« Tilbage til søgeresultaterne

Stof af Nælder

« Se emneord

Naar vi i vor Barndom græd over Søsteren i „De vilde Svaner", der strikkede 12 Skjorter af Nælder for at befri sine 12 forgjorte Brødre, vid­ste sikkert faa af os, at den Tid hav­de været, da man ogsaa i det virkeli­ge Liv tog Nælden i sin Tjeneste for at frembringe Stof, og ikke en eneste af os tænkte sig heller den Mulighed, at der kunde komme Tider, hvor det­te igen blev Tilfældet.

For at hjælpe sig over den Stof­mangel, som er foraarsaget af Ver­denskrigen, har man lagt an i større Stil med Nældestof-Fabrikation, og man eksperimenterer flittigt videre. - Det kan da være af Interesse at høre om en Foregangskvinde paa dette Omraade.

Ved at gennemlæse Jubilæumsskriftet (1910) for Fyns-Stifts patrio­tiske Selskabs 100-aarige Bestaaen finder vi et Brev til Licentiat Figadts Kone i Brahetrolleborg, dateret d. 20. Januar 1813, og det lyder som følger:

Til Madame Figadt paa Brahetrolleborg.

Ved  Hs. Velærværdighed Hr. Pa­stor Knap havde Præsidenterne for det F. patr. S. med særdeles Fornøj­else modtaget endeel Prøver af Nældelærred og Traad, samt af Kohaars Kalmuk og Hvergarn, som De, Ma­dame, med saa rosværdig Flid havde virket. I Selskabets Møde den 18. Novbr. f . A. forelagdes disse Prøver for de forsamlede Medlemmer, og fandt samme saa enstemmig Berømmelse, at det gjordes Undertegnede til en behagelig Pligt at bevidne Dem, velædle Madame, i Selskabets Navn dets udmærkede Agtelse, og at det høiligen beklagede sin Uformuenhed til ved et passende Agtelsestegn at paaskønne hine huuslige Dyder.

Idet vi altsaa herved efterkomme hiin Pligt, ønske vi Dem til Lykke med dens heldige Fremgang i disse vindskibelige Bestræbelser og  nære det skjønne Haab, at Deres i saa ly­sende Exempel vil   vække ædel Efterlignelseslyst hos mange Danneqvinder.

Plum Heiberg.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner