« Tilbage til søgeresultaterne

Dødsfald - Kommunelærerinde Anna Redder

« Se emneord

Den Kvinde, hvis Navn staar over disse Linier, vil være godt kendt af de fleste af dette Blads Læsere som en trofast, mangeaarig Ven af Kvindesagen og „Dansk Kvindesamfund".

Ved sin altfor tidlige Død i Slut­ningen af April Maaned, i en Al­der af 53 Aar, efterlod hun en stor Skare virkelig sørgende Ven­ner, der altid vil mindes hende med Taknemmelighed. Hun var nemlig i den aller bedste Betyd­ning samfundsvenlig, idet hun som Lærerinde ikke alene fik si­ne Elever til at holde af sig, mens de sad paa Skolebænken, men og­saa senere i Livet hjalp dem med Raad og Daad, naar de henvendte sig til hende, og det var der man­ge, der gjorde. Mod sine Kol­leger i Skolen var hun tjenstvil­lig og elskværdig, og da hun i 1909 blev valgt ind i Byraadet, samlede hendes største Interesse sig om Alderdomssagen. For de gamle i „ Alderdomshjemmet" blev hun en god Ven og li­gelede for de unge Piger i „Vejstrup Pigehjem", naar hun som en af de tilsynshavende be­søgte dem. Hun bragte altid et frisk Pust med sig, idet hun nem­lig fortalte dem noget eller læ­ste et eller andet fornøjeligt op for dem. Anna Redder var lige fra sin tidlige Ungdom Medlem af „Dansk Kvindesamfund", og stod i en Aarrække som For­mand i Svendborgkredsen, der under hende naaede sin betyde­lige Størrelse.

Under den langvarige Sygdomstid paa Sygehuset var det hen­des største Sorg, at hendes mange Venner ikke maatte besøge hende, men hun trøstede sig med, at det var ikke, fordi de havde glemt hende, at de holdt sig borte. - Vi vil mindes hende med Tak­nemmelighed og Vemod.