« Tilbage til søgeresultaterne

Valgstatistik

Af: Hedvig Reinhard

« Se emneord

Det synkende Tal for Kvinder­nes Valgdeltagelse, som de sidste Kommunevalg viste, og deres afta­gende Interesse for at faa Kvinder valgt ind i de kommunale Raad, gjorde jo ved første Øjekast et no­get trist Indtryk. Og baade her i Bladet og i andre Kvindeblade - se   f. Eks. „Dansk Kvindeblad" Nr. 17 Artiklen „Kvinderne og de sidst afholdte kommunale Valg" - tales der da ogsaa herom som om en slet og ret nedslaaende og beskæmmende Kendsgerning. Det har dog slaaet mig, at endnu in­gen her i Kv. og Samf. har taget sig over at skænde paa Kvinderne, og, som Forf. af Artiklen i „Dansk Kvindeblad", stramme dem op med mørke Profetier om, at de „uhjælpelig vil komme ind under Betegnelsen Stemmekvæg”, hvis de ikke vil forstaa Nødvendigheden af at melde sig ind i de bestaaende politiske Organisationer, møde paa Generalforsamlingen, og søge at komme ind i de Bestyrelser, hvor Kandidaterne udpeges o. s. v. - Dette turde dog være en lille Misforstaaelse. Er det ikke ad de vel­renommerede Partiveje, at det største Antal Stemmekvæg passe­rer? I alt Fald har jeg altid troet, at der til denne som til alt andet Slags Kvæg hørte Drivere og Vog­tere; og dem finder man dog vist nok saa let indenfor som udenfor Partirammerne.

At nu D. K.s Medlemmer altsaa hidtil ikke har haft Lyst at disku­tere Frafaldet blandt Kvinderne med Hensyn til Valgene, kunde jo skyldes, at vi alle følte os noget brødefulde, men jeg nægter ikke, at der hos mig er en ret stærk Fø­lelse af, at baade denne Taushed overfor Frafaldet og tillige selve Nedgangen i Kvindernes Valgdel­tagelse i alt Fald for en stor Del bunder i noget ganske andet;

nemlig i Kvindernes voksende Forstaaelse af Partipolitikkens Snæ­verhed og aandelige Fattigdom, og deres, voksende Erkendelse af, hvor usigelig vanskelig Opgaven stiller sig for dem, der netop in­denfor Partirammerne vil kæmpe for større Frihed og videre Syn.

Og om Valgstatistikken i Virke­ligheden siger os, at Kvinderne nu i Øjeblikket sunder sig lidt og prø­ver at komme paa det rene med, om det politiske Spil ogsaa virke­lig er Indsatsen værd, eller der er andre og bedre Maader at sætte Kræfterne ind - ja, saa skulde i alt Fald jeg ikke sørge. De Aar, hvor Kvinderne har siddet i Bor­gernes Raad turde vel have lært dem lidt af hvert, og man tager næppe fejl i at tro, at netop Dansk Kvindesamfunds Medlemmer hører til dem, der har lært og for-staaet mest, hvor de har været med.

Vi, som paa Forhaand var klare over, at vi for Øjeblikket hver­ken vilde eller kunde have noget med Partierne at gøre, vi har og­saa lært noget. Just nu har det f. Eks. været meget lærerigt og me­get glædeligt at følge Polemikken i „Holstebro Dagblad,, i Anledning af Fru M. Lassens Grundlovstale, som vel desværre ikke alle Kv. og S.s Læsere har fulgt. Jeg har her set sort paa hvidt for, at min Mod­stander fra Fællesmødet i Fjor i Spørgsmaalet „Kvinderne og Partierne", Skolebestyrer Karen Jo­hansen, staar støt bag sine Ord fra den Gang og fuldstændig frygt­løst forfølger det Maal, hun satte sig: at kæmpe indenfor Partierne for Sandhed og Ret. - Om Karen Johansens Stilling indenfor Par­tiet vil blive uberørt heraf, skal jeg lade være usagt. Bliver den det, har hun vundet en ikke ringe Sejr for sit Syn paa Sagen. Men skal man dømme efter saavel Redak­tionens som de øvrige mandlige Indlæg - paa én overordentlig hæderlig Undtagelse nær - saa ser det jo ikke ret lovende ud i saa Henseende, og mangler heller ik­ke paa utilslørede Trudsler om, at man en anden Gang ikke ønsker Karen Johansen som Delegeret.

Men hvordan det saa gaar her­med, saa er det jo det, der for os har den store Betydning og Værdi, at Karen Johansen selv her har kæmpet saa modigt, dygtigt og ærefuldt for sit Standpunkt, og at dertil de andre Kvinder - alle Medl. af D. K. -, som har delta­get i Diskussionen, saa at sige en­stemmigt har støttet og sluttet sig til K. J. i hendes Protest mod den Slags politiske Agitation, som Fru M. Lassen byggede paa. Kun fra én Kvinde lød Dadel, ikke over Angrebets Indhold, men over dets Form. Det lover godt for Kvindernes politiske Fremtid, hvad enten det bliver indenfor el­ler udenfor Partierne.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner