repræsenteret ved deres eget Køn i Raadet, har tabt sig, da den ikke længere havde Nyhedens Interesse. Beklageligt er det, at der efter sidste kommunale Valg enkelte Steder fra er sendt os Meddelelser fra Personer, som havde med Listeopstillingen at gøre, om, at man forgæves har anmodet D. K.’s stedlige Kredsstyrelser om at udpege Kvinder, man kunde ønske optagne paa vedkommende Liste. En større Virksomhed fra Kredsstyrelsernes Side ved næste kommunale Valg maa i høj Grad tilraades. De Laurbær, vi indtil Dato har vundet, er ikke saa mange, at vi har Lov til at sove paa dem.
Det er Kredsene, hvem det fornemmelig paahviler at praktisere D. K.’s Teorier og holde dets Fane højt. Selv om en Kreds er aldrig saa fattig paa Medlemmer, er det selvfølgelig givet, at den har Ret til at sende en Tillidsmand til Fællesmødet og dermed Adgang til at faa sin Røst hørt her. Over alt, hvor D. K. har en Kreds, der er dets Stander plantet, derfor er det af Vigtighed, at Kredsene altid meddeler Hovedkontoret, hvor de mener, der er Mulighed for Dannelsen af en ny Kreds. Paa den Maade er det, at D. K.’s Kredse øges Led for Led. Maalet bør være en Kreds af D. K. i hvert Sogn.
Endelig bør Kredsene advares mod at bruge deres Organisation til Fremme af Opgaver, der ligger udenfor D.K.´s Program, f. Eks. foretage Indsamlinger, afholde Bazarer o. lign. for at tjene andre Foreningers Opgaver. Hverken bør Initiativet hertil udgaa fra Kredsens Styrelse eller enkelte Medlemmer benytte Møderne til et saadant Arbejde. Kredsenes Opmærksomhed vil blot derved fjernes fra D. K.’s Opgaver og Offerviljen og Arbejdsviljen beslaglægges saaledes, at naar Fællesstyrelsen trænger til Kredsenes Støtte i Form af en Indsamling eller et Arbejde, saa mangler baade Lysten og Evnen, fordi de er trættede i fremmed Tjeneste. Det er hændt mere end én Gang, at naar Dansk Kvindesamfund har paakaldt Kredsenes Offervilje til Fordel for et af sine Formaal, da er der blevet svaret, at man nylig har foretaget en Indsamling paa Anmodning udefra og nu ikke tør beslaglægge Medlemmerne yderligere. - Det maa være indlysende for enhver, at saadanne Misbrug af Organisationen ikke bør finde Sted, og Kredsstyrelserne bør indestaa for, at det ikke sker. Naar man paa D. K.’s Hovedkontor anmoder om at faa Listen over vore Formænd udleveret, nægtes dette altid, fordi man vil hindre, at Kredsene sættes i Arbejde af udenforstaaende, Kredsene kan derfor altid være sikre paa, at Opfordring til Indsamlinger, Anmodning om at afsætte Lodsedler, som ikke kommer fra Kontoret, ikke har Fællesstyrelsens Billigelse og derfor ikke har Krav paa at efterkommes.
- - -
Hvad vi i disse Artikler har oplyst om Arbejdet i D. K.’s forskellige Styrelser er vel gammelkendt for Flertallet af Medlemmerne, men da der stadig kommer nye Medlemmer og nye Kredse til, og da vi gentagne Gange har erfaret, at enkelte Kredse og deres Formand er i Uklarhed med Hensyn til D. K.’s Opgaver efter Opnaaelsen af den politiske Valgret, har vi ment det formaalstjenligt at skrive dette som en Vejledning, som vi haaber, kan gøre sin Gavn der, hvor der trænges til Hjælp.
